En chatbot er et mere eller mindre intelligent samtaleprogram. Hvis du er lige så gammel som mig, kan du måske huske Eliza, der var en psykolog-simulation på en floppy disk. Jeg kan ikke huske hvorfor vi spillede det i folkeskolen, men den pædagogiske pointe er næsten den samme i dag, som dengang: Der er ikke noget sjovere end at afsløre en bot i, at den er en bot. (Bot, som i artificial intelligence, ikke som en fysisk robot.)
Dog, definitionen på en rigtig chatbot er, at den kan bestå Turing-testen, noget som fortsat er rigtig svært.

Hvorfor er det interessant nu?

Det er blevet interessant, fordi det pludselig er blevet overskueligt at lave chatbots, f.eks. til Facebooks Messenger. Og Facebooks Messenger er uhyre interessant fordi vi ved, at der sker et skift fra sociale medier til private medier. Særlig de yngre målgrupper skejer ikke ud i strømmen som vi gør, men holder samtalerne i mere lukkede rum. Private sociale medier.
Læs denne artikel hvis du skal hurtigt up-to-date inden det uafvendelige spørgsmål kommer i din egen organisation: Hvornår skal vi have en chatbot?
Du bliver nok nødt til at teste DR Nyheders meget simple chatbot (se instruks i artiklen ovenfor), men det er også spændende at se, hvor langt man kan drive det. Kig på verdens første chatbot-advokat, som efter sigende lykkedes med at appellere parkeringsbøder for adskillige millioner kroner.

Hvad kan vi bruge udtrykket til?

Til at starte med sikrer det, at du er ovenpå med det seneste anvendelige buzz.
Men hvis vi skal kigge tilbage til Eliza i de skumle 80’ere, så er der sket en del. Chatbots er ikke længere kun sjove samtaleprogrammer, de er en del af servicebranchen.