emmes weblog

Ugens top-læsning er Jesper Balslevs fake-Politiken-artikel om misbruget af generaliseringer >

Citater som “Generaliseringer er nemme at blive afhængige af, og misbrug af dem er vanskelige at behandle, fordi der ikke findes alternative vendinger, der på samme måde forsimpler et sagskompleks” går med det samme over i historien.

Tak, Jesper.

I nat havde jeg mareridt. Jeg drømte at alle spamfiltre i verden holdt op med at virke, og at det væltede ud af indbakker verden over med mails om kasinoer, potens-medicin og billige softwarelicenser.

Ingen kunne finde de rigtige beskeder fra deres familie, venner og kolleger, og en række offentlige services holdt ganske enkelt op med at virke, fordi de mennesker der bemandede dem, var druknet i spam. Verden var helt stille, mens vi med bøjede nakker over skærmen sorterede os igennem tusinde efter tusinde af digitale pakker.

Og så snart spam’en slap fri af filtrene, begyndte den at yngle. Kasino-spam fik horeunger med kopi-Rolex-spam, og deres afkom blev en særlig hybrid, der kunne krydse over til den analoge verden, og begyndte at mose sig ind ad brevsprækker. Først stille og diskret, som en lille flyer der kunne gemme sig under avisen, siden mere aggressivt i glittede syndfloder, der sprængte postkasser og blokerede entréer.

Og da spam først havde fået smag for farvet papir og tryksværte, var der ikke langt til deres indtog i blade og bøger, hvor spammails, der beder om dit kontonummer, så du kan få en million, pludselig havde hundredvis af dejlige trykte sider til at udbrede argumentationen.

Nu ejede spam alle ord, og efter et par hurtige generationer – en spam-generation er ca. 140 karakterer – kravlede de ind i munden på menneskene, hvor ordene kom fra, og groede som parasitter på tunge og stemmelæber, så alle ord vi sagde blev spam. Ordbogen ryddet, som en mundfuld rådne tænder, og erstattet af et ord: Spam.

Spam-parasitten blev fed og glad af al den spam-aktivitet og besluttede at gå til kilden. De kravlede op i vores hoveder, hvor den nød en måltid hjernegrød, inden den fyldte hullet med en turban lavet af spam.

Af og til fatter jeg ikke hvordan jeg er kommet i målgruppen til de sociale annoncer jeg udsættes for på Facebook. Som nu f.eks. den her, som jeg ikke anede om jeg skulle anmelde for at være for anstødelig eller irrelevant. Hvis det ikke havde været for det billede af et hus, så havde jeg anmeldt den som vulgær.

Og nej, det er ikke mig der har givet den thumbs up – det er en del af annoncen.

Heldigvis for annoncen ved jeg nu, at ordet filse findes, og åbenbart er en måde at behandle vægge på, lidt lige som at vandskure  eller pudse dem.

Claus Dahl har en interessant diskussion om, hvorvidt det er ok at salte sin mad inden man har smagt på den, når man spiser hos andre.

Præ-salterne siger, at hvis man nu alligevel ved at man har et stort saltbehov, så er det ikke uhøfligt at starte med at drysse maden hvid, fordi man anerkender, at værterne salter til normal smag og at man selv er en unormal saltgris.

Post-salterne støtter sig til Edisons salttest og siger, at man som minimum bør smage, og at man ikke bør antage noget som helst om andres mad.

Min holdning er post-saltning – men mest fordi jeg tror, at oversalterne salter over af dårlig vane. Herunder mig selv. Salt er jo dejligt. Men utrolig usundt. Præ-saltning svarer næsten til at snuppe en cigaret inden maden, for at dulme smagsløgene.

Tveskov har sat en vigtig poll i gang: Hvad er sommerens bedste ord?

Jeg har stemt på muskelhund, der var ikke noget med kage.

Jeg forstår ikke hvorfor der er birkes på tebirkes. Altså, jeg kan godt se, at det her i København er nødvendigt, når nu det hedder en tebirkes, men den samme slags morgenkage hedder en københavner i Jylland, så der er der jo ingen grund til at begå sådan en fehler.

Når jeg køber et tebirkes, er jeg hver gang nødsaget til at fjerne det tykke lag birkes på overdelen, som ingen funktion har. Heldigvis er det forholdsvis nemt, man kan nærmest gnide dem af, og hvis det er et tilstrækkelig fedtet tebirkes, dvs med den rette mængde smør i dejen, så falder birkeslaget af i store flager, så snart man rør ved dem. Hvilket i princippet er godt design (novicer skal huske at holde bagværket over en skraldespand).

Og noget helt andet, når nu vi er ved tebirkes. Hvordan siger man det i bestemt form, ental. Tebirkesen? Det er den korrekte version, ifølge DSN. Tebirkeset, er der også nogen der siger. Begge dele lyder dumt. Sprog er fjollet.

… er kagerestfjerner. 

Og det er på ingen måde apropos indlægget før dette. Hvis du ikke kan gætte hvad det er, så kan jeg afsløre, at det er i familie med udtrykket ‘at tømme ryggen’, selvom kagerestfjerneren bruges lidt senere i processen.

Tak til min kollega Andreas for at føje det ord til mit ordforråd.

(Jeg lover at de næste par dage indlæg kun vil få dig til at tænke på roser og violer)

Er der nogen der kan forklare mig etymologien i udtrykket ‘glad som syv tallerkner i en pose’? Jeg hørte det første gang i går, og jeg kan stadig ikke helt forstå hvorfor de de der tallerkner i posen er så fornøjede. Er det fordi de er et sæt? Eller er det fordi de klirrer? Og så er der jo risikoen for at gå i stykker, det har jo ikke særlig noget med godt humør at gøre.

(Ps. Google kunne ikke hjælpe, så nu sætter jeg min lid til organiske hjerner)

Jeg fik lige tilsendt dagens nom den anden dag, og det fik mig til at tænke på begrebet ‘nom’s oprindelse.

En af de mest kendte anvendelser af udtrykket ‘nom nom nom’ er naturligvis de dejlige Lolcats, der bor på I Can Has Cheezburger. Når en kitteh får sig en cheezburg* eller noget andet lækkert, så er det typiske udbrud nom nom nom.

Der er nogen der tror, at nom nom nom kommer fra det uhyggelige site Om Nom Nom Nom, hvor naturfænomener og andre abnormiteter påtegnes kæmpe gab, der kan æde mennesker og andre uheldige væsener.

Men faktisk har nom nom nom sin oprindelse længe før nettet. Nemlig hos Sesame Street og dukken Cookie Monster. Nom nom nom er nemlig den lyd Cookie Monster siger, når han spiser cookies. Cookie Monster elsker cookies så meget, at han har en sang om dem, C is for Cookie.

Urban Dictionary mener, at nom nom nom (og dens forkortede variant om nom) er et naturligt onomatopoietikon, så dets opståen har ikke noget særligt med Cookie Monster at gøre, men der er ingen tvivl om, at Cookie Monster har populariseret udtrykket enormt.

Nogen forveksler ordet nom med forkortelsen NOM, som betyder No Offense Meant, men det er en helt anden boldgade.

Der er ingen tvivl om, at nom har holdt sit indtog også i dansk, hvor man nu kan trænge til en nom og spørge, om en mand mon er nom.

Altsammen, uden tvivl, takket være Mr. Nom Nom, vores helt i chokoladeklæder.

* Ja, burger i ental hedder naturligvis burg. Når McD stædigt kalder det burger, er det jo bare for at få dig til at købe to.

Efter at have set West Wings komplette 7 sæsoner 2 gange, hvor de ofte nævner the trade deficit, og efter at have haft udtrykket ‘underskud på betalingsbalancen’ som en del af mit passive ordforråd siden jeg var 12, forstår jeg det nu endelig.

Tak, GOOD Magazine, for at forklare mig hvad underskud på betalingsbalancen (the trade deficit) er.

Det er ligesom alle de år, hvor jeg har troet at begrebet ‘renters rente’ var sådan en bank-joke om, hvor dyrt det nemt kunne blive at låne penge man ikke har, men at der ikke i virkeligheden findes noget der hedder noget så fjollet som ‘renters rente’. Det ved jeg nu, at der gør. Det får det desværre ikke til at lyde mindre fjollet.

Hver eneste gang jeg har sagt flagellat eller flagellant, så bliver jeg i tvivl om jeg skulle have sagt det andet.

På den anden side, ingen af dem kvalificerer sig i min verden som særlig intelligente.

Haha!

Det ser så ensomt ud, der helt alene i kommentarfeltet.

HAHAHA!

Det er hvad der står. Hvis man ikke lige har fanget joken længere oppe i blog-indlægget, så er det faktisk ret uhyggeligt.

Hi hi…

Vi ved godt, at vi skal være lidt mere rare på nettet. Det er fordi ting på skrift ser meget mere hårde ud, end de gør, når man siger de samme ting ansigt til ansigt. Så vi bruger smileys, kreative tegnsætning og andre bløde tilføjelser. Som nu den konkrete latter, ha.

Det mindst uhyggelige at finde alene i et kommentarfelt er egentlig den eksplicit grumme:

Muahahahaaa!

Den korrekte er vel ‘hvis er det’, men regionalt går det helt i smadder:

• Hvis er des sin (Silkeborg)
• Hvems er des sin
• Hvis er des (Amager)
• Hvisses er desses (Jylland)
• Hvemses er desses (Jylland)

Vi er quazy. Meget apropos et tidligere indlæg.