emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Hverdagens og arbejdets detaljer siden 2002. Og links + billeder + video.

Internet-blasert

Jeg er ved at varme op til det – mit 10 års blogjubilæum i oktober.

Jowjow, det er derfor jeg har holdt sådan en lang blogpause her på det seneste, det er for at der kan blive plads til et indlæg om dagen, hele måneden. Det bliver et regulært blogathon! Og meget apropos (for dem der kan huske hvad et blogathon er), så bliver oktober måneds indlæg en lang tilbageskuende fest – hvordan var det den gang selvpublicering var ung?

Så jeg har lige lidt tid endnu til at dyrke min nyopståede internetblaserthed. I dag snakkede jeg med mig selv og alle der gad se mig i 140 tegn om det, at internettet er blevet tv. Der var en gang, hvor hver dag online var en følelse af, at revolutionen ventede om hjørnet – og at nogen var i gang med at bygge den. Nu er internettet mere en rodebutik af underholdning, hvor man aldrig rigtig bliver tilfreds. Et klik er et zap – same shit, different technology.

Det betyder jo bare, at vi er på bagsiden af bølgen – revolutionen ER indtruffet, der var bare ikke nær så mange der døde, som i fortidens ditto. Kun forretninger, og det ved vi jo er en del af spillet. Så det er nu at jeg skal komme mig over savnet af det gamle internetdrama og se på, hvordan vi bygger verden efter revolutionen.

Det er meget mere interessant end at være revolutionær.

Læsegruppe: “Program or be programmed”

Ikke nok med at jeg alt for sjældent får læst en hel fagrelevant bog, det er endnu mere sjældent at jeg får lejlighed til at tale med nogen om den i mere end fem minutter. Faktisk savner jeg lidt læsegruppelivet – hvor satte man for lidt pris på det dengang – og muligheden for at tage et spadestik dybere end “hvad kan jeg bruge i denne bog til mit næste projekt”.

Derfor håber jeg at der er andre end mig (og @lolula), der har lyst til lidt læsegruppe om Rushkoffs “Program or Be Programmed“.

Jeg sørger for et lokale der passer til antal tilmeldte, jeg sørger for en agenda af en slags og ikke mindst for kage.

Kom glad – tilmeld dig og stem på en dato her >

(Og ja, det er et krav at man har læst bogen – men frygt ej, det er en 150 siders pocketbog stort set uden fagtermer)

Update: Det bliver mandag d. 26 kl 20 på Vester voldgade 2, 2 (Ring på ved receptionen, Advice A/S) – der er kage osv!

Samtaler bliver aldrig store

(svar til “Hvor er samtalen blevet af?” af Claus Dahl og “I shop online, therefore I am” af Lara Mulady)

Hver dag er der brok at finde på sociale netværk som f.eks. Twitter. Hvorfor svarer virksomheder ikke på tweets og håndterer de utilfredse brugere? Det må da kunne give værdi.

Når man er en virksomhed af en vis størrelse, så er det et vigtigt valg hvordan man skalerer sin kommunikation og kundeservice. Hvis man vælger at håndtere kundetilfredshed via Twitter og Facebook, så skal man svare på alle henvendelser, det skal ske systematisk og forudsigeligt – og det skal være fordi det at håndtere slutkunderne på de medier letter presset på de traditionelle supportkanaler.

Forventningerne til hvad en virksomhed kan svare på vil være høje – man vil ikke kun forvente en samtale, af og til, med en medarbejder, man vil forvente service.

Fra samtale til service
Når Claus Dahl spørger hvor samtalerne er blevet af, og peger på, at vi kan ende et sted, hvor det bare handler om at råbe højt på en eller anden kanal, så får man hjælp, så peger han på noget meget centralt. Vi kommer til at skelne mellem samtaler og service på nye medier meget skarpere.

Det SAS og Telmore gør, er service, ikke samtale.

Samtaler bliver aldrig store.

Samtaler er mellem få personer, ikke mellem kæmpestore grupper af mennesker. I en samtale kan vi godt starte som fremmede for hinanden, men mens vi taler, opbygger vi en relation – det er noget der kræver lidt arbejde og noget af os som personer. Så en hurtig forespørgsel, en surt opstød og de svar vi får på det, er ikke samtale.

Den sure digisumer
Når Lara Mulady skriver at digisumeren (Laras ord er digimodern consumer, men jeg synes den korte version er sjovere) er klar til at lade sig engagere, så er det delvist rigtigt – for samtidig er vi ved at fostre en generation af krævere, der taler digitalt behandlersprog og råber #fail med største velbehag.

Digitaliseringen i Danmark – og resten af verden – er en udviklingsproces, som vi kun er midt i, og det ville klæde de fleste af os at finde vores samfundssind frem og arbejde med, ikke mod strømmen.

Virksomhederne skal afstemme forventningerne
Så what’s next? Der er masser af virksomheder, der har gjort sig gode erfaringer på Twitter, Facebook og blogs – flere og flere monitorerer professionelt, har et system for hvor og hvordan de svarer på kundeudbrud og det er blevet en vigtig del af opbygningen af et mere transparent image for disse virksomheder.

Så kunderne møder virksomheden nye steder, på nye måder – og får en god oplevelse. Hvad betyder det? På godt og ondt vil forventningen stige – hvis man har talt med en flink fyr på Twitter, har man så ikke øgede forventninger til oplevelsen i den lokale butik?

Uanset om man er i den offentlige eller private sektor, så vil virksomhederne fremover afstemme kundernes forventninger meget skarpere i fremtiden: Er det service, samtale eller er man medudvikler på et nyt produkt, når man møder virksomheden i et personligt eller professionelt medie.

Brands, hvor kunder traditionelt ikke er ret loyale (f.eks. telefoni), vil få store altfavnende serviceapparater, der kan tage hånd om de kunder, der skifter kommunikationskanal som andre skrifter undertøj. Brands med lange relationer til deres kunder, kan vælge at have en palette med et mindre udvalg af dialogkanaler, der så til gengæld kommer til at handle meget mere om samtalen.

Ugens rapport: Think Quarterly

Billede 3Google er ikke ligefrem kendt for lækker kommunikation – men for hurtig og præcis kommunikation. Derfor er det både overraskende og fedt at se dem komme med et online magasin som Think Quarterly, der er i den absolutte top både hvad angår indhold og udførsel.

Den første udgave handler om data og hvordan data-paradigmet har indflydelse på forretningen. Naturligvis krydret med fin infografik. Det er så lækkert at man ville ønske at man kunne få det på print – så hvis man skal have det med over i sofaen må det blive på hus-ipad’en.

Læs det før din chef – og kast med de helt, helt rigtige referencer, såsom: “Better information makes better markets”.

Men Google gør ikke kun det her for vores blå øjnes skyld – imellem seriøse essays om åben data og fremtidsforskning og et interview med data-helten Rosling, dukker der også ligefremt salg op, såsom 6 gode råd til at optimere brugen af Adwords, fordelene ved annoncering + viral anvendelse af Youtube og behovet for datafiltre (=Googles fab søgealgoritme).

Så Google har lavet et kundemagasin. Nogle genrer dør aldrig.

(Følg dem også på Twitter på @ThinkQuarterly, hvor de lige nu spytter spændende data ud) (Og vil du hellere læse den på papir, så hent den via Issuu – den flotte grafik er ikke voldsomt læsevenlig)(Issuus egen omtale af publikationen)

En Ph.d. om min første corporate blog

Det startede i 2005. Jeg var ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen og kort tid efter at Arla havde lanceret deres corporate blogs, kom vi med den første offentlige corporate blog i Danmark.

Den gang skrev jeg meget lidt om det, fordi skellet mellem privat og arbejde var større. Faktisk tror jeg aldrig rigtig jeg har fået skrevet så meget som en artikel om arbejdet, det begrænser sig til et par mundtlige oplæg.

Men nu er der heldigvis udkommet en ph.d. om mit første corporate blog-barn – og det er jeg da lidt stolt af! Læs om den på KForum eller læs selve ph.d.’en, der er skrevet af Annette Agerdal-Hjermind.

(Det er naturligvis lidt ærgerligt, at det eneste sted jeg bliver nævnt i det 300 siders lange skriv, der står der, at jeg blogger på emmesblog.dk…. oh well, man kan ikke få det hele)

Ja tak, gør alt hvad I kan for at give mig bedre service

Gårsdagens to indlæg om “social media management”  (deMib og Lara Mulady) er interessante, fordi vi nu endelig finder ud af, hvad danskerne er villige til, når det handler om at give køb på det, man vel bedst kan betegne som oplevet privatliv.

Lara havde brokket sig over Fullrates produkt på Twitter, og Fullrate, der overvåger Twitter af samme grund, tilbød hende efterfølgende hjælp per email. De kunne på baggrund af de oplysninger, der var tilgængelige på hendes Twitter-profil – nemlig hendes navn – slå hende op i deres kundedatabase og finde hendes email-adresse. Fantastisk service, mener nogen og jeg selv. Overvågning, hævder Forbrugerådet. Læs deMibs indlæg hvis du har brug for detaljer om, hvorfor det er noget vås.

Det specielle her er, at til trods for de sidste par års massive snak om Facebook, Twitter og andet godt & socialt på nettet, så er der stadig mange der tror, at socialt betyder lukket fest. Man talte tidligere om privacy by obscurity, altså det, at godt nok kan alle finde dig på nettet – men det er der nok ikke nogen der gider, for så spændende er du ikke. Men sådan er det ikke længere, for nu er virksomhederne kommet på nettet, og for dem er alle potentielle eller eksisterende kunder.

Jeg havde ellers så småt spået, at 2011 ville blive året, hvor der ikke var flere der jokkede så monumentalt i spinaten som Ditte Okman, og hvor vi – som nation – endelig forstod hvad nettet er og kan.

Jeg er godt tilfreds med virksomheder som Fullrate, der bruger de muligheder der er på en intelligent måde. Jeg håber at de steder jeg er kunde, vil gøre lige så meget for at give mig god service.

Jeg ved, at information, jeg selv lægger på sider, der kan ses af alle med en netforbindelse, kan bruges i mod mig – og for mig.

Update 13/1: Forbrugerrådet trækker i land

,

Katrine Emme Thielke