Argumentsforstoppelse er det der sker, når der er for mange i en debattråd, der alle deltager i den samme konflikt. Argumenterne hober sig op, alt imens tråden bliver længere og længere, og ingen ved hvad det egentlig er man skændes om, fordi argumenterne befinder sig på flere forskellige niveauer af konflikttrappen. Når der er argumentsforstoppelse i en tråd, bliver de, der kigger med, opgivende over for konflikten, og brugerne begynder at forlade tråden, mens de udtrykker deres misbilligelse over jammerligheden i verdens generelt og i tråden i særdeleshed.

Argumentsforstoppelse er ikke en shitstorm (selvom vi unægteligt bliver i den latrinære ende af skalaen), men en debat, der får for mange tråde. Argumentsforstoppelse kan være et forstadie til en shitstorm/overophedning.

Hvad kan vi bruge argumentsforstoppelse til?
Det siger næsten sig selv, at det er værd at undgå. Her er det ikke nok at spise nogle svesker og drikke et glas vand. Udtrykket kan primært bruges beskrivende, og man kan vælge at fortælle sin chef at man har fået argumentsforstoppelse i det seneste Facebook-opslag. Og man kan konstatere at en tråd med mange brugere, der ikke kender hinanden, har større sandsynlighed for at få argumentsforstoppelse, end i en tråd med få brugere der kender hinanden. I sig selv ikke så overraskende, men det fortæller os, at drømmen om den store demokratiske online-debat, uden moderator og struktur, nok ikke bliver en realitet sådan som sociale medier er skruet sammen lige nu.

Hvor kommer udtrykket fra?
Udtrykket er i familie med fænomenet “too many comments”, som ikke har nogen akademisk reference, og som er det modsatte af Warnock’s Dilemma. Udtrykket opstod i mit og Nana Dalls arbejde med konflikter i sociale medier, når vi skal beskrive hvad det er der gør, at den skriftlige samtale i kommentarsporene ikke fungerer.