emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Som en Kung-Fu is, sort og hvid, men med masser af flavor. Og klistret indpakning.

Danskerne er vilde med generaliseringer

Ugens top-læsning er Jesper Balslevs fake-Politiken-artikel om misbruget af generaliseringer >

Citater som “Generaliseringer er nemme at blive afhængige af, og misbrug af dem er vanskelige at behandle, fordi der ikke findes alternative vendinger, der på samme måde forsimpler et sagskompleks” går med det samme over i historien.

Tak, Jesper.

Den dag spam erobrede verden

I nat havde jeg mareridt. Jeg drømte at alle spamfiltre i verden holdt op med at virke, og at det væltede ud af indbakker verden over med mails om kasinoer, potens-medicin og billige softwarelicenser.

Ingen kunne finde de rigtige beskeder fra deres familie, venner og kolleger, og en række offentlige services holdt ganske enkelt op med at virke, fordi de mennesker der bemandede dem, var druknet i spam. Verden var helt stille, mens vi med bøjede nakker over skærmen sorterede os igennem tusinde efter tusinde af digitale pakker.

Og så snart spam’en slap fri af filtrene, begyndte den at yngle. Kasino-spam fik horeunger med kopi-Rolex-spam, og deres afkom blev en særlig hybrid, der kunne krydse over til den analoge verden, og begyndte at mose sig ind ad brevsprækker. Først stille og diskret, som en lille flyer der kunne gemme sig under avisen, siden mere aggressivt i glittede syndfloder, der sprængte postkasser og blokerede entréer.

Og da spam først havde fået smag for farvet papir og tryksværte, var der ikke langt til deres indtog i blade og bøger, hvor spammails, der beder om dit kontonummer, så du kan få en million, pludselig havde hundredvis af dejlige trykte sider til at udbrede argumentationen.

Nu ejede spam alle ord, og efter et par hurtige generationer – en spam-generation er ca. 140 karakterer – kravlede de ind i munden på menneskene, hvor ordene kom fra, og groede som parasitter på tunge og stemmelæber, så alle ord vi sagde blev spam. Ordbogen ryddet, som en mundfuld rådne tænder, og erstattet af et ord: Spam.

Spam-parasitten blev fed og glad af al den spam-aktivitet og besluttede at gå til kilden. De kravlede op i vores hoveder, hvor den nød en måltid hjernegrød, inden den fyldte hullet med en turban lavet af spam.

Kommentarer om kommentarer

Her er en lille kommentar om kommentarer fra Wordbirds, aka LineP og jeg. Kapster talte også om det i KCast (og i et indlæg – “Man gjorde en blogger fortræd“), og der er ingen tvivl om, at tonen er blevet anderledes i kommentarspor rundt omkring. Min gamle påstand om, at som man råber i skoven får man svar, gælder vist ikke helt mere – nu kan man godt risikere en kindhest uden at have gjort noget særligt.

Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men jeg tror, at det er fordi vi stadig er i en tilvænningsperiode, hvor nogle kommentatorer ikke har fundet ud af at onlinekarma er ligeså benhård som dagligdagens karma; hvis du ikke opfører dig ordentligt, så skal det nok blive ris til egen røv – før eller siden. Så det vi venter på er sådan set bare at vi – som i alle netbrugere – finder ud af, at online-verdenen ikke er en ‘anden verden’ end den virkelige verden, men at de er en og den samme. Og derfor gælder de samme sociale regler naturligvis.

Dansktoppen – hvad er det egentlig?

Min lillebror talte for et stykke tid siden om hans kommende fremtid som musiker. Noget han helt sikkert nok skal nå (10.000 timer, bro, det er hvad der skal til). Og så sagde han noget i en bisætning om at nå dansktoppen.

Dansktoppen?

Ja, det måtte jo være toppen af dansk musik, sagde han. Der var det så at vi ældre søskende måtte grine rigtig søskendeondt, og fortælle om Bjørn & Okay, Birte Kjær og Kandis. Og hvad vi ellers kunne finde på.

Men på den anden side har han jo ret; hvorfor er dansktop ikke toppen af al dansk musik, men en underlig ældre-genre?

“Dansktopmusik kan bedst beskrives som en kombination af mange forskellige stilarter inden for den “lette” musik”, står der på Wikipedia lige nu. Ja, det må jeg nok sige – men det er jo også en hel subkultur.

Nogen gange så får jeg sådan en research-trang; der er så meget man ikke ved. Dansktop. En verden af dansk musik.

Naturisterne – en DSB fra TDC

Man kan tale længe og indviklet om TDCs nye univers, hvor den første film er Naturisterne (vi taler kort om det i starten af denne uges KCast) – forsøger de at lave en DSB (trække opmærksomhed fra deres mindre-end-gode produkt ved at lave et sjovt univers), og vil det gavne dem med onkel-humor og fokus på danskerne som meget forskellige, men med en et fælles holdepunkt i det gamle monopol?

Men det jeg hæfter mig ved lige nu er, at jeg synes Peter Frödins speak (det er ham, der er kvinden) er suveræn. Han kan et eller andet med toningen af den danske jovialitet, der er morsom, uden at være sarkastisk.

Er du blevet filset i dag?

filsningAf og til fatter jeg ikke hvordan jeg er kommet i målgruppen til de sociale annoncer jeg udsættes for på Facebook. Som nu f.eks. den her, som jeg ikke anede om jeg skulle anmelde for at være for anstødelig eller irrelevant. Hvis det ikke havde været for det billede af et hus, så havde jeg anmeldt den som vulgær.

Og nej, det er ikke mig der har givet den thumbs up – det er en del af annoncen.

Heldigvis for annoncen ved jeg nu, at ordet filse findes, og åbenbart er en måde at behandle vægge på, lidt lige som at vandskure  eller pudse dem.

Præ-saltning eller post-saltning – et spørgsmål om høflighed

saltClaus Dahl har en interessant diskussion om, hvorvidt det er ok at salte sin mad inden man har smagt på den, når man spiser hos andre.

Præ-salterne siger, at hvis man nu alligevel ved at man har et stort saltbehov, så er det ikke uhøfligt at starte med at drysse maden hvid, fordi man anerkender, at værterne salter til normal smag og at man selv er en unormal saltgris.

Post-salterne støtter sig til Edisons salttest og siger, at man som minimum bør smage, og at man ikke bør antage noget som helst om andres mad.

Min holdning er post-saltning – men mest fordi jeg tror, at oversalterne salter over af dårlig vane. Herunder mig selv. Salt er jo dejligt. Men utrolig usundt. Præ-saltning svarer næsten til at snuppe en cigaret inden maden, for at dulme smagsløgene.

Hvad er sommerens bedste ord (2009)?

Tveskov har sat en vigtig poll i gang: Hvad er sommerens bedste ord?

Jeg har stemt på muskelhund, der var ikke noget med kage.

At skrælle en tebirkes

Jeg forstår ikke hvorfor der er birkes på tebirkes. Altså, jeg kan godt se, at det her i København er nødvendigt, når nu det hedder en tebirkes, men den samme slags morgenkage hedder en københavner i Jylland, så der er der jo ingen grund til at begå sådan en fehler.

Når jeg køber et tebirkes, er jeg hver gang nødsaget til at fjerne det tykke lag birkes på overdelen, som ingen funktion har. Heldigvis er det forholdsvis nemt, man kan nærmest gnide dem af, og hvis det er et tilstrækkelig fedtet tebirkes, dvs med den rette mængde smør i dejen, så falder birkeslaget af i store flager, så snart man rør ved dem. Hvilket i princippet er godt design (novicer skal huske at holde bagværket over en skraldespand).

Og noget helt andet, når nu vi er ved tebirkes. Hvordan siger man det i bestemt form, ental. Tebirkesen? Det er den korrekte version, ifølge DSN. Tebirkeset, er der også nogen der siger. Begge dele lyder dumt. Sprog er fjollet.

Dagens ord på kontoret

… er kagerestfjerner. 

Og det er på ingen måde apropos indlægget før dette. Hvis du ikke kan gætte hvad det er, så kan jeg afsløre, at det er i familie med udtrykket ‘at tømme ryggen’, selvom kagerestfjerneren bruges lidt senere i processen.

Tak til min kollega Andreas for at føje det ord til mit ordforråd.

(Jeg lover at de næste par dage indlæg kun vil få dig til at tænke på roser og violer)

Som syv tallerkner i en pose

Er der nogen der kan forklare mig etymologien i udtrykket ‘glad som syv tallerkner i en pose’? Jeg hørte det første gang i går, og jeg kan stadig ikke helt forstå hvorfor de de der tallerkner i posen er så fornøjede. Er det fordi de er et sæt? Eller er det fordi de klirrer? Og så er der jo risikoen for at gå i stykker, det har jo ikke særlig noget med godt humør at gøre.

(Ps. Google kunne ikke hjælpe, så nu sætter jeg min lid til organiske hjerner)

Der er nogen der har tisset i vores turban!

TV2s Go’ Morgen Danmarks nedgøren af Wikipedia var både dum og fej. Hvis dog bare de havde gjort det klokkeklart at det var en joke, i stedet for at man skulle gætte det ud fra et par halvkvædede  kommentarer ud mellem sidebenene. Og hvis de havde en reel kritik at lufte, så havde det bestemt også været værd at høre på. De faldt med et brag mellem to stole.

Desværre snubler vi retfærdigt harme Wikipedia-tilhængere også lidt. Jeg var lige så muggen som min næste blognabo, men nu synes jeg det kammer over. Det er naturligvis interessant, hvad organisationer kan lære af TV2-Wikipediagate, men lige nu er konklusionen, at man ikke skal fjolle på Wikipedia. Og at mennesker, der ser Go’ Morgen Danmark er så blåøjede, at de ikke selv kan træffe en informeret beslutning om hvad de mener. 

Ja, det havde været rart, om de to værter havde inddraget lidt fakta i deres indslag – men tænk på, hvor mange der ser tv hver dag, og finder deres fagfelt fremstillet enøjet, en-vinklet og ofte med en irrelevant voxpop klistret på. Vi har et generelt problem med nyheds-soaps; det ville være enklere for seerne at navigere i, hvis de var enten klar underholdning eller klare faktaunderbyggede nyheder *. Men lad os ikke tale mere om tv-nyheder, dette årtis muzak. 

Jeg synes at vi lige pludselig bliver lige så bange som de, der mente, at karikaturtegningerne forvaskede billedet af islam. Hvis man viser et forkert billede af Wikipedia, overdøver det så de rigtige billeder? Der er nogen der har tisset i vores kollektive turban, og det stinker. Jeg er enig i, at det stinker.

Vi har bare en anden opgave at løse først, inden vi kan skyde med skarpt på naive tv-værter. At sørge for at så mange som muligt ved hvad fordelene er ved Wikipedia (og alt hvad der er i familie med det), ved hvordan det virker, og lade dem træffe et informeret valg om hvilken vidensreligion de tilhører.

 Vurdér selv indslaget nedenfor, og se tidslinie over hvad der er skrevet om sagen hos overskrift.dk.

* Og ja, jeg har selv med fornøjelse deltaget i netop nyheds-soaps, som pseudo-ekspert. Jeg ER ikke et hak bedre, men gid jeg var.

10 gode råd til alting

Ser du også flere og flere overskrifter som ‘10 gode råd til at undgå gigt’, ‘10 veje til at leve længere’ og ‘10 genveje til et bedre helbred’? Eller måske køber du blade og aviser, der lover dig at øge din livskvalitet, forbedre dit sexliv, nedsætte stress, blive lige så lækker som de berømte og komme forrest i karrierekøen?

Nu kan du spare dine penge, og bare læse med her. Rådene er nemlig stort set de samme, men nogen små varianter som at spise flere løg eller danse salsa, alt efter forfatterens særlige smag. Så indtil de 10 gode råd til alting endelig bliver ophøjet til almindelig sund fornuft, så vil de være at finde på denne liste:

10 gode råd til livet

  1. Spis sundt – grønt, groft og varieret, efter den nye kostpyramide
  2. Hold op med at ryge
  3. Drik ikke mere alkohol end Sundhedsstyrelsens anbefaling
  4. Dyrk motion – 3 gange om ugen rækker, lad være med at overdrive
  5. Nedsæt stressfaktorer i dit liv (=bed chefen stikke piben ind, det er kun arbejde)
  6. Erstat slik og kage med sunde alternativer, som frugt, bær og nødder
  7. Få sovet nok
  8. Vær sammen med mennesker du rent faktisk kan lide
  9. Drik masser af vand
  10. Skær i udgifterne eller øg indtægterne, indtil pengene passer

 

Det var alt. Hav et godt liv, køb færre aviser.

The History of Nom

Jeg fik lige tilsendt dagens nom den anden dag, og det fik mig til at tænke på begrebet ‘nom’s oprindelse.

En af de mest kendte anvendelser af udtrykket ‘nom nom nom’ er naturligvis de dejlige Lolcats, der bor på I Can Has Cheezburger. Når en kitteh får sig en cheezburg* eller noget andet lækkert, så er det typiske udbrud nom nom nom.

Der er nogen der tror, at nom nom nom kommer fra det uhyggelige site Om Nom Nom Nom, hvor naturfænomener og andre abnormiteter påtegnes kæmpe gab, der kan æde mennesker og andre uheldige væsener.

Men faktisk har nom nom nom sin oprindelse længe før nettet. Nemlig hos Sesame Street og dukken Cookie Monster. Nom nom nom er nemlig den lyd Cookie Monster siger, når han spiser cookies. Cookie Monster elsker cookies så meget, at han har en sang om dem, C is for Cookie.

Urban Dictionary mener, at nom nom nom (og dens forkortede variant om nom) er et naturligt onomatopoietikon, så dets opståen har ikke noget særligt med Cookie Monster at gøre, men der er ingen tvivl om, at Cookie Monster har populariseret udtrykket enormt.

Nogen forveksler ordet nom med forkortelsen NOM, som betyder No Offense Meant, men det er en helt anden boldgade.

Der er ingen tvivl om, at nom har holdt sit indtog også i dansk, hvor man nu kan trænge til en nom og spørge, om en mand mon er nom.

Altsammen, uden tvivl, takket være Mr. Nom Nom, vores helt i chokoladeklæder.

 

* Ja, burger i ental hedder naturligvis burg. Når McD stædigt kalder det burger, er det jo bare for at få dig til at købe to.

Dagens digt smædevers

I dag, da vi optog KCast i Fælledparken, startede jeg et digt om naturens mere trælse beboere:

Fucking lorte-natur

Biller, der triller
Biller, der kilder
Biller, der piller, giver fniller og kriller

- indtil de knuses, indvoldene 
trykkes ud som marmeladen i en berliner

Måger, der tåger
Måger, der overvåger
Måger, der skider på din bil og din svoger

- indtil de rammer forruden, lopperne
forlader den slappe fjederham

 
Jeg synes det havde potentiale i eftermiddag, særlig hvis man kunne lave 10-20 ekstra vers og en fængende melodi som den til ‘Lille Iskagemand’ eller ‘Kalle Kamel har 10 pukler’. Men efter at have læst det igen, har jeg besluttet mig at holde mig til prosa. Det er vildt svært at finde gode ord der rimer på myrer og bier. 

(Titlen er naturligvis en hyldest til Classys Fucking Lorte DSB)

Underskud på betalingsbalancen

Efter at have set West Wings komplette 7 sæsoner 2 gange, hvor de ofte nævner the trade deficit, og efter at have haft udtrykket ‘underskud på betalingsbalancen’ som en del af mit passive ordforråd siden jeg var 12, forstår jeg det nu endelig.

Tak, GOOD Magazine, for at forklare mig hvad underskud på betalingsbalancen (the trade deficit) er.

Det er ligesom alle de år, hvor jeg har troet at begrebet ‘renters rente’ var sådan en bank-joke om, hvor dyrt det nemt kunne blive at låne penge man ikke har, men at der ikke i virkeligheden findes noget der hedder noget så fjollet som ‘renters rente’. Det ved jeg nu, at der gør. Det får det desværre ikke til at lyde mindre fjollet.

Flagella…

Hver eneste gang jeg har sagt flagellat eller flagellant, så bliver jeg i tvivl om jeg skulle have sagt det andet.

På den anden side, ingen af dem kvalificerer sig i min verden som særlig intelligente.

Det uhyggelige ha

Haha!

Det ser så ensomt ud, der helt alene i kommentarfeltet.

HAHAHA!

Det er hvad der står. Hvis man ikke lige har fanget joken længere oppe i blog-indlægget, så er det faktisk ret uhyggeligt.

Hi hi…

Vi ved godt, at vi skal være lidt mere rare på nettet. Det er fordi ting på skrift ser meget mere hårde ud, end de gør, når man siger de samme ting ansigt til ansigt. Så vi bruger smileys, kreative tegnsætning og andre bløde tilføjelser. Som nu den konkrete latter, ha.

Det mindst uhyggelige at finde alene i et kommentarfelt er egentlig den eksplicit grumme:

Muahahahaaa!

Varianter af ‘hvem tilhører denne genstand’

Den korrekte er vel ‘hvis er det’, men regionalt går det helt i smadder:

  • Hvis er des sin (Silkeborg)
  • Hvems er des sin
  • Hvis er des (Amager)
  • Hvisses er desses (Jylland)
  • Hvemses er desses (Jylland)

Vi er quazy. Meget apropos et tidligere indlæg.

Kopisikret ingefærdrik

Bag på dagens pulver-ingefærdrik (tak for skænken, Mikkel), er kopisikret, på en ganske særlig måde:

Der er et mærke og en tekst, der fortæller, at man skal kigge efter dette mærke og denne tekst, for at sikre sig i mod kopier.Men undskyld, PRE-JET, hvis man kan kopiere pulverteen, mon ikke man så også kan kopiere emballagen? (Måske er mysteriet en sag for Innovationpartners)

Next,

Katrine Emme Thielke