Udtrykket er bestemt ikke nyt. Vi har moret os med falske nyheder den 1. april i årevis. Den kategori kaldes også nyhedssatire, og laves i dag af satiresider som Rokokoposten og Heltnormalt.
Det nye er, at falske nyheder er blevet en forretning. Man opretter et website, f.eks. med en gratis template, copy-paster en masse indhold fra rigtige nyhedssites, sætter Google AdSense op til siden, og sørger for en masse links ind og ud – så er man klar. Derefter produceres en række falske nyheder, der spiller på folks største frygt, værste fordomme og andre aktivitetsmobiliserende følelser – disse artikler er særdeles delbare, og skaber derved trafik til sitet.
Hoaxes (det, at sprede forkert info med intention om at forlede folk) er i familie med falske nyheder. Om Hillary Clintons nylige #pizzagate var hoax, falsk nyhed som profit eller en blanding af begge dele, vides ikke. Men som hun selv sagde i en kommentar i for et par dage siden, så har det konsekvenser, når det får et menneske til at gå ind i en pizzabar og skyde vildt om sig.

Hvorfor hulan klikker folk på det bras?
Det er meget sandsynligt at du også har klikket på falske nyheder. En nyligt studie fra Standford viser, at unge ikke kan skelne falske nyheder fra rigtige i deres strøm på Facebook.
Vi ved fra studier af viralitet at det ofte er af altruistiske årsager at folk deler vilde historier, advarsler og deciderede konspirationsteorier. Hvis de får dem fra en kilde, der minder om dem selv (social proof), så tjekker de ikke kilden, men deler den for at være flinke og hjælpsomme – de vil gerne modvirke, at det samme skrækkelige der står i artiklen, sker for deres venner. De deler, fordi falske nyheder spiller på de aktivitetsmobiliserende følelser. Hvad nu hvis det er sandt, det der står? Verden er et vildt sted. Man siger ofte at den virkelige verden overgår fiktionen. Det er dog omvendt med fiktive nyheder, og sådan kan man nogen gange kende dem.

Hvad kan vi bruge udtrykket til?
Til refleksion. Arbejder du på et medie, kan du overveje om problemet også opstår, fordi læserne har stærkt faldende tiltro til journalistikken. Læserne er ikke længere blot modtagere af historie, de er stærkt kritiske læsere, der måske endda tror at medierne også blot leverer clickbait for annoncer, ikke ulig de falske nyhedssites.

(Lige nu og her man kan også bruge det til at overveje, om mediet Den Korte Avis falder i kategorien falske nyhedssites med profit som intention, eller politisk påvirkning. De er flere gange blevet snuppet i at viderebringe usande historier og historier, der har ret mange fiktionsmarkører – og nu blacklistes de i mange virksomheders programmatiske annonceindkøb)

Hvordan kan man undgå falske nyheder?
Du har sikkert allerede hørt om, at du skal kigge på websites url i browserens adressefelt. Du ved, at du skal tjekke mediets forside og se hvilke andre gale historier de evt. har. Du skal overveje, om mediet overhovedet er kendt. Du skal kigge efter mystiske slå- og stavefejl, og sproglige fejl i det hele taget, som kan tyde på en maskinoversættelse.
Men et lige så vigtigt råd er nok at overveje, hvad du føler, når du læser artiklen. Hvis du bliver aldeles rasende, bange eller indigneret, så kan det være fordi nogle dygtige folk trykker på dine knapper. God journalistik vil ofte være anderledes sober.
 
Hvis du vil vide mere, så se Deadline fra i går. Der fandt jeg blandt andet ud af, at der er givet midler til forskning i falske nyheder på Statskundskab på Århus Universitet, så det glæder jeg mig til!