kcast - emmes weblog

KommunikationsCast om Gyldendal & #fredagsbog

170 KCast har holdt lukket siden i sommer, men nu er der kommet en lille ekstra udsendelse, da jeg var så heldig at møde Gyldendals Twitterhold, der gav et interview.

(Der er også en supplerende artikel på Kforum> – det er mig der har skrevet brødteksten, men ikke overskriften!)

Det der gør Gyldendals indsats på Twitter interessant, er at det er en klassisk kommunikationstænkning – de gode grund-dyder – der er udført på et nyt medie.

Hvis man skal opsummere grunddyderne, så er de:

Det er den rette kanal til målgruppen – Twitter i DK er fuld af veluddannede mennesker, der gerne vil fortælle om sig selv igennem hvad de læser
Det er den rette målgruppe at starte med – det er ofte en god idé at starte nye tiltag ud over for ens kernebrugere, i stedet for at kaste sig over en tilfældig, men attraktiv målgruppe, som befinder sig langt fra ens marked
“Medietrykket” er forudsigeligt – #fredagsbog kommer hver fredag, fra midnat til midnat. Faktisk er det ikke nødvendigvis Gyldendal der starter festen op en given fredag, konceptet er så indarbejde og nemt at forstå, at brugerne ikke behøver blive pirket til for at tweete deres fredagslæsning
Konceptet er velegnet til mediet – det er nemt at fortælle om hvad man læser på 140 tegn, uden at skulle føle sig forpligtet til en alenlang anmeldelse
De indfrier forventningerne og supplerer med en lille overraskelse, nemlig boggaverne, der uddeles efter forskellige principper far fredag til fredag. Forventningerne til #fredagsbog er, at man får gode tips til læsning, muligheden for god bogsnak eller at man får lov at vise sin egen intellektuelle højde i det man læser
Konceptet er i naturlig forlængelse af brandet – som de selv siger i interviewet, så bliver Gyldendal nærmest opfattet som en slags public service, så derfor passer det godt at det ikke er et rent kommercielt tiltag, men et kommunikerende tiltag
De genbruger et efterprøvet koncept – der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen, hvis man kender til noget der virker. #fredagsbog er en dansk tilpasning af det amerikanske #fridayread

Der hvor Gyldendals #fredagsbog lugter af the new deal i kommunikation, er på disse punkter:

Det er et succeskriterie at brugere taler med brugere – Gyldendal er vært for en samtale, men behøver ikke selv være en part
Ansvaret er distribueret, både blandt flere i Gyldendal, men ikke mindst mellem Gyldendal og deres followers
Det er et con amore-projekt, der er startet nedefra i organisationen – det er drevet af ildsjæle, der begejstres af indholdet, ikke af målepunkter og salg

Feb 16, 20114 kommentarer

Foreløbigt farvel til KommunikationsCast

169 podcasts om kommunikation. 706 kommentarer, 450 ratings, 1055 tags (okay, ikke noget at være stolt af) og et utal af interviews. Siden d. 1. april 2007 har KommunikationsCast haft gennemsnitligt 2 interviews per program og en gennemsnitlig programlængde på 45 minutter.

Det er i omegnen af 7000 minutters podcasting.

Vi har talt med kendisser og niche-celebrities, nørder og direktører, og kommunikationsfolk på alle trin af rangstigen. Vi har talt om kampagner, nye og gamle medier, om alt indhold der bare tilnærmelsesvis lugter af kommunikation – og vi har haft en stor kærlighed til det digitale og sociale.

Vi startede med 50 lyttere og slutter nu omkring de 700 per podcast.

KommunikationsCast går på orlov på ubestemt tid. Det har været det fedste con amore-projekt, den bedste personlige uddannelse i kommunikation og en fantastisk lektion i at være et nichemedie. Mange af vores lyttere har overgået al forventning med deres engagement. Bare det at vi havde lyttere vi ikke kendte personligt, overgik vores forventning.

Vi vil – hvis vi falder over noget godt – stadig publicere det på kommunikationscast.com individuelt, men det ugentlige podcast er sat på standby på ubestemt tid. Vi er ikke helt klar til at give slip på KommunikationsCast. Men vi ved på den anden side heller ikke hvad fremtiden bringer.

Mikkel Westerkam er per 1. juli tiltrådt som programchef på The Voice TV og Radio, og har derfor mere end et fuldtidsjob at tage sig af. Katrine er tilbage efter barsel på Advice som senior rådgiver, og selvom man godt kan have ego-projekter ved siden af job & barn, så er tiden alligevel knap. Men det vigtigste argument er nok, at vi er ved at løbe lidt tør for emner og energi.

Vi vil gerne takke dem, der har været med de sidste 3 år og 3 måneder; vores eksperter Martin Sønderlev, Peter Andreas og Patrick Damsted, vores udsendte i NY Ida Jeng, alle de mennesker, der har brugt deres tid på at blive interviewet af os, lyttere og kommentatorer, vores illustrator Malene Hald, vores WordPress-mand Søren Hugger Møller og alle vennerne af huset, der har hjulpet med interview-kontakter, gratis adgang til konferencer og andet godt, der gør livet værd at leve i nichemedie-land.

Tak – og forhåbentligt på genhør.

Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam

Aug 1, 201010 kommentarer

KommunikationsCast & KommunikationsForum – a match made in heaven

KCast har længe (mere end 3 år, faktisk) været helt sin egen. Men nu har vi fået et uforpligtende forhold.

KCast udkommer nu også på KForum. Og så er der måske lige et par ting der skal pointeres: KCast er ikke en forretning. Det er KForum. Men der er ingen penge imellem os, der er kun en aftale om, at KCasts indhold også findes på KForum, og må bruges redaktionelt af dem.

Da vi begge har faget kommunikation i bredeste forstand som omdrejningspunkt, så kunne der være fordel i at slå pjalterne sammen. KCast vil få et potentielt nyt publikum, KForum vil få indhold i en ny form.

Og så vil jeg da ved samme lejlighed nævne denne uges cast om findvej.dk, hvor Peter Brodersen fortæller, hvordan han har givet rent kommercielle kortudbydere som f.eks. Krak baghjul.

Jun 14, 20102 kommentarer

Overblik over new media-arrangementer i NY

I denne uges KCast kan du blandt andet høre Ida Jeng fortælle hvor man skal starte, hvis man skal til New York og gerne vil ombord i et par new media-arrangementer. Hun anbefaler 6 sites, som tilsammen gerne skulle give dig minimum et arrangement om dagen, næsten uanset hvornår du er i NY:

-> Meetup.com
-> Mashable.com
-> Columbia Journalism School of New Media
-> Mediabistro.com
-> Socialmedia.biz
-> The Paley Center for Media

Hun spørger, om der er andre der kan levere eventsite-samlinger for andre større byer. Hvor starter man hvis man tager til Kbh? Århus? Berlin?

Så vidt jeg ved bliver der også slået københavnske new media events op på Meetup, men der er ikke noget centralt samlingssted for de mange andre arrangementer jeg af og til hører om via Facebook og Twitter.

May 4, 20100 kommentarer

Hunde kan også skrive musik

I søndags talte vi i KCast med The Blue Van, der har skrevet det nummer, der bruges i Apples tv-reklame for iPad’en. Og det viste sig, at en hund havde startet det nummer, der nu kendes som There Goes My Love. Hunnier, de er altså kloge. Og nu også kreative.

Mar 16, 20100 kommentarer

Desireé kopierer sine bryster for Svendborg Biblo

Bryster for biblo Eller – det er faktisk ikke hendes bryster man ser på papiret, men det er hende i den korte kjole der giver kopimaskinen en omfavnelse. Desireé Lenzberg (og hendes Bandit Productions) er kvinden bag og i videoerne, og i ugens KommunikationsCast fortæller hun om hvordan de blev til.

Hun fortæller blandt andet, at den forvirrede blondine er en slap-stick karakter hun har arbejdet på et stykke tid, og at filmene først og fremmest skal støve Svendborg Biblioteks image af.

Og hvis det var opmærksomhed de ville have i første omgang, og ikke flere lånere, så er det lykkes, må man sige. Der skal nu nok lidt mere til at lokke ‘enhver idiot’ på biblioteket, men første skridt er taget med disse velkomst-videoer.

Mar 7, 20102 kommentarer

Lovefilms gode servicedesign: Konvolutterne

I søndags talte vi med Søren Bechmann om servicedesign i KommunikationsCast – særlig mangel på samme hos mange virksomheder i Danmark.

Men nu er jeg kommet i tanken om nogen, som gør det godt: Lovefilm.dk. Ikke nok med at hele processen om det at få filmene ønsket, tilsendt og afleveret er særdeles enkel, deres konvolutter er et dejligt stykke servicedesign i sig selv.

Man får sin film i en lille flad konvolut, som man åbner i den ene ende. Så hiver man en flap af, og fluks er den ommøbleret til en returkonvolut, så man bare skal lægge filmen i og lukke en lille klistre-flap. Adresse, porto og det hele er fortrykt på konvolutten.

Med deres konvolut har de imødekommet så meget som de kan, af det der gør folk trætte at tænke på, når de forestiller sig hvordan sådan en ydelse skal fungere – man skal ikke tænke på porto, konvolutter eller adresser.

Og som Søren siger i interviewet, så er godt servicedesign attraktivt for kunden, og effektivt for virksomheden; det er garanteret meget nemmere for Lovefilm at håndtere modtagelsen af filmene i standardkonvolutter, der alle åbnes på den samme måde, end at skulle side og pille tape af folks hjemmegjorte pakninger.

(Gad vide om de har en fiks maskine, der selv kan åbne konvolutterne, eller om der sidder en masse mennesker på samlebånd og åbner dem?)

Mar 3, 20102 kommentarer

Søges: Journalister der mener noget om voxpop på tv

Jeg er i gang med at lave et indslag på KCast om brug af voxpop i nyhedsformidlingen på tv og søger derfor journalister, der har en mening om dette. Jeg vil gerne spørge dem om følgende:

Hvorfor bruges der voxpop som en del af nyhedsformidlingen på tv?
Hvordan hænger brug af voxpop sammen med de journalistiske principper?
Hvordan udvælges og sorteres der i voxpop-deltagere?
Hvordan laves spørgsmålene – der er tilsyneladende både ekspert-spm (“Hvad mener du om skattelettelserne”) og føle-spm (“hvad følte du da du hørte at din nabo er morder?”), hvilke typer indslag kræver hvilke typer spm?
Hvad mener du om brugen af voxpop i nyhedsformidlingen – skaber det gode indslag?

Og hvis der er nogen der har noget data om hvor meget voxpop der rent faktisk bruges, så vil jeg blive evig taknemmelig. Men det er nok usandsynligt, så måske burde jeg tænke over hvordan jeg selv indsamler data… ser en masse tv-aviser, vel sagtens.

Feb 18, 20105 kommentarer

Hvem kan bruge Google Buzz til noget?

buzz Hvis du har en Gmail-konto, har du sikkert allerede opdaget det lille nye Buzz-logo lige under din indbakke. Servicen ligner nok lidt den du kender fra Facebooks nyhedsstrøm, den er ser bare renere ud, uden dine venners opdateringer fra Farmville og andre applikationer. Man kan feede billeder, tweets og andet godt ind som buzzes og der er i det hele taget mere fokus på indholdet end på Facebook.

Men Buzz er ikke noget nyt, som vi taler om i ugens KCast (gæster er vores digitalekspert Martin Sønderlev og onlinekonsulent Hans Tosti).

Derfor kan Buzz nu godt vinde (… kapløbet om at blive vores favorit samlende sociale platform), for det er ikke altid dem der kommer først eller som har det bedste produkt, der ender med at få flest brugere (tænk bare på gode gamle Jaiku – det er i øvrigt Jaikus far Jyri Engestrøm, der var med til at lægge de første sten til Buzz). Og som Tim O’Reilly siger, så er det klogt at lægge Buzz sammen med folks mail, da der stadig er mange af os, for hvem emailen ikke dør sådan lige med det samme.

Så Buzz er ligesom Facebook tiltænkt en bred brugergruppe – og måske er det her vi får alle de, der har sagt nej tak til Facebooks larmende hygge, de mange næsepilnings-apps og benhårde dating, ombord på netbåren deling og socialisering. Og det er endnu mere for alle end f.eks. Twitter, hvor man skal gøre et bevidst og hårdt stykke arbejde for at få et godt netværk og se interessante tweets.

Googles egne tanker om Buzz kan du se i denne video:

Feb 16, 20102 kommentarer

Kommentarer om kommentarer

Her er en lille kommentar om kommentarer fra Wordbirds, aka LineP og jeg. Kapster talte også om det i KCast (og i et indlæg – “Man gjorde en blogger fortræd“), og der er ingen tvivl om, at tonen er blevet anderledes i kommentarspor rundt omkring. Min gamle påstand om, at som man råber i skoven får man svar, gælder vist ikke helt mere – nu kan man godt risikere en kindhest uden at have gjort noget særligt.

Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men jeg tror, at det er fordi vi stadig er i en tilvænningsperiode, hvor nogle kommentatorer ikke har fundet ud af at onlinekarma er ligeså benhård som dagligdagens karma; hvis du ikke opfører dig ordentligt, så skal det nok blive ris til egen røv – før eller siden. Så det vi venter på er sådan set bare at vi – som i alle netbrugere – finder ud af, at online-verdenen ikke er en ‘anden verden’ end den virkelige verden, men at de er en og den samme. Og derfor gælder de samme sociale regler naturligvis.

Feb 15, 20104 kommentarer

Dimser i Kommunikationscast

Jeg ved ikke hvad lytterne forestiller sig, når de hører KommunikationsCast; At vi sidder i en stue med en lille båndoptager eller i et stort studie med skumgummi-æggebakker på væggene? Sandheden er nok et sted lige midt i mellem. Mikkel har lavet et blogindlæg, der beskriver det tekniske setup. Hvis det er volapyk for dig, så er her min version:

I Mikkels hjemmestudie (der er den ene halvdel af hans soveværelse) er der et skrivebord med to mikrofoner, som dem du ser på billedet. De har hver en spytfanger – det er den der sorte runde cirkel, som også kan ses på billedet. Okay, måske skal den mere end at fange spyt, det er noget med at den dæmper vilde s’er og andre hvislelyde?

Foran os er der to store skærme, der både viser det program, som KCast optages i, samt det Google Doc, der indeholder vores noter til programmet. Her står der f.eks. interview-ofrenes korrekte navne, det er nemlig en af de slags ting, der underligt nok kan forsvinde fra ens hukommelse, når først vi optager. Mellem skærme og mikrofoner er det sjoveste: en bakke med knapper. Eller en mixerpult, er nok det korrekte at kalde den. Den er lidt støvet. Jeg får aldrig lov at justere på knapperne, men jeg ville heller ikke vide hvor jeg skulle starte, for de har ikke nogen labels der giver mening for almindelige dødelige.

Udover det, så er der et sæt højtalere, en fastnet-telefon (af det klassiske mærke Lady) med sin egen lille line-in box, og et væld af ledninger. Og så det meget vigtige bagtæppe, der lige kan anes her på billedet.

Det dæmper vist lyden lidt, ligesom de to store sofapuder, der er stablet op oven på skærmene.
Når vi optager remote – dvs. hvis jeg befinder mig i Århus og Mikkel i Kbh – så optager jeg min egen stemme i den dims vi kalder zapperen. Den hedder zapperen fordi den ligner sådan en ond dims, som gamle damer bruger til at give overfaldsmænd stød med. Vi bruger også zapperen til interviews ansigt-til-ansigt, og på det seneste laver vi også interviews via Skype, hvilket inkluderer et lille program der hedder WireTap Studio. Det er et program, der kan optage hvad der bliver sagt i Skype. Smart. Husk det næste gang du ringer til Ekstra Bladet.

Hvad er der ellers af dimser? Jeg synes Mikkel udelod en masse, som han sikkert tager for givet, f.eks. kabler til at overføre filer, batterier, programmer til at overføre filer, kameraer, hørebøffer og skumgummidimser til mikrofoner. Det er noget af et udstyrsstykke, men jeg har vænnet mig til dimserne en efter en, og føler mig nok ovenpå til en dag at sige ja til et klippe-kursus, så jeg kan lære at bruge det mega-program, som KCast produceres i.

Har jeg glemt noget, Mikkel?

Feb 10, 20103 kommentarer

Kasper om Kapster

Så er jeg tilbage i KommunikationsCast. Det bliver spændende om det får lyttertallene til at stagnere, efter de er steget og steget i vildskab i mit fravær (tak, Ida).

Men vi lægger hårdt ud med dette cast om Kapster, som er en af Danmarks mest kendte personlige bloggere. Mange har jaget et billede af ham, men her kan du få lov at høre hans sprøde stemme fortælle om hvordan det er at være Kasper inde i Kapster.

Og nu ved jeg hvordan han ser ud. Men jeg sladrer ikke. Medmindre du har noget at bytte med, naturligvis…

Feb 2, 20100 kommentarer

Storytelling som redskab

Denne uges KommunikationsCast handler om en ny dims (på nettet). Jeg elsker dimser, så det var i sig selv positivt. Men uanset hvor mange dimser vi får, så ændrer teknologien ikke på det faktum, at man stadig skal have en historie at fortælle, for at det giver mening at bruge en historiefortællingsdims.

Det er ligesom børn og tegninger. De synes ofte at malebøger er et hit, fordi der allerede ER lavet en flot tegning, hvor de så skal træne deres finmotorik (og farve-motorik?) ved at fylde fladerne ud. På den måde har malebøgerne hjulpet barnet med at have produceret en toplækker bil eller prinsesse. Hvorimod at tegne noget fra bunden kan være ret krævende.

Og det er lidt det jeg tænker at Storyplanet.com kan blive – en dejlig malebog for historiefortællere. Det gode værktøj er dels usynligt (på samme måde som man ikke tænker over hammeren når man slår et søm i, men blot koncentrerer sig om opgaven), og er dels noget, der øger og fremhæver ens eksisterende evner.

Jeg er stadig i gang med at hitte ud af værktøjet, som har en lidt høj brugsbarriere lige nu – men, som Bjarke Myrthu siger i interviewet – så er de stadig i beta!

Oct 27, 20090 kommentarer

Politikens redesign redder dem ikke

Politiken har her i weekenden lanceret redesign , hvor de kan give artiklerne “… forskelligt udtryk, alt efter om det er små eller store nyheder. Og designet af forsiden giver muligheder for variation, så det ikke bare er historierne på forsiden, der løbende skifter, men også designet af dem. Det giver et mere levende udtryk.”

Det glæder jeg mig til at se i aktion – meget apropos Jason Santa Maria og hans idé med at lade så mange artikler så muligt have forskelligt design (og som vi også taler lidt om i sidste uges KommunikationsCast, i forbindelse med Information.dk).

Udover det, så vil de gerne være hurtigere – dvs. det skal være hurtigere at hente forside og undersider ind, selvom de er længere end en a la carte-menu på en overambitiøs restaurant. Men som Dalager siger, så er der “… en forsidestørrelse på 1.64mb, 203 requests og en loadtid på 42 sekunder” (se mere på twitter-tag’et #polredesign), hvilket betyder, at det må have været snot-langsomt før.

Mht. selve designet, så synes jeg at det har sine fordele og ulemper. Den lange forside synes at være delt op i en tabloidtop, hvor der er fokus på billede og overskrift, men nu helt uden manchet eller brødtekst. Tabloid-toppen er lang (så lang at det nok er forkert at kalde den en top), men under folden suppleres den løbende med flere side-spalter, der linker til tophistorier, seneste nyt, lokalt nyt osv. Altsammen rigtig rart for øjet. Spørgsmålet er, om det er den rette vej for en omnibusavis, der ikke officielt er i tabloidbranchen.

Hvis Politiken vil være mere light – som er sådan jeg opfatter dette design – så skal man også være hurtig. Og der kan Politiken lige nu ikke konkurrere med f.eks. TV, Facebook og Twitter. Og det vil jeg heller ikke forvente. Det er en problematik vi har diskuteret så mange gange – de store avisers chance er at give dybde og baggrund. Jeg ønsker mig, at de skal være nyhedsstrømmens bagstopper. Det her her man skal gå hen, når man vil være sikker på at få fakta, eksperter og den sobre (og kritiske) fremstilling. For det er jo det de gode journalister kan.

Som Mikkel Westerkam siger i denne uges KommunikationsCast, så vil han gerne have den netavis, der kan gå i dybden med de 5 vigtigste nyheder for dagen, så han er klædt på. Og selvom jeg synes at ‘tophistorier’, såsom Badebolddreng: Jeg kastede op af skam naturligvis kan være sjove nok at læse, så er det ikke den historie jeg forventer at Politiken bruger kræfter på. Måske bliver den kun tophistorie fordi der ikke er så meget andet at klikke på? Man har hørt topnyhederne andetsteds, og man ved nu, at man ikke får meget mere kød på ved at læse den fulde net-artikel.

Spørgsmålet er, om der er nogen nyhedssider, der lige nu kan slå Facebook som det første filter vi ser nyhederne igennem? Jeg indrømmer gerne, at jeg ser langt de fleste nyheder første gang på Twitter eller Facebook – mit netværk er filteret, ikke et medie. Men jeg tror også det skyldes, at der ikke er nogen af de nuværende danske brede nyhedssider der er gode nok – lige nu.

Jeg har stadig ikke besluttet mig for, om jeg tror at der er et behov for det ene (eller to eller tre) steder, man går hen kun for at få nyheder. De fleste af os har jo nok et sted hvor vi henter fagligt input, hvor vi henter spil, madopskrifter, gadgettips eller hvad der nu er vigtigt. Vi har vores favorit-nichesites. Og lige nu dækker de sociale platforme jeg bruger mit nyhedsbehov. Så spørgsmålet er, om der er en nyhedsniche eller ej.

Oct 26, 20096 kommentarer

Candygrammer

Oh, det er dejligt at vide at det ikke kun er mig, der faldt i sukkergryden som barn – selv de sukkerforskrækkede amerikanere kan brænde for deres begrænsede udvalg af slik og slikkets betydning for opvækst, hverdag og design(!).

Jason Santa Maria kører i Oktober en serie gæsteindlæg, der hedder Candygrams, hvor forskellige mennesker skriver om alt fra Smarties til Halloween-slik – desværre er der ikke helt indlæg nok for min smag, men lidt har også ret!

Men noget af det sejeste er faktisk Jasons generelle koncept, hvor de fleste indlæg på hans blog har deres helt eget design – en ting, som jeg altid har ønsket mig for blogs og netaviser, og andre med dybt indhold på nettet. Det er klart, at det koster at gøre det på den måde – det er ressourcekrævende, men man kunne godt forestille sig at det kunne lade sig gøre på en lidt mere byggeklodsagtig måde i fremtiden.

Så udover slik-artiklerne er det et sted, der er værd at gå på opdagelse i.

(Tak til Malene Hald for link, via KCast om Information.dk)

Oct 25, 20094 kommentarer

Er de unge klar til at stoppe før 5?

(Ja, ja, jeg ved det godt – kan er færdig som rockstjerne når man begynder at bruge udtryk som ‘de unge’. Og ‘færdig som rockstjerne’) (I’m old, and I’m proud).

Jeg har tidligere skrevet tvivlende om Stop før 5-kampagnen, og må nu æde en bid af min tvivl. Jeg troede nemlig, at kampagnen ville få det svært – at der ville være få brugere af app’en og få fans af siden. Men som vi finder ud af i denne uges KCast, så går det faktisk mere end glimrende. De mere end 12.000 fans af kampagneside må siges at være en succes, uanset hvor konservativt man måler.

Ja, det er klart, at grupper som ‘Folk der går med kniv er idioter’ og eksperiment-gruppen ‘Nej til nedrivning af Storkespringvandet’ havde dobbelt så mange medlemmer, men for en fan-side, der har et ikke-konflikt budskab, så er 12.000 sørme mere end man kunne have håbet på. Lige nu bliver de mange fans ikke brugt til så meget, men det kan jo nås endnu.

Og det er da heller ikke fordi de mange brugere af app’en og de mange fans nødvendigvis er udtryk for unge mennesker, der har ændret drikke-adfærd – eller som overhovedet er tilhænger af budskabet om at stoppe før 5 genstande. Der er masser af diskussion og kritik (konstruktiv og mere… emotionel) på siden, men som Else Smith (Forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen) siger i interviewet, så handler det om først og fremmest at få placeret budskabet om måske starte en debat. Adfærdsændringen er et langt sejt træk.

Oct 12, 20090 kommentarer

Tal lyver ikke

.. og hvis man skal tro dem, så er KommunikationsCast mere populært end Radioavisen. De har nemlig kun 288 medlemmer på deres Facebook-gruppe, vi har 297!

(Overskriften på dette indlæg burde derfor også være: “Nye medier slår gamle medier” eller “Nichemedie giver Radioavisen baghjul”)

Oct 11, 20093 kommentarer

Hippiegeeks – den nye verdensorden

Engang var ordet nørd et skældsord. I dag betyder nørd – og alle variationerne af nørd – en ekspert i et smal felt, som regel teknisk, eller en person, der har en stor viden om et ikke-videnskabeligt felt.

Og nørder er ikke asociale kældervæsner, men er faktisk en af de mest sociale og delende befolkningsgrupper, der brænder for at den viden der er i deres felt, er nemt tilgængelig for andre.

I så høj grad, at man kan kalde nørderne de nye hippier.

I denne uges KommunikationsCast taler vi med to repræsentanter for genren.

Og tak til Dalager for tidligere at henvise til Berlingskes artikel om kulturnørderne.

Oct 5, 20093 kommentarer

Naturisterne – en DSB fra TDC

Man kan tale længe og indviklet om TDCs nye univers, hvor den første film er Naturisterne (vi taler kort om det i starten af denne uges KCast) – forsøger de at lave en DSB (trække opmærksomhed fra deres mindre-end-gode produkt ved at lave et sjovt univers), og vil det gavne dem med onkel-humor og fokus på danskerne som meget forskellige, men med en et fælles holdepunkt i det gamle monopol?

Men det jeg hæfter mig ved lige nu er, at jeg synes Peter Frödins speak (det er ham, der er kvinden) er suveræn. Han kan et eller andet med toningen af den danske jovialitet, der er morsom, uden at være sarkastisk.

Oct 5, 20095 kommentarer

I denne uges KCast: Dansk Wikipedia

Hør Ole Andersen, den nyslåede formand for Wikimedia Denmark, fortælle om planerne for den danske del af Wikipedia og om wiki-patruljeringer. Og hør hvorfor den danske del af Wikipedia er meget stærk på finske heavy metal-bands.

Om har jeg bidraget til dansk Wikipedia? Det tror jeg nok! Se f.eks. mine fantastiske bidrag Badekarsnotat og Cover, som jo helt klart øger værdien af dansk Wikipedia med mange hundrede procent…

Sep 29, 20090 kommentarer

Next,

emmes weblog