links - emmes weblog

Kostumedrama-shoppelisten der vil gøre din kone lykkelig

Jeg har tidligere fortalt om min kærlighed til kostumedramaer, og det udløste et ønske om en shoppeliste. Den har ikke været nem at lave, da jeg har udlån en stor del af min kostumedrama-samling, men nu er den her. Og hvis man shopper igennem, så tør jeg godt love at man er godt underholdt i mange, mange timer.

Og det skal man vide, inden man går i gang. Det er underholdning der er i højsædet. Kvalitets-underholdning, ja, men ingen tung eksistentiel refleksion. Der vil være sort/hvid karakter-tegning og -udvikling, forvekslingsdramaer og store undertrykte følelser, der pludselig blomstrer. Der vil være barmhylder, oldtusse-sprogbrug og stramme knæbukser til mænd. Til gengæld er der mange gode skuespillere der har lagt krop til BBC-dramaerne, og manuskripterne er velskrevne.

Du vil ikke fortryde det. Hellere underholdning, der ikke giver sig ud for andet, end underholdning, der giver sig ud for nyhedsformidling eller dokumentar.

North And South – nej, ikke den Nord og Syd med flødebollen Patrick Swayze, men en britisk romance om en familie fra det milde syd-England, der flytter nordpå til en hård industrialiseret by, hvor modsætninger – ja, beklager klicheen – mødes. Som den klassiske Pride & Prejudice har den et spejlet zenit. Dvs. i den første halvdel er den ene hovedperson varm på den anden, og halvvejs byttes der (mere eller mindre) roller.

Stolthed og Fordom – en absolut klassiker. Nybegyndere bør starte her. Den har det hele. Og lad nu være med at købe den nye version med Keira Knightly, den er så fesen.

The Tudors (sæson 1, 2 og 3) – Jonathan Rhys Meyers (som nogen måske kan huske fra Bend It Like Beckham) spiller Kong Henry Vlll. Og det gør han godt. Han har den rette madness, han udstråler det farlige Napoleon-kompleks, som nogle små mænd har. Det er spritny produktion, hvor der ikke er sparet på noget, og det i den saftige ende af de ellers meget … børnevenlige kostumedramaer.

Lilies – der er desværre kun en sæson af serien om de 3 Moss-søstre (og deres bror) i 1920′ernes Liverpool. En fattig katolsk familie, mest i modgang. Derfor gør det ikke noget at tilgangen til historien er lidt sentimental, for det er kvali-sentimental.

Sense & Sensibility – fin og let filmatisering af Austen klassikeren. Nogen vil måske sige for let. Og have ret. Men det er gode billeder, roligt tempo og er så ufarlig, at man kan se den uanset hvilken krise man er i. Et godt køb til en rigtig lorte-møgdag. Man kan også købe den hollywoodiserede version, den med Emma Thompson og Kate Winslet, men så skal det være for at se Alan Rickman i en romatisk rolle. For han er en fantastisk antihelt. Hvem husker ikke den udødelige scene i den hollywoodiserede Robin Hood (den med Kevin Costner), hvor han hadsk råber ‘I’m going to carve his heart out with a spoon!’ så spyttet står i stråler?

Cranford – topmålet af hygge! Cranford er en lille by, befolket af en masse hyggelige mennesker, og serien følger deres meget britiske hverdagsdrama, jævnligt afbrudt af en kop the og en passiar. Judi Dench er naturligvis fantastisk, og det samme gælder alle de andre. Der er for nylig kommet en 2′er – Return To Cranford – og den skal jeg helt sikkert se, når vintermånederne vender tilbage. Begge efter en roman af Elisabeth Gaskell, og et eksempel på en filmatisering der er bedre end dets kendte litterære forlæg.

Lark Rise to Candleford (sæson 1, 2 og 3) – ikke at forveksle med Cranford ovenfor. Ung pige flytter fra mikro-landsby (Lark Rise) til lidt større landsby (Candleford), og lærer lidt af hvert om livet, da hun går i lære på det lokale posthus hos en pre-feminist. Kræver nok lidt mere tålmodighed end de andre lilleby-serier, og den er også listens mest sentimentale og moralske. Men den er stadigvæk et godt køb. Du bør nok ikke udsætte din mand for den.

Persuasion – ikke den bedste filmatisering, men hovedrolleindehaveren er sandsynligvis verdens eneste lækre lyshårede mand. Han er også med i Spooks. Og det gør ham ikke mindre lækker.

Wives And Daughters – endnu en historie i rækken af ikke-så-kønne heltinder, der drømmer om den store kærlighed, og må en masse forvikling igennem, mens de stoisk er sig selv tro. Hovedrolleindehaveren i denne serie er faktisk en lille smule irriterende, men jeg tror rollen er skrevet sådan. Igen efter forlæg af Elisabeth Gaskell.

Northanger Abbey – klassisk, rolig Austen, med smukke billeder. Måske lige bortset fra at filmatiseringen tillader sig lidt mere … udvidede fantasier ved vores heltinde, end bogen nok egentlig tillader. Men nogen vil nok synes at det gør filmatiseringen mere moderne.

Bleak House – den kvikke læser vil se, at dette er den eneste Dickens-filmatisering på listen. Det er også den eneste rigtig gode jeg har set i lang tid. Den har det samme fine mix af det mørke og det optimistiske som bøgerne også har, og så er Gillian Anderson god som den forgræmmede Lady Dedlock.

Jane Eyre – åh, så bliver det ikke mere højspændt! Uanset om man har læst bogen, så vil man elske denne filmatisering. Jane går så grueligt meget ondt igennem, før hun får tæmmet sin mørke, sure herre. Sublimt!

Middlemarch – hvis man af og til synes at damerne i kostumedramaerne mangler lidt jordforbindelse, så bør man nok gå udenom Middelmarch. Det er en produktion i vanlig høj kvalitet, som man sluger, selvom hovedromancen ikke er vildt godt underbygget. Og hovedpersonen er en sympatisk helligrøv.

Dette er blot et udsnit af alle de dejlige kostumedramaer man kan fornøje sig med. Der er flere end man tror. Jeg har på fornemmelsen at jeg har glemt nogen af mine favoritter. Måske skal jeg ved lejlighed lave en liste over hvad man ikke skal købe, for den erfaring har jeg også.

Hvis nu man pludselig en dag får nok af alle de lange kjoler og gyselige kyser, så anbefaler jeg at man først køber The West Wing, og derefter fortsætter med et par sæsoner eller 7 af Spooks.

May 5, 20104 kommentarer

Overblik over new media-arrangementer i NY

I denne uges KCast kan du blandt andet høre Ida Jeng fortælle hvor man skal starte, hvis man skal til New York og gerne vil ombord i et par new media-arrangementer. Hun anbefaler 6 sites, som tilsammen gerne skulle give dig minimum et arrangement om dagen, næsten uanset hvornår du er i NY:

-> Meetup.com
-> Mashable.com
-> Columbia Journalism School of New Media
-> Mediabistro.com
-> Socialmedia.biz
-> The Paley Center for Media

Hun spørger, om der er andre der kan levere eventsite-samlinger for andre større byer. Hvor starter man hvis man tager til Kbh? Århus? Berlin?

Så vidt jeg ved bliver der også slået københavnske new media events op på Meetup, men der er ikke noget centralt samlingssted for de mange andre arrangementer jeg af og til hører om via Facebook og Twitter.

May 4, 20100 kommentarer

Jeg pusher links for Brødrene Price

Det er med lidt stolthed at jeg ser, at jeg er nr. 1 på Google, når man søger på sportskagen fra La Glace. Konkurrenterne ser godt nok ikke så pro ud, men det skal ikke slå skår i min glæde.

Jeg undrer mig over at DR, hvor Brødrene Price jo deler deres opskrifter, slet ikke optræder på den første søgeside.

Men så må jeg jo hjælpe dem, og linke til de opskrifter jeg selv har tænkt mig at prøve i en nær fremtid:

Så, nu har jeg også givet noget tilbage til Pricerne, som tak for deres gode madprogrammer.

Apr 16, 20103 kommentarer

Overblik over den danske kommunikationsbranche

Takket være Morten Gade (tidligere Bysted, nu digital chef hos FDB), har vi fået et oversigtssite, der viser hvad der bliver publiceret digitalt i og om den danske kommunikationsbranche. Det hedder komm.dk, og aggregerer både kommercielle sites og blogs. Lige hvad vi manglede – tak!

Hvis man synes der mangler nogle kilder kan man foreslå nogen – jeg synes der mangler noget under ’sladder i kommunikationsbranchen’, men kan ikke komme på nogen officielle kilder.

Apr 12, 20103 kommentarer

Her er erstatningen for chatroulette

Synes du chatroulette er et sjovt koncept, men er lidt træt af det massive opbud af selvglade kødfløjter? Ønsker du en verden med lidt mere cuteness?

Så er kittehroulette lige noget for dig!

Nu venter jeg bare på at de laver den med hunnier.

Apr 7, 20100 kommentarer

Den sure busk

Forleden kom jeg forbi Familien Fab på Ramasjang. Og siden da har jeg set klippet med den sure busks sang et utal af gange. Nyd du den også, jeg lover det gør din dag bedre at høre Gotha Andersen synge.

(Bonanza tilbyder desværre ikke video-embed, og der er ingen sure buske på Youtube)

Mar 29, 20100 kommentarer

Moderne dans på skrivebordet

Jeg ved ikke helt hvad formålet er med det her lille ’spil‘, men det er sjovt at se tingene danse på bordet.

(via Plant Blog)

Mar 12, 20100 kommentarer

Husk 80% lort-reglen, Preisler

Der er i øjeblikket debat om 3 videoer fra Svendborg Bibliotek, der har valgt at markedsføre sig i den platte genre. Om det kommer til at virke, er en diskussion for sig. Indtil videre kan Svendborg Bibliotek glæde sig over alle de gange der bliver sagt Svendborg Bibliotek, takket være medie-opmærksomheden.

Det eneste der for alvor er faldet mig for brystet, er Preisler fra reklamebureauet Mensch, der til Politiken blandt andet siger:

»Vi ser desværre mange reklamer som de her for tiden. De er billige at producere, og de er hurtige at sende videre. Problemet er, at de ødelægger den virale markedsføring som kanal. De ødelægger det – så at sige – for dem, der godt kan finde ud af det. Det svarer lidt til, at man ikke kan sende husstandsreklamer ud, fordi postkassen er fyldt med tilbudsaviser«

Ødelægger dårlige videoer viral markedsføring som kanal? Nej. Bare rolig. Dårlige reklamer har jo heller ikke ødelagt tv-reklame, men det er nu ikke argumentet. Viral markedsføring er slet ikke en kanal, på samme måde som tv-reklame. Viral markedsføring er det, at folk har lyst til at sende noget videre, fordi det gør dem selv fede (sjove, kloge, først-med-det-sidste, osv.). Så hvis man skal ødelægge vital markedsføring, så skal man ødelægge folks glæde ved at glæde andre, ved at vise sig og i det hele taget slå al small talk ihjel. Her er Youtube bare et af flere redskaber, som man bruger til at dele med.

Og når det er sagt, så skal man huske 80% lort-reglen. Uanset om det handler om (viral) reklame, bøger, film, mad, musik og hvad der ellers er skabt til glæde for mennesket, så er 80% af alt i en given genre dårligt. Sådan er det bare. Så der er ingen grund til at være bange for kikset viral markedsføring – det skal nok regulere sig selv.

Mar 5, 20102 kommentarer

Det mest ulækre af klamme ting

BBC Labs klamme-test er et sæt spørgsmål (”How would you feel about touching this?” + billede, “Which of these people’s toothbrushes would you LEAST like to use?” + valgmuligheder, osv.), der skal teste om afsky og væmmelse er menneskets værn mod sygdom. Dvs. om vi væmmes mere ved visse typer organisk klamhed end ved ganske almindeligt overfladeskidt. Tag kun testen hvis du er klar til at se en persons mund angrebet af maddiker.

Hvis ikke, så har BBC Lab mange andre sjove indsamlinger af data, som man kan deltage i >

(Tak, Ida)

Feb 26, 20100 kommentarer

Bedste (blog)læsning lige nu

… Er Classys ‘true stories’. Der er kun to lige nu – den om hestene og den om den fedeste ferie til Egypten – men man kan da håbe på mere fra Claus’ begivenhedsrige … eksistens.

Før Classys true stories var jeg ellers af den opfattelse, at Claus har ret i det han siger 99% af tiden (irriterende nok).

PS. Blog står i parantes i overskriften fordi det ikke rigtig ville være et kompliment at være den bedste blog lige nu, da der er så få aktive at konkurrere imod. Ihvertfald relativt til de andre mulige udtryksformer på nettet.

Dec 21, 20092 kommentarer

Historien om at nomme

BoingBoing bringer denne video (tak, Beyer) om historien om at nomme – meget fin og med gode klip. Altså, nu var jeg godt nok først med den skrevne historie, men okay – hvem tæller.

Dec 20, 20090 kommentarer

Ugen.dk: Nyt digitalt magasin er ikke ret tungt

Ugen.dk I dag debuterer Berlingske Medias nye digitale magasin Ugen.dk. De skriver selv at de er “… en nyskabende journalistisk service til dig, der vil spare tid, vide mere og læse mindre. Frem for at drukne i konstante nyhedsopdateringer på nettet, giver UGEN dig et skarpt overblik over det bedste fra ugen fra vores egne og alverdens andre medier.”

Det første nummer af Ugen.dk koster 19 kr, og man kan herefter tilmelde sig en abonnementsordning. Nu har jeg længe brokket mig over at aviser og tv ikke passer til mit behov længere, så jeg synes det var en test værd.

Det første der sker, når man vil hente det nyeste nummer af Ugen.dk er, at man skal downloade et program. Jeg frygtede straks en grim pdf-læser, men heldigvis er programmet nydeligt (kedeligt) og svarer hurtigt. Det er det værste ved pdf-læsere – den uhyggelige lange bladretid. Hvis bøger tog så lang tid at bladre i, ville ingen læse bøger.

Nå, programmet virker, men det er klart en barriere. Jeg havde nok forventet et klassisk login og herefter en normal browser-oplevelse, men lad nu det ligge (indtil videre).

Inden jeg kan få lov at se andet end noget pynte-indhold, må jeg købe et nummer af Ugen. Det går nemt via sms (der var måske et eller to views i det ret lange flow der kunne slåes ihjel), og jeg kan gå i gang.

Refereret guld

Og her er det så at jeg bliver en lille smule skuffet. For jeg havde forventet dybde og tyngde. Jeg klikker på en historie om influenzaen – og får al den standard-info der har cirkuleret de sidste mange uger. Historien om den amerikanske sundhedsreform er også næsten uden baggrund. Og en overskrift om det er mænd eller kvinder der skal redde verden fra klimaproblemerne, dækker over et referat fra en blog på Guardian.

Jeg er dog positivt overrasket over, hvor meget Ugen linker ud. Både klummer og artikler bruger i høj grad kilder fra det ganske net, og endda af meget varierende karakter. F.eks. er 9 Silly Things People Say When They Hear You Don’t Want Kids i Poul Høis klumme – jeg tror jeg ville have forventet udelukkende sobre, tørre kilder, så det er som sådan forfriskende.

Men det leder mig tilbage til den manglende tyngde. Af det guld, jeg finder på Ugen.dk, er det altsammen refereret guld. Dvs. de har ikke produceret det, de har fundet det. Det er ikke en ulempe, bevares – det er derfor der findes links. Det kan være en guddommelig niche at være i, at være den, der finder de bedste historier og samler dem – indenfor en niche (som f.eks. Tveskov på twitter & blog er det for mange af os) eller bredt. Men man skal godt nok levere høj kvalitet for at eje den niche der hedder nyheder. Og man skal levere hurtigt – og så er det måske ikke så fedt kun at udkomme fredag?

Ugen skriver selv at de er dem der “… samler op og skriver kort og skarpt ind til kernen af ugens vigtigste og mest underholdende nyheder, så du har alt, hvad du behøver at vide.” Så det er også for meget at forvente, at de skal være tunge og dybe. Men det er det jeg mangler: en ugentlig opsummering, der sortere alle ikke-historierne fra, har samlet de bedste citater og konklusioner fra de kloge, sætter perspektiv på og ser ud over døgnets nyhedscyklusser og hysteriske overskrifter – Ugen kunne jo godt være det samlingspunkt man så tilbage på, når man næste år ikke kunne huske hvordan det nu lige var med den ballade om finansloven. Og det synes jeg ikke helt de gør (endnu).

Enkel funktionalitet

Som man kan se på billedet ovenfor, så har Ugen 3 faner. ‘Denne uge’, ‘Bland selv’ og ‘Favoritter’. Fanen ‘Denne uge’ er, ikke overraskende, det magasin jeg netop har købt, så det giver sig selv. ‘Favoritter’ er også nem at gætte; hvis jeg har klikket på den lille grå favoritknap, så gemmes den pågældende artikel på denne fane, og jeg kan f.eks. printe alle de artikler jeg har favorittet (gad vide om det er et ord?) eller læse dem offline.

På ‘Bland selv’ kan man via kategorier, emneord og indholdstyper filtrere indholdet i det eksisterende og tidligere numre af Ugen. F.eks. kan man lave en visning med alle de artikler i kategorien Tech, der er tagget med emneordet ’samtaleemner.

Altsammen velfungerende, hurtigt og nemt at forstå. Der er gode point til programmet. Designet er lidt for fersk for min smag, men det er naturligvis også indholdet der skal springe i øjnene. Måske kunne ferskheden afhjælpes med en lidt mere kantet fotostil?

“Findes ikke gratis andre steder på nettet”

Ugen siger i deres intro at “… indholdet er unikt og findes ikke gratis andre steder på nettet.” Det har de naturligvis fuldstændig ret i, samtidig med at de tager fejl. Det er klart, at netop disse skribenter og netop disse ord, ikke findes andre steder gratis. Men findes indhold af samme kvalitet, findes der ligeså gode links, lige så meget personlighed, lige så mange meninger andre steder? Ja, det gør der. Gratis? Ja, også det.

Jeg synes som sådan, at det er beundringsværdigt at lave en opsamling på ugens nyheder. Det er bare ikke det jeg vil betale for. Jeg ville gerne betale for den grumme graverjournalistik, for den tunge analyse og for den viden, jeg ville skulle bruge i næste uges arbejde. Så ville jeg sidde og vente på Ugen. Lidt ligesom jeg af og til sad og ventede på Mandag Morgen, da jeg arbejdede i det offentlige.

I teorien burde Ugen være lige noget for mig; jeg er ikke nyhedsjunkie, men synes det er vigtigt at følge med. Der må gå 13 på dusinet af den type profil, så Ugen burde blive en succes. Så jeg vil vente i spænding og se – men jeg tror desværre ikke de har ramt rigtigt endnu.

PS: Løse kommentarer

Ugen i billeder er ret fin – men hvorfor linkes der ikke internt til de relevante historier?
Det er – naturligvis – frustrerende ikke at kunne linke til og kommentere indholdet. F.eks. ville jeg godt have spurgt klummeskriveren Jesper Beinov hvad han selv mente, efter hans gennemgang af andre bloggeres holdninger til at tjene penge på indhold. Det må jeg så gøre her, men spørgsmålet er, om han opdager det.

Update kl 22.34: Efter at have set Mogens & Kristiansen på TV2 News er jeg kommet frem til at det er alt hvad jeg behøver af ugentligt sammendrag.

Nov 13, 20099 kommentarer

Candygrammer

Oh, det er dejligt at vide at det ikke kun er mig, der faldt i sukkergryden som barn – selv de sukkerforskrækkede amerikanere kan brænde for deres begrænsede udvalg af slik og slikkets betydning for opvækst, hverdag og design(!).

Jason Santa Maria kører i Oktober en serie gæsteindlæg, der hedder Candygrams, hvor forskellige mennesker skriver om alt fra Smarties til Halloween-slik – desværre er der ikke helt indlæg nok for min smag, men lidt har også ret!

Men noget af det sejeste er faktisk Jasons generelle koncept, hvor de fleste indlæg på hans blog har deres helt eget design – en ting, som jeg altid har ønsket mig for blogs og netaviser, og andre med dybt indhold på nettet. Det er klart, at det koster at gøre det på den måde – det er ressourcekrævende, men man kunne godt forestille sig at det kunne lade sig gøre på en lidt mere byggeklodsagtig måde i fremtiden.

Så udover slik-artiklerne er det et sted, der er værd at gå på opdagelse i.

(Tak til Malene Hald for link, via KCast om Information.dk)

Oct 25, 20094 kommentarer

Google Wave – de første indtryk

Først og fremmest tak til Nadja Pass for at skrive blogindlægget om hendes første indtryk på Google Wave – så kan jeg slippe med at henvise til det, og føje meget lidt til, da jeg overvejende er enig.

Jeg er måske nok lidt mindre begejstret, men jeg har på den anden side heller ikke gjort så stor en indsats som Nadja – den første bølge jeg oprettede hed noget så surt som ‘Har du også svært ved at se pointen med alle de bølger?’. Jeg følger med i en bølge, der hedder 100 ting om Google Wave, hvor glade bølgebrydere opremser alle fortræffelighederne ved Wave, både de nørdede og de mere mainstream, og der er uden tvivl meget at hente – når man altså har noget at lave derinde.

Google Wave blander med fordel en masse konventioner vi kender – indbakken, chatten, redigérbarheden fra Docs – og forsøger at opgradere andre netbårne konventioner, som f.eks. email, der i sin grundform må siges at være meget lineært opbygget.

Nå, men hvis du skulle rende på en fantastisk bølge, så håber jeg at du vil invitere mig – jeg hedder thielke @ googlewave.com (det er altså lidt besværligt med endnu en mail-adresse…) – ellers kan det være vi ses når nogen andre rammer det sweet spot for netbårent samarbejde, som alle går og leder efter i disse år.

Oct 21, 20092 kommentarer

Kan det passe?

Af og til er der nogen der får en idé, der er så åbenlyst unødvendig at man undrer sig, når produktet pludselig sælger som varmt brød. Kandetpasse.dk er en af den slags ting – et website, hvor offentlige personer kan få lov at fortælle historien helt ufiltreret (=et partsindlæg), hvis de føler sig forulempet i de traditionelle medier. Og det er uanset om forulempet betyder en fordrejet ugenkendelig historie eller bare det, at de ikke fik lov at tale ud. 200 ‘offentlige personer’ har meldt sig under fanerne med historier, der trænger til at blive fortalt.

Og det site kommer nu? Nu, hvor man for alvor kan finde platforme i bunkevis til at fortælle en hvilken som helst historie. Nu, hvor hvis man ikke kan finde ud af at oprette en blog, lægge en video på YouTube eller oprette en profil på Facebook, nok finde et andet medie, der er sulten nok efter en ikke-ritzau historie, til at de vil bringe hvad som helst.

Hvis det var mig, der var endt på forsiden, så ville jeg sandsynligvis ikke vælge et site, der så så useriøst ud som kandetpasse.dk. Men Jeppe Søe, den ene af stifterne, siger at det lige så meget handler om at være søgbar på Google på den sag, man føler sig fejlfortolket på – og det er isoleret set en god pointe.

Jeg så lige et debatindslag på TV2 News om sitet, og bare det, at de brugte næsten 10 minutter på sagen kan godt undre. Det der redder indslaget er dog Kim Henningsen, chefredaktør på Se & Hør, der med et smil siger, at de da ser frem til at hente mange gode historier på sitet.

Oct 19, 20099 kommentarer

Kvinder er sociale, mænd ser på porno

Ah, jeg har helt glemt at sige Jon Lund tak for denne uges rapport, hvor han selv pænt konkluderer, at kvinder er sociale på nettet, og mænd samler information. Hvis man kigger på graferne i den lille rapport, så kan den sidste del af sætningen lige så vel være “.. og mænd deler filer (ulovligt) og ser på porno”.

Det er nu fornøjeligt med den slags letfordøjelige pointer ind i mellem.

Ikke at jeg tror verden er så enkelt indrettet, men lad nu det ligge. De to grafer vakte lykke i morges, da jeg holdt oplæg for mine kolleger om hvordan det står til ude på det vilde net disse dage (hvis jeg kan koge det ned til et blogindlæg, skal jeg nok fortælle det videre ved lejlighed).

(PS. For en faglig kritik af Jon Lunds rapport og konklusioner, læs Renés indlæg)

Oct 14, 20096 kommentarer

Dagens vellykkede virale: Tal ud om din sårbarhed

Nivea har ramt den dejlige guldåre, som også Elf Yourself og Yearbook Yourself udsprang af, nemlig modificér-bølgen. I Niveas dims kan man sætte mund på sig selv og tale ud om en masse sårbare mandeemner, som den metroseksuelle mand man er. Det er ikke helt så sjovt, når man er kvinde, så her får du Lars Løkke der siger et par ord om at græde til film (desværre på svensk).
(Tak til Kirsten A for link)

Oct 6, 20093 kommentarer