Okay, hvis du ser godt efter (f.eks. ved at se billedet i fuld størrelse), så vil du se, at der er en myg fanget i toppen af min have-i-et-glas. Er det ikke fedt?

Muahaha!

Så er det mindre vigtigt at min have-i-et-glas er mindre vellykket fordi:

1. Glasset er rillet, så det er svært at se haven
2. Der er for mange planter derinde
3. Der er for meget vand i og derfor er der altid tåget
4. De for mange planter er desuden for høje, hvis den højeste vokser bare 5 cm har vi et problem

Men pyt med alt det! Der er en myg derinde og den slipper aldrig ud igen.

Succes.

(Og hvorfor laver jeg overhovedet haver-i-glas? Jo, det er et klassisk first world problem: mine potteplanter dør. Hurtigt. Medmindre de er meget hårdføre (og dermed grimme). Det smarte med haver-i-glas er, at man planter og vander dem én gang, og så holder de sådan set i 2-3 år! På et eller andet tidspunkt gror det jo lidt for meget til derinde, men hvis man vælger noget langsomtvoksende og ikke for viltert, der ikke gror blomster og frugter, der kan rådne, så har man en dejlig lille mikrohave, der passer sig selv.

I min næste have skal der kun være mos.)