emmes weblog

… er uden tvivl Mich&Susse. Læs den kun, hvis du ikke er for sproglig sart. Jeg har endnu ikke oparbejdet mod til at lægge en kommentar, fordi jeg er bange for at blive skåret i skiver, som en tredjerangs salami.

Bloggen vil forklare dig, hvor forkert den måde du bruger sproget er, og vise dig, at du bliver mere sexet, hvis du bruger det rigtigt. Det tror du måske er kedeligt, men en lille snip vil måske få dig på andre tanker:

“Hvorfor tror du egentlig, det er så forpulet svært at oversætte? Det skal jeg sige dig: Bl.a. fordi man ikke gør sådan noget. Man tager ikke en vending og oversætter den direkte. Man bruger tid på at finde ud af, hvilken tilsvarende vending, der eksisterer på pågældende sprog. Så hold op med at være der for nogen, medmindre, selvfølgelig, du gerne vil fortælle alverden, at din sprogbevidsthed er på niveau med en hesteluders.” (fra indlægget Del dig, sesambolle)

Halløj. Nu har jeg faktisk lidt fortrudt at jeg linkede til dem. Hvad nu hvis Susse kommer herover og opdager, hvor nederen jeg bruger sproget? Hvor anglificeret jeg er? At jeg bruger intuitivt komma?

Hvad er den sproglige ekvivalent til bøllebank?

Rumskrald. Hør det. Rum-skrald.

Rum, det store væld med stjernerne, og skrald, det rene lort. Sammen er det smukt. Rumskrald.

Der er bare nogen sammensatte ord, der kradser på hinanden. Jeg har altid synes at frugtsalat var sådan et. Og nu også rumskrald. Det er vel en slags modsat synæstesi (som en af mine kolleger “lider” af, til min store beundring).

Tror du også, at købekraft er de penge du har til forbrug når skat og alle de faste udgifter er betalt?

Det troede jeg, indtil jeg så denne opgørelse fra Bine Andersen (via K-måling).

Tilsyndeladende er vi mange – både lægfolk og journalister – der ikke har styr på det mest basale. Jeg mindes ofte mine problemer med omsen og momsen og underskud på betalingsbalancen…

Læs resten af artiklen og gys.

Det er en kendt myte, at jyder lyder mere troværdige end sjællændere. Jeg kan huske at jeg på studiet læste nogen undersøgelser af opfattelser af dialekt, der viste, at hvis man skulle vælge et prædikant til jysk accent, så var det troværdig – mens københavnere lyder storsnudede.

Jeg så en amerikansk undersøgelse (infografik fra Zendesk – se den fulde version) der viste, at en hvilken som helst accent påvirker vores opfattelse af den der taler (i undersøgelsen handler det blandt andet om kundeservice). Jo mindre accent man har, jo bedre.

I det danske eksempel er spørgsmålet så, hvad indfødt vil sige. For nogen er den jyske accent eller dialekt så eksotisk, at den ikke tæller som en del af grundsproget dansk. For andre er det jyske essensen af indfødthed. Og hvad med alle de andre dia-, etno- og sociolekter der opstår – hvilke af dem falder under indfødthed? Er ghettodansk ikke lige så (u)skønt, lokalt og veludviklet på grammatik som sønderjysk?

Ville du helst købe avisabonnementet af jyden? Og hvordan opfatter vi telefonsupport med ghettodansk accent?

Jeg har spekuleret over det, siden jeg tændte for metaformaskinen i morges. Er udsagnet skærende sandt – eller bare en metafor?

Metaformaskinen er værd at prøve, hvis du sidder fast i en tekst eller tale og lige skal have det ekstra krydderi, der kan spare dig for alle klicheerne. Når det så er sagt, er der ikke vildt mange rigtige metaforer i metaformaskinen – men brugbar det er den.

Hvor er jeg træt af, at du ikke læste korrektur da du oprettede din annonce. Den annonce, hvor du skriver, at du gerne vil købe en kat. Og hvor du har skrevet under med mit telefonnummer i stedet for dit eget.

Her en uge efter oprettelsen får jeg stadig henvendelser om salg af både hunde, katte og heste. Og du får ingen. Som en sælger skrev tilbage, da jeg havde oplyst om fejlen: “Pissynd for dig!”

Pissynd for os begge. Selvom jeg naturligvis får en unik indsigt i (k)ærlig-sms-annoncestil og lingo. Superkæle er åbenbart en ganske almindeligt adjektiv at påhæfte katte. Og det er en særlig dyr feature hvis kæledæggen vil sidde på skulder. Der kan man bare se, det troede jeg var for papegøjer, ikke katte.

Men som sagt, kære Sjuske, så håber jeg at du er lidt mere omhyggelig næste gang.

(K)ærlig hilsen
Emme

Aj og amen. Meget mærkelige ord i dansk.

Aj (eller nogen gange ej), bruges som et udvasket nej. Når man ikke tør sige et klart, ringende NEJ, og så i stedet bruger lidt af lydene fra JA, så modtageren ikke føler (af)slaget så hårdt. “Aj, det synes jeg ikke du har ret i”. Det er nok i familie med “Aaaarrj!”

Amen (ofte ammen) bruges som et svagt JAMEN, som igen nok skal oversættes til NEJ-MEN, eller NEJ-OG. “Amen, det synes jeg ikke”. Måske bruges det også som en slags afledningsmanøvre først i sætningen. Et ord, som man ikke rigtig kan beskylde for betydning, placeres først, så taleren køber sig et par milisekunder mere tid til at finde på en god undskyldning. Eller forklaring. “Amen, det var ikke med vilje!”

“Amen, aj!”

Det er sjovere end originalen, ingen tvivl om det – hvis man sender emme.dk gennem Google Translate >

Bemærk min blogroll, hvor Sønder bliver til Torn, og Stejl Fart naturligvis til Steep Speed. Og så er der de ord, som selv Google må give fortabt overfor: pålægssampak, kødfløjte, hunni, bøfformer, bebumset og næsepillende. Dansk er en svær en at parse.

Alting bliver så meget sjovere, når man sætter ordet kød foran.

Kødbamsen. Vores runde 5 måneders søn.

Kødsky. Den klamme moderkage som alle fødende tvinges til at glo på lige efter fødslen.

Kødmølle. En cirkulær pålægssampak fra Gourmandiet. Hvilket er sjov med sjovt på, da mølle er fynsk slang for røv.

Kødklister. Okay, ikke sjovt på ha-ha måden, men alligevel et fantastisk ord.

Er du også i tvivl om den korrekte måde at udtale Eyjafjallajökull, så find hjælp hos Language Log >

Jeg så lige hvor meget CO2 vi sparer ved dette vulkanudbrud, så ville det være ufint at håbe lidt på at Katla også tog en tur? Prøv at tænke på hvor gavnligt det ville være, hvis transport tog et par udviklingstrin bagud, så man virkelig skulle tænke sig om. En romantisk weekend i Barcelona ville ikke være så sjov hvis man ikke kunne flyve.

Og måske ville manglende flytrafik gøre virksomheder mere interesserede i at udvikle video-mødekultur. Redskaberne er der, men vi mangler en ny måde at holde møde på, som fungerer i et miljø hvor det er sværere at opfange al gestik.

Ja, der er jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Selvom det selvfølgelig ville være synd for islændingene.

Ugens top-læsning er Jesper Balslevs fake-Politiken-artikel om misbruget af generaliseringer >

Citater som “Generaliseringer er nemme at blive afhængige af, og misbrug af dem er vanskelige at behandle, fordi der ikke findes alternative vendinger, der på samme måde forsimpler et sagskompleks” går med det samme over i historien.

Tak, Jesper.

I nat havde jeg mareridt. Jeg drømte at alle spamfiltre i verden holdt op med at virke, og at det væltede ud af indbakker verden over med mails om kasinoer, potens-medicin og billige softwarelicenser.

Ingen kunne finde de rigtige beskeder fra deres familie, venner og kolleger, og en række offentlige services holdt ganske enkelt op med at virke, fordi de mennesker der bemandede dem, var druknet i spam. Verden var helt stille, mens vi med bøjede nakker over skærmen sorterede os igennem tusinde efter tusinde af digitale pakker.

Og så snart spam’en slap fri af filtrene, begyndte den at yngle. Kasino-spam fik horeunger med kopi-Rolex-spam, og deres afkom blev en særlig hybrid, der kunne krydse over til den analoge verden, og begyndte at mose sig ind ad brevsprækker. Først stille og diskret, som en lille flyer der kunne gemme sig under avisen, siden mere aggressivt i glittede syndfloder, der sprængte postkasser og blokerede entréer.

Og da spam først havde fået smag for farvet papir og tryksværte, var der ikke langt til deres indtog i blade og bøger, hvor spammails, der beder om dit kontonummer, så du kan få en million, pludselig havde hundredvis af dejlige trykte sider til at udbrede argumentationen.

Nu ejede spam alle ord, og efter et par hurtige generationer – en spam-generation er ca. 140 karakterer – kravlede de ind i munden på menneskene, hvor ordene kom fra, og groede som parasitter på tunge og stemmelæber, så alle ord vi sagde blev spam. Ordbogen ryddet, som en mundfuld rådne tænder, og erstattet af et ord: Spam.

Spam-parasitten blev fed og glad af al den spam-aktivitet og besluttede at gå til kilden. De kravlede op i vores hoveder, hvor den nød en måltid hjernegrød, inden den fyldte hullet med en turban lavet af spam.

Af og til fatter jeg ikke hvordan jeg er kommet i målgruppen til de sociale annoncer jeg udsættes for på Facebook. Som nu f.eks. den her, som jeg ikke anede om jeg skulle anmelde for at være for anstødelig eller irrelevant. Hvis det ikke havde været for det billede af et hus, så havde jeg anmeldt den som vulgær.

Og nej, det er ikke mig der har givet den thumbs up – det er en del af annoncen.

Heldigvis for annoncen ved jeg nu, at ordet filse findes, og åbenbart er en måde at behandle vægge på, lidt lige som at vandskure  eller pudse dem.