Jeg er ved at varme op til det – mit 10 års blogjubilæum i oktober.

Jowjow, det er derfor jeg har holdt sådan en lang blogpause her på det seneste, det er for at der kan blive plads til et indlæg om dagen, hele måneden. Det bliver et regulært blogathon! Og meget apropos (for dem der kan huske hvad et blogathon er), så bliver oktober måneds indlæg en lang tilbageskuende fest – hvordan var det den gang selvpublicering var ung?

Så jeg har lige lidt tid endnu til at dyrke min nyopståede internetblaserthed. I dag snakkede jeg med mig selv og alle der gad se mig i 140 tegn om det, at internettet er blevet tv. Der var en gang, hvor hver dag online var en følelse af, at revolutionen ventede om hjørnet – og at nogen var i gang med at bygge den. Nu er internettet mere en rodebutik af underholdning, hvor man aldrig rigtig bliver tilfreds. Et klik er et zap – same shit, different technology.

Det betyder jo bare, at vi er på bagsiden af bølgen – revolutionen ER indtruffet, der var bare ikke nær så mange der døde, som i fortidens ditto. Kun forretninger, og det ved vi jo er en del af spillet. Så det er nu at jeg skal komme mig over savnet af det gamle internetdrama og se på, hvordan vi bygger verden efter revolutionen.

Det er meget mere interessant end at være revolutionær.