Du vil aldrig se på et link på samme måde igen, efter du har læst dette afsnit!
Aktivitetsmobiliserende følelser er de, der får os til at reagere online. Klikke, like, dele – måske endda læse. I et herligt studie publiceret i 2011, undersøgte Berger & Milkman hvilke følelser online tekster udtrykte, og hvilke af dem der så gav mest handling.

De fandt, at de følelser der gjorde brugerne mest ophidsede (fysisk, ikke seksuelt), var dem der havde mest effekt. Om de følelser var positive eller negative var mindre vigtigt – det handlede om den fysiske reaktion i kroppen.

De mest aktivitetsmobiliserende følelser er ærefrygt, indignation og angst/vrede. Det gælder uanset hvor lidt eller meget indholdet er nyt, praktisk anvendeligt eller overraskende. Du har sikkert fået at vide, at det gode indhold er nyttigt, relevant osv. Det er også rigtigt nok. Det er bare ikke det, der får folk til at engagere sig i dit opslag, og reagere på det med trackbare handlinger.

Hvad kan vi bruge aktivitetsmobiliserende følelser til?
Vi kan bruge det til at forstå, hvad der skal til for at engagere brugerne på sociale medier. Anders Colding-Jørgensen anvender det meget direkte i den bog han er ved at skrive, der handler om hvordan man skriver gode Facebook-opslag.

Måske hjælper det os også med at forstå, hvorfor vi ikke kan lade være med at kigge nærmere på clickbait-overskrifter, uanset om de forekommer online eller på forsiden af EkstraBladet. Det er ikke fordi du er dum, det er din krop der tager over!

Er det ikke snyd bevidst at spille på folks følelser?

Det er vist en større diskussion. Er det snyd når man laver en drivende romantisk tåreperser af en biograffilm? Er det snyd når en journalist effektjager ved at beskrive alle de små slibrige detaljer i en skandale? Og er det snyd, når vi udnytter Facebooks afhængighedsskabende algoritmer til at fremme vores forretning?