Udtrykket skal ses i sammenhæng med public self og transgressive intimate self. Udtrykket public self dækker, ikke overraskende, over den professionelle formidling af en person. Hvis man er kendt, er det pressemedelelser, on-the-record udtalelser og officielle fotos. For os andre kan det være profilen på virksomhedens hjemmeside, og en udtalelse som fagperson.
Transgressive intimate self er den ukontrollerede, ikke gennemtænkte, fremstilling. Som når Ditte Okman sviner en kollega på Borgen på Facebook, uden et sekund at tænke på, hvem der læser med.
Public private self er sandsynligvis det modus de fleste voksne bruger sociale medier på. Med bevidsthed om publikum, men en hel del mere casual end vi kunne have forestillet os at opføre os i det offentlige rum for bare 5 år siden.

Hvordan opstod public private self?
Egentlig blev udtrykket først brugt om, hvordan kendte mennesker skelner mellem forskellige måder at fremstille sig selv. Public private self blev det, man brugte på sociale medier, fordi det passede til formatet. Men nu dækker det også det måde en ikke-kendt person agerer, og endda virksomheder.
Indhold, kommentarer og andre digitale udråb, der i dag opfattes som en version af public private self vil om kort tid blive opfattet som ren og skær public self – fordi vi som brugere af sociale medier bliver mere og mere bevidste om formaterne, og den mulige manipulation/formidling.

Hvad kan vi bruge udtrykket til?
Til refleksion. Hvad betyder det, at så mange danskere har et public private self? Man kan også overveje om der kommer flere trin mellem den helt officielle fremstilling af en person, og public private self – f.eks. når virksomheder laver talsmandsprogrammer og employee advocacy.

Hvor kommer udtrykket fra?
Jeg har læst om det flere steder, senest i Lisbeth Klastrups glimrende bog fra 2016. Hun citerer P.D. Marshall som kilden. Uden at have givet det navn, har vi dog diskuteret det, siden bloggen var ung, og folk tog deres dagbøger online 🙂 Hvor stor en procentdel af min person ser du, når du læser mine indlæg fra den gang? Og hvad er gap’et mellem læserens oplevelse af, hvor meget de ser, og min egen?