Tak til deltagerne på Community Day for god modtagelse af undersøgelsen og for at grine de rigtige steder. Du kan se slidene her, hvis det gik lidt for hurtigt til at gruble ordentlig over tallene.
Weekendens crowdsourcing bidrag
Jeg har ratet alle 532 designs i Threadless’ Sesame Street t-shirt design-konkurrence, mens jeg ventede på at min stædige søn faldt i søvn (krammende på Elmo, hans bedste ven). Nogen måtte jo gøre det!
(og 80% crap-reglen passede også her)
May 5, 20120 kommentarer
Om nørder og ikke-nørder
Jeg skal holde et oplæg om nørdbegrebet. Der er ikke noget særligt der kvalificerer mig til det, andet end at jeg selv er i den stadigt voksende nørdgråzone. Vi, som egentlig synes vi er en slags nørder, men som ikke kommer fra grundstammen af urnørder, der kan kode.
Derfor har jeg lavet et lille spørgeskema for at hjælpe mig lidt på vej. Siden jeg har sendt det ud, er jeg naturligvis kommet på en myriade af spørgsmål jeg også kunne have stillet, i tilgift til dem du finder i det nuværende – så vær taknemmelig for, at det ikke er længere!
Jeg vil være meget taknemmelig om du ville udfylde det – uanset om du selv opfatter dig som nørd eller ej. Start det her >
Resultater og data vil blive offentliggjort her efter d. 10. maj, hvor jeg skal holde oplægget på Community Day (der er desværre udsolgt).
Jeg har allerede fået en masse rigtig gode og tankevækkende kommentarer på Facebook, Twitter og på arbejde, men kom endelig med flere.
Tak for hjælpen!
Apr 29, 20122 kommentarer
Kan man læse i pandekager?
Jeg læste for nylig en roman, hvor hovedpersonerne kommunikerer til hinanden på tværs af kontinentet i kodet strik. Deres post blev læst, og derfor opfandt de kloge kvinder en masse subtile måder at tabe masker og lave mønstre, der i den (fiktive) historie kunne bære ret komplicerede beskeder, ja, hele breve.
Ideen var nok inspireret af den gamle tradition med at læse i kaffegrums og teblade.
Og det fik mig til at tænke, om man så ikke lige så vel kunne læse i pandekager? Mønstrene er lige så fine og komplekse som den bedste grumsede bund i en kaffekop, og så er de oven i købet lavet af smør. Hvad kunne være finere?
Apr 6, 20123 kommentarer
Ønskekonferencer
Der bliver heller ikke nogen Reboot i år. Så er der heldigvis Ersatz, som er ude og søge et nyt format. Jamen, der kan jeg da hjælpe – her er mine to ønskekonferencer, som enhver er velkommen til at sætte i verden:
Tilbage-til-skolebænken for voksne
Jeg har efterhånden et pænt antal år på arbejdsmarkedet bag mig. Før det, var en smal og lang uddannelse (selvom Informationsvidenskab selv kalder sig tværfaglig), som gav mig tolerancetrance og akademiker-skyklapper. Heldigvis kan et job eller to hurtig skamskyde ens idealisme, men min fornemmelse er alligevel, at min dannelse er smal. Det er det nye, det er fremtiden, men derfor kan jeg jo godt ønske mig noget mere af livet.
Derfor ønsker jeg mig en konference, der tager et vivar af emner op, og lader de bedste hjerner på feltet indføre mig i dem. Som TED, bare for al faglighed i hele verden.
Noget af det, der har inspireret mig allermest i år, var da en læge fortalte mig, hvordan man træffer beslutninger på akutafdelingerne: Alle væsentlige beslutninger træffes på højeste niveau. Det lyder banalt, men det betyder, at en forvagt, der er i tvivl om bare det mindste, ringer til bagvagten. Hvis der er ikke er et entydigt svar fra bagvagten, så kommer 3-7 eksperter på overlæge-niveau ind (dvs 3-7 personer, som er derhjemme, men har vagt) i løbet af 15-30 minutter, ser patienten og træffer en særdeles kvalificeret beslutning i fællesskab. En slags speed-war room, om du vil. Det giver jo 100% mening, når det handler om liv eller død, men tænk på, hvis alle beslutninger blev truffet på højeste niveau, i virksomheder og organisationer? Tag nej-hatten af, som vil fortælle dig hvad det vil koste, og tag ja-hatten på – hvad vil det betyde for arbejdets kvalitet, flow, for læring og ansvar? Jeg synes det er en interessant tanke.
Og en tilbage-til-skolebænken konference kunne give mig mere af det, hvis jeg hørte om mikrobiologi, træ-lære og Mozart-effekten på én dag.
Man kunne måske sige, at kan kunne gøre noget der ligner – men som bare var relateret til mit fagfelt. For det første kunne jeg så ligeså godt tage til TED. For det andet, så tror jeg, at min hjerne er skolet nok til, at den kan finde inspiration i noget fuldkommen urelateret. Faktisk er jeg overbevist om, at det NETOP er noget urelateret, der vil gøre underværker.
DIY-ekstravaganzaet
Noget af det, jeg stadig kan få trang til, er at lære noget nyt håndværk. Well, tiden er med mig, for aldrig har der været så mange kanaler og magasiner og andet krims-krams, der kan lære mig alt fra hækling til filosofi. Og jeg har da også lært mig selv at strikke og hækle vha. en blanding af Youtube, bøger og venlige mennesker på strikkecafeer. Men jeg kunne godt tænke mig at snuse til meget mere, inden jeg kaster mig over noget nyt. Det er jo ikke fordi jeg lige pludselig vil til at lære Photoshop og gå de kreative i bedene – men jeg gad godt have en større forståelse for andre tilblivelsesprocesser og se, hvilke andre nørdsegmenter jeg endnu ikke har kendskab til.
Jeg kan stadig le lidt for mig selv, når jeg tænker på garnnørdernes begreb stash. Jeg vil nødig have levet uden at vide det, og nu har jeg mit eget.
Så et miks af Skillshare og aftenskole og open space, bare pakket ned på tre dage. Måske faktisk lidt camp-agtigt! Oh man, jeg er gået hippie… Men I forstår nok hvad jeg mener.
I øvrigt, så spurgte jeg for en måned eller mere siden om hvilken konferencer man skulle gå til i år, og fik en masse svar. Og jeg lovede en opsamling. Men listen er noget fragmenteret. Når jeg har en – hvis jeg nogensinde bliver færdig med den – skal jeg nok poste den.
Indtil da, så betaler jeg gerne mine spareskillinger for ovenstående konferencer!
Mar 6, 20120 kommentarer
Tryg ved skyen
Der er en lukket fotogruppe for min søn, med knap 2300 billeder. Selvom de fleste synes at 2300 billeder er ca 2295 for mange billeder at se af min søn, så har den stor værdi for den nærmeste familie.
Det er også min egen primære billedkilde, fordi den er nogenlunde kronologisk og søgbar.
Men jeg er stadig ikke helt trygt ved udelukkende at opbevare noget online, selvom det ikke er rationelt. Risikoen for at sådan en service bliver bombet eller drukner i et skybrud er nok noget mindre end risikoen for, at min eksterne harddisk (som er min backup) bliver stjålet.
Men der er sjovt nok en mental forskel. Der er noget meget trygt ved medier jeg selv ejer og opbevarer. Måske er det fordi at hvis jeg personligt blev bestjålet, så ville det være objektivt forfærdeligt, hvorimod et force majeure som et skybrud ikke ville give nær så meget medlidenhed – kun debat om it-sikkerhed og hvilken service, der er at foretrække frem for den anden.
Men jeg er dog kommet så langt, at skyen er min kilde – det er den primære opbevaring af mine ting, og hardwaren er (ekstra) backup (af nogen få ting har jeg også backup i skyen). Men det føles sært at tage backup af noget der bor i skyen.
(Og når man først begynder at tænke på backup, så kan det virkelig spinne… burde jeg ikke have mindst to eksterne harddiske og mindst to ekstra skyer? Eller bare tre skyer og en harddisk i en bankboks?)
Oct 11, 201110 kommentarer
Tre gode grunde til ikke at farvesortere dine apps
Jeg har nu haft mine apps farvesorteret i et stykke tid. Jeg tænkte først at det var smart. Men det synes jeg ikke længere.
Her er hvorfor du ikke skal farvesortere dine apps:
- Du kan intet finde på din telefon. De færreste af os husker i farver – uanset hvor meget vi elsker at farvekode vores websites, mapper og mails, så skal der faktisk noget mentalt arbejde til for at koble en farve og en ting. Således også med apps. Selvom jeg ikke har ret mange apps, så bladrer jeg i panik hver gang jeg skal finde noget jeg ikke bruger hver dag.
- En enkelt ny app ødelægger alt. Når man først er gået i gang, skal det følges til dørs – og der kan en ny app med for mange farver godt være en torn i øjet. Jeg overvejer stadig at slette den Ludo-app, der jo hører til flere steder, og itunes app’ens farve gør ondt i mine øjne, så jeg er meget tilfreds med hele tiden at have den slået fra (pga. børnesikkerhedsindstillingerne).
- Du kan ikke gå tilbage. Når du først har farvesorteret, hvordan kommer du så tilbage til den gamle tilfældighedssystem? Jeg mener, det er da den totale fallit at sidde og prøve at blande sine apps “tilfældigt”, og hvilke andre systemer er der egentlig derude? En løsning er naturligvis at mase det hele i mapper og have det på en side, men det må da være endnu sværere at finde rundt i.
(Og nej, jeg farvesorterer hverken mine bøger eller mit tøj)
Sep 25, 201111 kommentarer
Hvis du læser fantasy, kan du sikkert også godt lide at strikke
I går aftes opdagede jeg en ny sammenhæng: I min strikkeloge er der overvældende mange, der læser fantasy/scifi – og meget af det, endda. Det er da en underlig sammenhæng – håndarbejde og episke røverhistorier?
Ravelry (netværket for strikkere og hæklere) har 65 grupper alene på fantasy. På den anden side, så er mængden af grupper på Ravelry i det hele taget overvældende. Men til sammenligning er der kun 2 Københavner-grupper.
I don’t get it.
Update 4/8 – Fourth Edition har taget emnet op >
Aug 3, 20115 kommentarer
Hvorfor det ikke er vildt, at min halvanden-årige er lige så god til Angry Birds som mig
Det slår aldrig fejl. Når tog-turen har varet nogle timer og sønnike begynder at blive utålmodig, så trækker jeg mit bedste våben: IPhone. Straks klukker han af fryd og flår den ud af hånden på mig. Han låser den selv op og bladrer frem til den version af Angry Birds han foretrækker lige nu (der er jo tre: Classic, Seasons og Rio). Og så er der ro den næste time for ham, men ikke for mig.
For det varer som regel ikke længe før folk stimler sammen og glor på ham. Siden han var et år har han kunnet spille Angry Birds, og nu har han så meget styr på det, at han ligner en voksen. Han kan bruge alle fuglenes specialfunktioner og venter altid pænt det der trælse sekund fra man har gennemført en bane til spillet angiver ens score. Han shopper hjemmevant mellem favoritbanerne og han små tykke pølsefingre er lynhurtige – hurtigere end de fleste voksnes (Ja, skal nok snart komme med en video – men han har jo min iphone!).
Mine medpassagerers reaktion er måben.
“Tænk, at han kan spille Angry Birds – han er bedre end mig!”, hører jeg ofte.
Og de bliver ikke sådan lige trætte af at kigge ham over skulderen. Der bliver stillet mange spørgsmål (hvor længe har han kunne spille, hvad er hans favorit, hvad sker der når der ikke er mere batteri). Og forklaringsmodellerne går klart i en retning:
“Det beviser jo bare hvor intuitive Apples produkter er at bruge, når en halvanden-årig kan det der!”
Nu mener jeg ikke at der er noget der hedder intuitivt, når det gælder interfacedesign (affordance er konvention), men jeg forstår godt hvad de mener. Jeg tror bare ikke det er derfor han kan spille Angry Birds.
For det første tror jeg der er en hel del imitation involveret. Og så er der børns utrolige stædighed og tålmodighed, der skal til, uanset om de skal lære at gå eller betjene en iPhone. De er programmeret (haha!) til bare at knokle på. Også selvom han ikke helt forstår hvad formålet er. Jeg er helt sikker på, at han ikke fatter, at grisene har stjålet æggene og nu skal de have tæv. Eller at hvis man smadrer alle grisene på skærmen, så går man videre til den næste bane. Han kan bare godt lide, at der sker noget, når han bruger skærmen, og han har lært, at der sker mest, når han rammer rigtigt med fuglene.
For det andet er der tid – tid sammen med god lyd og rare billeder (han kan nynne tema-sangen). Vi har ikke noget fjernsyn (faktisk forsøger han altid at scrolle på skærmen når han ser et). Og ind i mellem er der altså brug for lidt distraktion. Nogen vælger Byggemand Bob, vi vælger at han må bruge tid med iPhone. Og da han har gjort det siden han var 10 måneder, så er det klart at han ser ud som om han er vildt god til det. (Det tog ham ca en måned at lære at låse telefonen op i første forsøg)
Desuden er Angry Birds et spil, som selv en person med ti tommelfingre kan klare. Den halvanden-årige kan ikke hitte ud af mere komplekse spil som Tiny Wings. Dog er det ikke et spil man kan spille UDEN at gøre noget (som det hypotiserende Sky Burger).
Så jeg tror, at hvis alle små børn havde fået lov at gramse på deres forældres iPhone af og til, så kunne de helt sikkert også spille Angry Birds.
Aug 2, 201125 kommentarer
Hvorfor er der smudsomslag på bøger
Min kollega Mille og jeg diskuterede i sidste uge, hvorfor der er smudsomslag på hardbacks. Det virker som en gammeldags tradition, fra den gang folk havde meget fedtede hænder (gad vide hvornår det var..?) og som godt nok er elsket af puritanerne, men i virkeligheden bare er et fordyrende og irriterende led.
Rosinante var først på tasterne og skrev “I gamle dage brugte man jo smudsomslaget til at beskytte bøgerne, der ofte var lavet af læder, mod netop smuds og fedtfingre. I dag bibeholder man smudsomslagene af andre årsager. Dels er der en forbindelse til fortiden, hvor smudsomslaget også var med til at signalere overskud og lækkerhed. Dels giver det mulighed for at lege med bogens design og udtryk.”
Claus mente, at “Så går læderet ikke i stykker i butikken og man kan have de grimme splashy covers på, men pæn bog på hylden”, og det kan der jo også være noget om, og de fleste peger også på designmulighederne – dvs. sådan en slags dobbelt-design, hvor man kan lave et vildt smudsomslag og en klassisk indbinding.
Wikipedia har naturligvis en fin historik, og der står, at i gamle dage kunne man bestille sit eget omslag! Se, det gad jeg godt have. Tænk at kunne bestille sin egen indbinding, når man køber bøger på Amazon eller Saxo. Så kan man virkelig få ensrettet sin bogreol, hvis man tænder på det, eller give meget personlige gaver.
Historisk set, mener man at de allerførste smudsomslag faktisk var mere en slags indpakning end egentligt omslag – dvs. at man fik sin fint indbudne bog pakket i karduspapir, så den var beskyttet indtil den kunne blive omsorgsfuldt placeret i familiebiblioteket. Det giver god mening, hvis man går ud fra at prisen på en enkelt bog nok alligevel var relativt høj den gang (selv relativt til danske priser).
Smudsomslaget som vi kender det i dag – med flapper – begyndte at blive taget i brug i 1850′erne. Frem til den første verdenskrig var smudsomslag noget man ofte smed ud allerede i butikken, som når vi vrider toppene af gulerødderne henne i supermarkedet. Smudsomslaget skulle beskytte bogen længe nok til at den blev solgt. Fra 1920′erne migrerede det meste af omslagsdesignet ud på smudsomslaget, og derfor blev det også mere attraktivt for ejerne at gemme de sjove smudsomslag.
Jeg kan stadig ikke helt forstå, at det ikke er et meget fordyrende led – det må det være, ellers ville der vel ikke blive solgt de der mellemløsninger, der er en slags pap-hardbacks – men sjovt, at det er så blivende en tradition. Særlig i disse år, hvor der sker så meget for bogen.
Jul 12, 20112 kommentarer
Fake Groupon – det billige gruppepres
Okay, okay – ny forretningsidé! (-agtig. Jeg har ikke lige nogen klar forretningsmodel)
Der findes jo alle de der sider, hvor man går flere sammen for at få et godt tilbud hos en forretning, eller steder som Groupon og Deals, hvor de helt frivilligt tilbyder masse-deals. Meget clever, men kræver jo at nogen bygger et godt site og indsamler brugere og bud.
Men hvad nu hvis man bare bygger en skal, hvor det SER UD som om der er vildt meget gang i den. Og som kræver invitation for at være med.
Og så går man ned i butikken og siger: “Hej – vi vil gerne have fem plasmaskærme. Ka’ du gi’ et godt bud?” og når han så ikke gør sig nok umage med et fordelagtigt bud, så truer man med bål og brand og grimme udsagn på sitet. Og SÅ bliver de bange, nede i butikken.
Spørgsmålet er, hvad sitet skal hedde. Navnet må jo ikke afsløre for meget.
Jun 29, 20116 kommentarer
Opsamling på Community Day 11
Som modvægt til mit useriøse indlæg tidligere på dagen om konferencemode, så vil jeg nu prøve at betale tilbage med noget lidt mere … alvorligt. Eller ihvertfald en opsamling på, hvad jeg har lært i dag til Community Day 11.
For det første, så var min forventning, at der ville være en del, som jeg ikke forstod. Det viste sig at være rigtigt. Faktisk var det sådan med dagens fem oplæg (Timmes key note tæller ikke med, han og jeg er begge humanister), at jeg som regel forstod hvad oplægsholderne sagde de første fem til ti minutter, og efter det var der kun glimtvis eller overordnet forståelse. Særlig når der blev demonstreret kode var jeg på røven.
Ikke desto mindre, så går jeg fra konferencen med disse konklusioner:
- Der bliver lavet færre engines og flere service-på-services – spektret spænder vidt, fra Damgaard der bygger fra bunden, over apphabor der er middelman til skyen og helt over til Demodags mikroløsninger, der er 10 liniers kode, der bruger andres feeds og engines. Det er naturligvis en ret naturlig udvikling – perioden hvor alle skulle opfinde den dybe tallerken er slut – og løsninger, der bare vil løse ét problem er vundet frem (hallaluja)
- Ingen gider vente (på data) – selvom jeg ikke forstod hvordan det blev gjort, så talte flere i dag om deres metoder til at nedbringe ventetiden, når store mængder data skal kunne bearbejdes af en bruger på kryds og tværs. Forventningerne hos brugerne er skyhøje, løsningerne mange – og det gjorde mig bevidst om, at det bliver den slags jeg kommer til at betale for i fremtiden (når jeg skal købe udvikler-kompetencer)
- Cloud betyder bare professionalisering – det er det, vi er oppe i skyerne over. Før var en server eller host et kælderrum af cement, som man selv skulle indrette fra scratch, nu kan man leje sig ind i en møbleret lejlighed med dørmand. Et datacenter er stadig et datacenter, selvom det er virtuelt og distribueret
Iøvrigt var Erik Damgaard både en engageret taler og en meganørd. Og han faldt helt ind i dagens dresscode, dog var hans skjorte lidt mere blå en gennemsnittets (den var dog ikke sælge-Helge blå).
Og Demodag er simpelthen så fedt. Man burde overføre det til alle fagfelter – kom og demonstrer (ikke præsenter) noget du har lavet der virker på syv minutter.
Og selvom jeg har et kontorjob, så er jeg åbenbart ikke vant til at sidde ned så længe, for jeg har ondt i siddepuden.
(PS. Please, hvis der er noget jeg har misforstået ovenfor, så sig det nu. Det er ikke bare muligt, men sandsynligt)
(PPS. Tak til CD11-arrangørerne for et super & gratis arrangement. Respekt. Vi ses næste år)
May 26, 20110 kommentarer
Advice er fuld af nørder
De sidste tre uger har 22 Advice’re været i gang med en turnering. I Scrabble. Vi kalder det Master of the Word og det er kontor-scrabble af den værste skuffe.
Den halvdel af Advice, der har frabedt sig at deltage i turneringen ser undrende på mens der bandes højlydt, mens pæne kolleger skændes (næsten venskabeligt) og påstande om ords eksistens tages til det yderste.
Siden jeg startede tureringen, er det faldet på mig at være overdommer, og det har jeg fortrudt. Det er ikke sjovt at fortælle en kollega, at bagearoma, der ellers ville give 48 point, er en lidt vel kreativ fortolkning af de tilladte sammensatte ord, at leca er et beskyttet varemærke der ikke er overgået til normal sprogbrug og at NN virkelig ER en forkortelse, selvom det ved en fejl ikke er angivet som sådan på retskrivningsordbogen.dk (som er den vi spiller efter).
På den gode side af dommerhvervet ligger de sjove opkald til Dansk Sprognævn. De griner når vi ringer. De holder nok op, når de efter turneringen er slut, får vores liste over fejl, mangler og inkonsistens i retskrivningsordbogen.
Topmålet af nørdhed blev dog opnået i fredags, hvor vi var et par stykker, der spillede ISBN-bingo med Gyldendal.
(For de praktiske: Vi spiller dansk asynkron online scrabble, 2-player (finalen bliver 3-player), uden forkortelser og egenavne, men undtagelsesvist med komposita)
Mar 28, 20116 kommentarer
Podio – love your tool
Tillykke til Podio og min bedre halvdel med den fantastiske lancering i San Francisco. Smuk omtale hos TechCrunch, FastCompany og Mashable.
(“Love your tool”-overskriften er fra noget markedsføringsmateriale Podio lavede til San Fran, men jeg har ikke lige kunne finde et billede af det).
Mar 25, 20110 kommentarer
Jellybeans med bræksmag?
Et par kolleger var bekymrede i sidste uge – det forlød, at man kunne få jellybeans med bræksmag. Det lød nu mere som en fiktiv anmeldelse af de fiktive jellybeans i Harry Potter, men man skal da aldrig sige aldrig. Folk har brug for de mest ekstreme ting for at føle at de lever.
Men det fik mig til at tænke på denne fine artikel i NYTimes, hvor Candy Porsessor taler ordene, som jeg ville have gjort: “At least candy is honest about what it is,” she said. “It has always been a processed food, eaten for pleasure, with no particular nutritional benefit.”. Hendes blog Candy Professor er et besøg værd, hvis man synes at slik er interessant.
Jan 9, 20111 kommentar
Garnmonsteret
Det er ganske vist – alt strikkerelateret er det nye nørd-adelsmærke.
Yarn Monster from toddtreece on Vimeo.
Her i Yarn Monster kan du se, hvordan man kan vinde garn op vha. Arduino. Som de selv skriver:
“Part machine. Part monster. The yarn monster eats raw yarn and excretes perfectly rolled yarn balls. A wireless remote control allows for the adjustment of the speed at which the monster consumes your yarn. Yarn Monster eats other yarn winders for breakfast.”
(via @guan)
Jan 5, 20110 kommentarer
Fra citronmåne til fantastisk formular
Mit bidrag til citronmåne-stormen mod DF var blot denne gamle video fra Sweet Christmas-kalenderen. Hvis du ikke kan huske den, er den her:
Og under citronmåne-miseren blev et af mine billeder på Flickr brugt i en artikel om citronmånestormen. Det er altid sjovt at se sit amatør-foto ledsage seriøs tekst, og jeg bliver lige positivt overrasket hver gang et eller andet lille obskurt online-magasin omhyggeligt kontakter mig og krediterer billedet. Jeg ved jo godt, at det er det, man skal og bør, men man hører lige så mange historier om det modsatte. Det er nu så rart, når verden er bedre end man tror.
Citronmåne-billedets brug i online-magasinet ledte dog til det rigtig sjove, nemlig at det blev inviteret til Flickr-samlingen på Getty Images. Dvs. at det fremover vil blive solgt på Getty, på samme måde som kommercielle fotografers arbejde. Jeg synes at Getty og Flickrs samarbejde er fedt og visionært – at bruge af den kolossale pool af amatør-fotografer. Selv blind høne kan jo finde korn, som med mit citronmåne-billede. De er ikke de første der har gjort det, Istockphoto har en model der ligner lidt.
Det der gjorde mig rigtig nørd-glad var Gettys indrulleringssystem. Dejligt nemme formularer til det kedelige, og et meget overskueligt system til licenser, aftaler og efterbehandling af de billeder man har på Getty. Det er fedt, at de har lavet det mere end professionelt, selvom det bare er til amatørerne.
Nov 18, 20103 kommentarer
Kaffe i de tidlige morgentimer
Det er en luksus, når man møder tidligt, lige at få sig en kop god kaffe med på vejen. Men når man møder meget tidligt, kan det faktisk godt være lidt svært, selv i København. Jeg har mine egne små mentale lister over hvor jeg kan få min mælkekaffe inden kl 9.
Fra kl. 08 giver det mening at kigge forbi Laundromat Café, Risteriet eller Riccos. Der er mange andre, men det er umiddelbart mine favoritter.
Fra kl 07 går jeg på den nye Kaffeladen i Ndr. Frihavnsgade, kører forbi Emmerys på Øster Farimagsgade eller må helt over til Granola på Værnedamsvej.
Men møder jeg kl 7 eller før det (og ja, det hænder oftere end godt er), så er der ikke så meget andet end Statoils kaffe at hente, når jeg bor hvor jeg bor. Baresso ved Rådhuspladsen åbner 06.30, men det er lidt en omvej i de tidlige morgentimer. Man er ikke meget for at spilde minutterne på den tid af døgnet.
Det jeg rigtig godt kunne tænke mig, var et par sæt datalag, jeg kunne slå til på findvej.dk – måske lavet af mitkbh.dk? Så jeg f.eks. kunne slå kaffe inden kl 7-laget til og se, hvor der var åbne kaffebarer i mit nærområde.
Oct 19, 201011 kommentarer
Ugens tag på Twitter
I denne uge glæder jeg mig til at følge tagget #politiskecovernumre.
Jeg elsker allerede Hvorfor er Løkke så lunefuld, Do You Villy Want Me og Merkel don’t preach.
Tak, @lasserimmer. Tagget startede mandag morgen og her til aften har det spredt sig som en steppebrand. Forvent bunker af vandede vitser. Kommer #politiskecovernumre til at overgå den danske version af #oneletteroffmovies (#etbogstavvækfilm)? Time will tell.
(Ærgerligt at Twitter ikke gemmer gamle tweets. På den anden side – så kan man gentage de sjove memes hveranden måned)
Oct 18, 20108 kommentarer
Apropos Katapulten.dk
I dag har der været noget snak om katapulten.dk, et spil for ingeniører og andre nørder. Og som altid er spillet ikke nok for alle – nogen ønsker sig en rigtig katapult. Og så var det jeg så denne (på saxtoft.com).
I øvrigt er vi en del på Advice, hvor jeg arbejder, der har projekter med ingeniører som målgruppe. Så for os har jeg oprettet en liga på katapult.dk, hvor vi kan se om vi kan nå op på siden af ingeniørerne. Tænk hvis humanisterne vandt!
(send mail hvis du skal inviteres ind)
Oct 15, 20101 kommentar
Next,
