emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Hverdagens og arbejdets detaljer siden 2002. Og links + billeder + video.

Hvem kan bruge Google Buzz til noget?

buzzHvis du har en Gmail-konto, har du sikkert allerede opdaget det lille nye Buzz-logo lige under din indbakke. Servicen ligner nok lidt den du kender fra Facebooks nyhedsstrøm, den er ser bare renere ud, uden dine venners opdateringer fra Farmville og andre applikationer. Man kan feede billeder, tweets og andet godt ind som buzzes og der er i det hele taget mere fokus på indholdet end på Facebook.

Men Buzz er ikke noget nyt, som vi taler om i ugens KCast (gæster er vores digitalekspert Martin Sønderlev og onlinekonsulent Hans Tosti).

Derfor kan Buzz nu godt vinde (… kapløbet om at blive vores favorit samlende sociale platform), for det er ikke altid dem der kommer først eller som har det bedste produkt, der ender med at få flest brugere (tænk bare på gode gamle Jaiku – det er i øvrigt Jaikus far Jyri Engestrøm, der var med til at lægge de første sten til Buzz). Og som Tim O’Reilly siger, så er det klogt at lægge Buzz sammen med folks mail, da der stadig er mange af os, for hvem emailen ikke dør sådan lige med det samme.

Så Buzz er ligesom Facebook tiltænkt en bred brugergruppe – og måske er det her vi får alle de, der har sagt nej tak til Facebooks larmende hygge, de mange næsepilnings-apps og benhårde dating, ombord på netbåren deling og socialisering. Og det er endnu mere for alle end f.eks. Twitter, hvor man skal gøre et bevidst og hårdt stykke arbejde for at få et godt netværk og se interessante tweets.

Googles egne tanker om Buzz kan du se i denne video:

Twitter-holdene er sat

Jeg har tænkt over det (i ca. 2 minutter): Jeg tror jeg er på klovne-holdet på Twitter.

Hvis man ikke er på klovneholdet, kan man være på følgende hold:

  • De professionelle – de tweeter som en del af deres job (frivilligt eller efter aftale med arbejdsgiver). Eksempel: @Monggard fra @Informeren
  • De faglige – de tweeter overvejende fagligt (smalt eller bredt), uafhængigt af hvad de nu engang laver til hverdag. Eksempel: @Claus og @guan
  • Smalltweeterne - de kunne være på klovneholdet, men forsøger ikke at være sjove. De smalltalker. Eksempel: @emme (når jeg ikke lige er på klovneholdet)
  • Linkerne – de har sagt hvad de vil sige andetsteds, så det linker de til. Eller andre har sagt det for dem, så det linker de til – kaldes også linkpushere, da de har det nyeste først. Positivt eksempel: @FerroGate (de findes også i en pænt irriterende form, ofte med auto-tweets fra en anden platform). Mange medie-kontoer hører til her.
  • Kendisserne – de forsøger om deres brand kan holde på 140 karakterer. Eksempel på en der kan: @Erlendloe (okay, så celeber er han ikke, men han er den eneste jeg følger der er lidt en kendis)
  • De tavse – de har en konto, men har aldrig tweetet. De følger typisk ikke mere end 5 andre, så de kan ikke se relevansen af Twitter.
  • Firmaerne – hvis de er gode, har de en faglig/professionel til at tweete (Eksempel: @normannCPH). Ellers se nedenfor.
  • Spammerne – typisk firmaer (mere eller mindre skumle). Nogle af dem med auto-tweet-bots tilknyttet. Andre med porno-links i deres profiler. Andre blot med ret kedelige produkt-tweets.

PS. Tanken er ikke ny (via)

I morgen står den på pølser og kager

I morgen skal jeg til en længe ventet åbning; For det første kommer min favorit-pølsebod tilbage (åh, hvor jeg håber de også laver take-away poser igen). Og – i samme bygning – skal jeg besøge et 400 kvadratmeter stort bageri, hvor de praler af at bruge rigeligt med smør.

Det bliver en god dag.

Update kl 16: bagerbutikken var i totalt kaos; af den slags hvor 10 renskurede teenagere stod handlingslammede og gloede tvivlende på horder af kunder der mosede rundt og ville have service. Brødet er ok, men ikke uovertruffent. Men det er en dejligt alternativ til de DSB-sandwich man kan købe inde på banegården, så placeringen er perfekt.

Det værste er, at pølseboden ikke længere sælger pølseposer! Med pølseposer mener jeg ikke dem fra Coloplast, men saml-selv hotdog poserne, som man kunne købe og selv tilberede senere – der var gode pølser, gode pølsebrød og 2-3 slags sublimt tilbehør, som f.eks. Karl Johan-remulade og løg i andefedt.

Heldigvis fandt jeg ud af, at min lokale Gourmandiet laver pølserne, så nu mangler jeg bare selv at opfinde resten.

Ugen.dk: Nyt digitalt magasin er ikke ret tungt

Ugen.dkI dag debuterer Berlingske Medias nye digitale magasin Ugen.dk. De skriver selv at de er “… en nyskabende journalistisk service til dig, der vil spare tid, vide mere og læse mindre. Frem for at drukne i konstante nyhedsopdateringer på nettet, giver UGEN dig et skarpt overblik over det bedste fra ugen fra vores egne og alverdens andre medier.”

Det første nummer af Ugen.dk koster 19 kr, og man kan herefter tilmelde sig en abonnementsordning. Nu har jeg længe brokket mig over at aviser og tv ikke passer til mit behov længere, så jeg synes det var en test værd.

Det første der sker, når man vil hente det nyeste nummer af Ugen.dk er, at man skal downloade et program. Jeg frygtede straks en grim pdf-læser, men heldigvis er programmet nydeligt (kedeligt) og svarer hurtigt. Det er det værste ved pdf-læsere – den uhyggelige lange bladretid. Hvis bøger tog så lang tid at bladre i, ville ingen læse bøger.

Nå, programmet virker, men det er klart en barriere. Jeg  havde nok forventet et klassisk login og herefter en normal browser-oplevelse, men lad nu det ligge (indtil videre). 

Inden jeg kan få lov at se andet end noget pynte-indhold, må jeg købe et nummer af Ugen. Det går nemt via sms (der var måske et eller to views i det ret lange flow der kunne slåes ihjel), og jeg kan gå i gang.

Refereret guld

Og her er det så at jeg bliver en lille smule skuffet. For jeg havde forventet dybde og tyngde. Jeg klikker på en historie om influenzaen – og får al den standard-info der har cirkuleret de sidste mange uger. Historien om den amerikanske sundhedsreform er også næsten uden baggrund. Og en overskrift om det er mænd eller kvinder der skal redde verden fra klimaproblemerne, dækker over et referat fra en blog på Guardian.

Jeg er dog positivt overrasket over, hvor meget Ugen linker ud. Både klummer og artikler bruger i høj grad kilder fra det ganske net, og endda af meget varierende karakter. F.eks. er 9 Silly Things People Say When They Hear You Don’t Want Kids i Poul Høis klumme – jeg tror jeg ville have forventet udelukkende sobre, tørre kilder, så det er som sådan forfriskende.

Men det leder mig tilbage til den manglende tyngde. Af det guld, jeg finder på Ugen.dk, er det altsammen refereret guld. Dvs. de har ikke produceret det, de har fundet det. Det er ikke en ulempe, bevares – det er derfor der findes links. Det kan være en guddommelig niche at være i, at være den, der finder de bedste historier og samler dem – indenfor en niche (som f.eks. Tveskov på twitter & blog er det for mange af os) eller bredt. Men man skal godt nok levere høj kvalitet for at eje den niche der hedder nyheder. Og man skal levere hurtigt – og så er det måske ikke så fedt kun at udkomme fredag?

Ugen skriver selv at de er dem der “… samler op og skriver kort og skarpt ind til kernen af ugens vigtigste og mest underholdende nyheder, så du har alt, hvad du behøver at vide.” Så det er også for meget at forvente, at de skal være tunge og dybe. Men det er det jeg mangler: en ugentlig opsummering, der sortere alle ikke-historierne fra, har samlet de bedste citater og konklusioner fra de kloge, sætter perspektiv på og ser ud over døgnets nyhedscyklusser og hysteriske overskrifter – Ugen kunne jo godt være det samlingspunkt man så tilbage på, når man næste år ikke kunne huske hvordan det nu lige var med den ballade om finansloven. Og det synes jeg ikke helt de gør (endnu).

Enkel funktionalitet

Som man kan se på billedet ovenfor, så har Ugen 3 faner. ‘Denne uge’, ‘Bland selv’ og ‘Favoritter’. Fanen ‘Denne uge’ er, ikke overraskende, det magasin jeg netop har købt, så det giver sig selv. ‘Favoritter’ er også nem at gætte; hvis jeg har klikket på den lille grå favoritknap, så gemmes den pågældende artikel på denne fane, og jeg kan f.eks. printe alle de artikler jeg har favorittet (gad vide om det er et ord?) eller læse dem offline. 

På ‘Bland selv’ kan man via kategorier, emneord og indholdstyper filtrere indholdet i det eksisterende og tidligere numre af Ugen. F.eks. kan man lave en visning med alle de artikler i kategorien Tech, der er tagget med emneordet ’samtaleemner

Altsammen velfungerende, hurtigt og nemt at forstå. Der er gode point til programmet. Designet er lidt for fersk for min smag, men det er naturligvis også indholdet der skal springe i øjnene. Måske kunne ferskheden afhjælpes med en lidt mere kantet fotostil?

“Findes ikke gratis andre steder på nettet”

Ugen siger i deres intro at “… indholdet er unikt og findes ikke gratis andre steder på nettet.” Det har de naturligvis fuldstændig ret i, samtidig med at de tager fejl. Det er klart, at netop disse skribenter og netop disse ord, ikke findes andre steder gratis. Men findes indhold af samme kvalitet, findes der ligeså gode links, lige så meget personlighed, lige så mange meninger andre steder? Ja, det gør der. Gratis? Ja, også det.

Jeg synes som sådan, at det er beundringsværdigt at lave en opsamling på ugens nyheder. Det er bare ikke det jeg vil betale for. Jeg ville gerne betale for den grumme graverjournalistik, for den tunge analyse og for den viden, jeg ville skulle bruge i næste uges arbejde. Så ville jeg sidde og vente på Ugen. Lidt ligesom jeg af og til sad og ventede på Mandag Morgen, da jeg arbejdede i det offentlige.

I teorien burde Ugen være lige noget for mig; jeg er ikke nyhedsjunkie, men synes det er vigtigt at følge med. Der må gå 13 på dusinet af den type profil, så Ugen burde blive en succes. Så jeg vil vente i spænding og se – men jeg tror desværre ikke de har ramt rigtigt endnu.

PS: Løse kommentarer

  • Ugen i billeder er ret fin – men hvorfor linkes der ikke internt til de relevante historier?
  • Det er – naturligvis – frustrerende ikke at kunne linke til og kommentere indholdet. F.eks. ville jeg godt have spurgt klummeskriveren Jesper Beinov hvad han selv mente, efter hans gennemgang af andre bloggeres holdninger til at tjene penge på indhold. Det må jeg så gøre her, men spørgsmålet er, om han opdager det.

 

Update kl 22.34: Efter at have set Mogens & Kristiansen på TV2 News er jeg kommet frem til at det er alt hvad jeg behøver af ugentligt sammendrag.

Dagens spil: Steak House or Gay Bar?

steak house or gay barOfte er det simpelhed der virker. Som nu dagens spil (tak, Simon Engelhart), hvor man bliver præsenteret for et navn og skal gætte om det pryder et bøfhus eller en bøssebar (hey, konceptet virker også på dansk – bøfhusellerbøssebar.dk – hvem laver det?). Det er lavet på rigtig data, og man får selvfølgelig svaret bagefter og får at vide, hvor mange andre, der også har gættet rigtigt eller forkert.

Jeg gad godt vide, om de etablissementer, der bruges i spillet quizzen, også får at vide, hvor mange der tager fejl af deres navn. Der er nogle af bøfhusene, som har ret fesne navne.

Den sure medie-knap

Jeg synes der mangler en knap på aviserne og tv – mest tv. Den skal hedde ‘dette er en ikke-historie’-knappen, og den skal man kunne trykke på, når der f.eks. bringes en historie om at statsministeren er blevet fotograferet med en reality-kendis, og hans spindoktor gerne vil have billedet taget ned fra Facebook.

Måske kunne man koble denne service med Digg, så man både kan følge trending emner og nyheder, og følge hvad folk ikke gider høre om.

Facebook sætter farten op og ned

Blev du også lidt betuttet her i weekenden, da Facebook igen ændrede nyhedsstrømmen? Okay, det er godt nok ved at være et stykke tid siden (i internetår, ihvertfald) siden de skiftede fokus fra profilsiderne til nyhedsstrømmen, men det var trods alt noget der skete i det her kalenderår. Man må sige, at de gør deres for aldrig at blive sat af udviklingen.

Indtil nu, har ens nyhedsstrøm vist primært statusbeskeder og visse events (f.eks. hvis man poster en note eller et blogindlæg) fra et sted mellem 20 og 30 af ens venner. Hvem disse venner er, udvælger Facebook på, hvem du oftest interagerer med og hvem du aktivt har valgt fra (i øverste højre hjørne af hver lille aktivitetsblok kan man vælge at skjule en bestemt person, hvis man ikke gider se på dem længere, men alligevel ikke vil gå så vidt som at af-venne dem).

Facebook har nu valgt at lave en nyhedsstrøm, der viser de mest interagerede med og populære aktiviteter, der er sket det seneste døgn OG en live-nyhedsstrøm, der sortere meget mindre fra end den gamle nyhedsstrøm, men som til gengæld bevæger sig meget hurtigere (deraf navnet live…). Dv.s at nyhedsstrømmen pludselig virker meget, meget langsom og livestrømmen virker fuld af skrald, som man troede man var sluppet for i ens gamle, tilpassede nyhedsstrøm.

Jeg sætter stor pris på at Facebook gør en indsats for at gøre oplevelsen bedre, men jeg er ikke helt sikker på hvor meget bedre den bliver af den her ændring. Hvis jeg læser det rigtigt, så kan jeg – hvis jeg gider bruge et par dage på at lære Facebook hvilke ting og mennesker jeg vil se i min livestrøm – faktisk få det gamle setup tilbage, ved kun at bruge nyhedsstrømmen til at kigge efter det der før hed Højdepunkter (populære aktiviteter & sider blandt mine venner), og bruge livestrømmen som før. Så… jeg skal bruge noget tid på at tilpasse Facebook, så alt kan blive som før. Hmm.

Hvem kan producere en hajhat for mig?

Jeg skal bruge en hajhat. Som den på billedet.

Fordi det er det sejeste stykke hovedbeklædning verden endnu har set.

Så spørgsmålet er: Er der nogen der kender nogen der kan lave sådan en fætter mod betaling? I baby-størrelse (modtager dog også gerne et tilbud på en voksenstørrelse… bare hvis nu…).

Det er lidt svært at se om den er i filt eller strik, men jeg gætter på filt. Den må også godt slå lidt mere med halen, så bagfinnerne er lidt mere lige op i luften.

Men altså, det kommer sig ikke så nøje, bare nogen kan lave sådan en hajhat for mig! Eller give mig en meget, meget pædagogisk og nøje opskrift, så jeg kan gøre det selv (inkl. håndarbejdsmentor-ordning).

(Strikkemønster til hajhat findes, men den er ikke nær så sej som denne. Man kan også købe en, men den har for store læber og øjne, og ser ikke NÆR så elegant ud som den her)

(Update: Den er strikket OG filtet – men upræcis opskrift…)

De 5 bedste underholdningshacks

I disse hårde tider, så varmer underholdning ekstra meget, uanset om den kommer fra tv eller Anders And-bladet. Men kvaliteten kan til tider lade en del tilbage at ønske. Men frygt ej – her er 5 hacks, der sætter dig i stand til at nyde mainstream underholdning uden at få en fordummelses-hjerneblødning.

  1. Sluk for lyden når du ser Vild Med Dans. Uden værternes snadder er det bare en masse mennesker der smiler, danser og sveder. Lige pludselig bliver Vild Med Dans lige så hyggeligt og afslappende som at kigge ind gennem glasvæggen på et spinninghold henne i motionscenteret
  2. Læs Dan Browns 20 værste sætninger, i stedet for at lide dig igennem en hel bog fra hans hånd. Det er netop den slags lister, der gør det overskueligt at komme igennem et populært forfatterskab
  3. Se en dvd med undertekster og kør den på fast forward – du kan sagtens følge med i teksterne alene (et godt gammelt Douglas Coupland-trick, fra Microserfs)(for korrekt citat, søg på subtitles i denne bootlegged version)
  4. Læs en roman af Charles Dickens, A. A. Milne eller en lignende forfatter, der opsummerer hvert kapitel i kapitel-titlen – og læs kun kapitel-titlerne. Endnu en fordel er, at du nemt vil kunne genfortælle handlingen for dine venner, uden at blive distraheret af detaljer
  5. Blokér for/skjul hver anden af dine Facebook-venner i din nyhedsstrøm på forsiden. Hvis der er nogen der siger noget sjovt, skal det nok blive gentaget eller blive ophøjet til et højdepunkt

Jeg ville også have foreslået, at man installerede en tekst-blocker på eb.dk og nøjedes med at kigge på billederne (der jo som alle ved siger mere end 1000 ord), men man kan kun få adblockere, ikke tekst-blockere. Men hvem ved, måske kommer de en dag.

    Emme.dk tester blog-plug(in)s

    Hvis du synes at mine blogindlæg lige er blevet endnu mere forvirrende, så er det fordi jeg i denne uge tester to blog-dimser. 

    Den ene er en Twitter-knap, så man kan tweete mine indlæg, hvis man er for doven til at kopiere permalinket helt selv. Det er vi jo nogen der er. Jeg sætter selv pris på servicen andre steder, sammen med Facebook Connect o.lign.

    Den anden er en relateret-service, der forslår 3 andre blogindlæg du kan læse, når du har læst det du er i gang med. Desværre ser det lige nu ud til ikke at være sådan for alvor relateret – forstået på den måde, at jeg ikke helt kan gennemskue, hvordan servicen udvælger de 3 blogindlæg. Mine indlæg er ikke tagget, men kategoriseret (der er 15 kategorier, der kan kombineres) – ihvertfald dem jeg har skrevet siden jeg skiftede til wordpress. Så jeg ved ikke rigtig om det er en reel service, eller bare ekstra fyld.

    Det største problem er naturligvis om det optager for meget plads. Twitter-dimsen ligger over folden, relateret-dimsen kan man kun se, hvis man åbner for kommentarerne også. Måske burde jeg pakker Twitter-dimmeren derned også. Men nu må vi se. Jeg prøver det i en uge eller to, så hvis du har nogen protester, så er det nu det sner. Eller gode ideer.

    Er der alternativer til MobileMe?

    Jeg spurgte for nogen dage siden, om der var nogen, der kendte til et alternativ til MobileMe, som er Apples betalingstjeneste for at synkronisere Mac, iPhone og PC. Man har f.eks. brug for den, hvis man ønsker at synkronisere sin arbejdskalender (Entourage) med en en eller anden service, f.eks. Zyb. Og hvis ens telefon fra Nokia af uransagelige årsager ikke ønsker at agere mellemmand.

    Jeg fik rigtig mange enslydende svar (ca 15 på tværs af platforme), i stil med “skift til Google”-pakken. Det skyldes nok, at jeg glemte at sige, at jeg gerne ville have en tredjepartsløsning, da det nok ikke er lige nu jeg lykkes med at overbevise 40 kolleger om at de da skal skifte endnu et system. Det var hårdt nok at gå fra PC til Mac (og lad mig skynde mig at sige, at jeg var en af dem der synes det var hårdest. Jeg gik fra at være superbruger til total clueless).

    Men der var en (tak, Niels Philbert Præstegaard), der foreslog iCal Exchange. Og det virker.

    Så venter jeg bare på at Zybs løsning også virker, så kører det for mig.

    Blogging: Få gnisten tilbage

    Jeg tænker, at der er et overset AOF-kursus der trænger til at blive lavet.

    Den brændende platform er alle de mere eller mindre fallerede veteran-bloggere, der stadig bliver tituleret som repræsentanter for genren, men som ikke har skrevet i årevis. Det er som om konklusionen er ‘ en gang blogger, altid blogger’. Men måske er det mere ‘jeg er blogger, men jeg skriver ikke mere’.

    Og hvis det er tilfældet, så bør man da kunne få behandling af en slags. 

    Så jeg synes at AOF burde udbyde Blogging: Få gnisten tilbage – det er nu, der er et marked. Måske kunne man supplere med lidt coaching/terapeut-sessions.

    Endnu en kage går til filmen

    Jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang tid det har taget at lave en 10 minutters spille film i stop motion. Men det er en lækker kage, selvom jeg synes den mere ligner en profiterole i struktur, end en rigtig cupcake.

    The Knitting Basket of Doom

    Ah, det er så dejligt at læse nicheblogs. Tag nu Fourth Edition, som jeg følger fordi Karie har en fabelagtig smag i bøger. Hun bruger dog også en del indlæg på strikning, som jeg plejer at springe over, men så pludselig i dag er der kunst at hente: Simon og Garfunkels Sound of Silence omskrevet ved kærlig nørdhånd. Nyd The Knitting Basket of Doom >

    Massehjerne

    Her til morgen på Reboot11 lavede vi en masse-brainstorm på handlinger (actions), som alle kunne gå i gang med så hurtigt som muligt.

    5 minutter blev til intet mindre end 238 handlinger, sat op på en væg og nu digitaliseret.

    Jeg tror det er den mest effektive brainstorm jeg nogensinde har været med til. Til gengæld var det ikke vildt sjovt at dokumentere det digitalt bagefter, så nyd nu resultatet 200%.

    Der er nogen der har tisset i vores turban!

    TV2s Go’ Morgen Danmarks nedgøren af Wikipedia var både dum og fej. Hvis dog bare de havde gjort det klokkeklart at det var en joke, i stedet for at man skulle gætte det ud fra et par halvkvædede  kommentarer ud mellem sidebenene. Og hvis de havde en reel kritik at lufte, så havde det bestemt også været værd at høre på. De faldt med et brag mellem to stole.

    Desværre snubler vi retfærdigt harme Wikipedia-tilhængere også lidt. Jeg var lige så muggen som min næste blognabo, men nu synes jeg det kammer over. Det er naturligvis interessant, hvad organisationer kan lære af TV2-Wikipediagate, men lige nu er konklusionen, at man ikke skal fjolle på Wikipedia. Og at mennesker, der ser Go’ Morgen Danmark er så blåøjede, at de ikke selv kan træffe en informeret beslutning om hvad de mener. 

    Ja, det havde været rart, om de to værter havde inddraget lidt fakta i deres indslag – men tænk på, hvor mange der ser tv hver dag, og finder deres fagfelt fremstillet enøjet, en-vinklet og ofte med en irrelevant voxpop klistret på. Vi har et generelt problem med nyheds-soaps; det ville være enklere for seerne at navigere i, hvis de var enten klar underholdning eller klare faktaunderbyggede nyheder *. Men lad os ikke tale mere om tv-nyheder, dette årtis muzak. 

    Jeg synes at vi lige pludselig bliver lige så bange som de, der mente, at karikaturtegningerne forvaskede billedet af islam. Hvis man viser et forkert billede af Wikipedia, overdøver det så de rigtige billeder? Der er nogen der har tisset i vores kollektive turban, og det stinker. Jeg er enig i, at det stinker.

    Vi har bare en anden opgave at løse først, inden vi kan skyde med skarpt på naive tv-værter. At sørge for at så mange som muligt ved hvad fordelene er ved Wikipedia (og alt hvad der er i familie med det), ved hvordan det virker, og lade dem træffe et informeret valg om hvilken vidensreligion de tilhører.

     Vurdér selv indslaget nedenfor, og se tidslinie over hvad der er skrevet om sagen hos overskrift.dk.

    * Og ja, jeg har selv med fornøjelse deltaget i netop nyheds-soaps, som pseudo-ekspert. Jeg ER ikke et hak bedre, men gid jeg var.

    Hardware-battle

    I dag så jeg brødrene Price (en af de få programmer, jeg kan lide at se på tv) battle på køkken-hardware; hvem havde flest strømførende (1 point) eller batteridrevne (1/2 point) dimser, der understøttede madlavning. De havde forbavsende mange stavblendere hver især. James vandt med 1/2 point, takket være hans fesne mælkeskummer, som jeg har magen til – men jeg synes også han vandt den moralske sejr, fordi han havde to pastamaskiner og et osteproduktionssæt (som dog ikke gav point, da det er analogt).

    Jeg kunne godt tænke mig at nogen lavede et (strømførenede) hardware (1 point) og (batteridrevne) gadget (1/2 point) meme, bare for at se, hvem i nørdland, der har den største samling privat-ejet computergrej. Jeg vil se billeder af bunker af skrot-servere, klodsede monitors og aflagte wap-phones. Fordi dimser er sjovt.

    NEXT6 – dag 2

    På andendagen af konferencen er klapsalverne lige så sløve som på dag 1, men jeg er mere og mere tilbøjelig til at skyde skylden på akustikken og det særdeles blandede publikum. Der må sidde nogen ikke-nørder i publikum med parykken blæst af. Mikro-nørder som jeg selv ser også flere pointer passere i høj fart over mit hoved, men det er netop noget af det fede.

    Jeg foretrækker en konference hvor jeg har fornemmelsen af, at der er mere jeg bør vide, fremfor at høre de usual suspects.

    Og det er den her ihvertfald. Jeg forstod ikke meget af teorien bag usynlighedskappen eller fysikken i tøj, der kan se, men jeg forstod, at der foregår masser af spændende grundforskning. Og så kan man jo kun være glad.

    Blandt de bedre indlæg i dag var Jimmy Loizeaus kiste, der oplader et batteri fra den rådnende krop, som man så kan bruge til alt fra en vibrator til at oplyse juletræet. Han startede klogeligt med at filosofere over vores forhold til døden, og hvad der kommer derefter, og kom kun langsomt frem til kisten, som man kan se på udstillingen her i Filmbyen. Det virkede som om han hele tiden holdt øje med publikum og var klar til at stikke af, hvis der udbrød ballade.

    Jeg har talt med et par andre interessante mennesker i dag, så på søndag laver vi et NEXT-KommunikationsCast, hvor man kan høre flere nørdede detaljer.

    NEXT 6: Formidlet geeksnak

    Jeg er til Innovationlabs 6. NEXT konference, og indtil videre har der været en god blanding af nørd og kreativitetsprocesser. Jeg har hørt om:

    -hvordan man dirker en dør op, og hvad der ellers kan hackes (det er ikke så lidt)

    -hvordan man får nye ideer med streetcombing (der var lidt for meget ‘gå en tur og se på verden med blankt sind’ over det for mig)

    -om boksekampe på afstand (det bliver stort i fitnesscentre verden over)

    -og lige nu hører jeg om hvordan man laver en hammer, der bruger samme principper som en spætte

    Få dine Mr. Nom Nom ringetoner

    Kan du huske Mr. Nom Nom? Ham den lille flabede kage, der åd og åd, efter frugterne havde været onde ved ham.

    Nu kan du også få Mr. Nom Nom ringetoner – direkte fra Mr. Westerkams lab. Måske egner de sig bedst som sms-lyd, men det vil jeg lade dig om.

    Der er flere forskellige, hent dem her:

    • Nom-nom-nom … slurp er den længste, og min favorit. Det er sådan de fleste noms lyder
    • Men der er også den klassiske nomnomnom, for den hurtige og effektive indtagelse af nom
    • Og så er der holy moly!, et af Mr. Nom Noms pænere udbrud
    • - ikke at forveksle med oh shit!
    • O-oh er noget der sker jævnligt for Mr. Nom Nom
    • Og det samme kan man vist godt sige om aaaaahhh!

    Next,

    Katrine Emme Thielke