Væddemålet var i 2007 – men vinderkagen kom i dag. Til gengæld var den værd at vente på. Dessertdragen kan sit kram. Chokolade- og hindbærfromage, delt af chokoladekage og svøbt i marcipan. Og så en mus med et øre på ryggen i marcipan, naturligvis.
Jeg påstod den gang, at kun få kunne huske historien om musen, der groede et menneskeøre på sin ryg. Og jeg havde ret.
Jeg var oppe på Københavns Rådhus’ tag i går. Fantastisk udsigt, langt ned.
Og mens man står der og glor på alle de små pissemyrer, som ens medborgere pludselig er, så får man en følelse af magt:
“Hvis jeg spytter nu, så gør det ondt, når det rammer pseudo-indianerne nede på pladsen. Måske taber de deres panfløjter, måske dør deres boombox.”
Højde, det holder.
Jeg har regnet lidt på mit Amazon-overforbrug.
Jeg bruger årligt 13.851 kr på Amazon.
I løbet af det seneste år har jeg købt 98 enheder (dvs. lidt mere end 8 om måneden, primært bøger, men også dvd’er), til en gennemsnitspris på 141 kr. Det er 1154,25 kr om måneden.
Med i den udgiftspost er så ikke indregnet, at jeg hver måned også køber bøger i fysiske boghandlere. De kvitteringer har jeg heldigvis smidt ud.
Så nu skal det være – jeg må ikke købe flere bøger i år. Jeg har bøger nok til at klare mig året ud, ellers er nogen af dem gode nok til at læse igen.
Hvis du ser mig i nærheden af en boghandel, så må du godt tale dunder.
(Hvorfor har jeg ikke fået en præmie af Amazon? En lille rabat ville være klædelig ovenpå sådan et personligt overforbrug)
Hvad brugte man dagen på at brokke sig over, inden der var computere?
Hvad kunne få hele arbejdspladser til at ligge underdrejet, før der fandtes internetforbindelser?
Hvad krævede særskilt servicefunktion på arbejdspladsen, inden der var servere, routere, netværk og et utal af forskellige tele-løsninger?
Hvad kunne skabe daglige forhindringer for at passe ens job, inden der var printere, mobiltelefoner og webservices?
Det korte svar er nok, at der var flere mennesker, og derved flere menneskelige faktorer, der kunne forhindre arbejde i at blive gjort. Eller måske er den menneskelige faktor bare blevet rykket en tak længere væk fra os? Vi bliver sure på en maskine, når vores arbejde ikke kan laves, men der skal stadig et menneske til at fikse den, enten direkte på arbejdspladsen eller ude i netskyen et sted.
Den var så fristende, den dobbelt espresso med et par skeer mælkeskum. Efter en god middag, hører der jo kaffe til. I mere end et år har jeg ikke drukket kaffe efter kl 18, så jeg havde glemt at nogen mennesker bruger 1 time til at nedbryde en kop kaffe, andre bruger 8.
Hævnen var ikke sød, den var lang.
00:00 – Går i seng
00:15 – baby og babys far vender sig begge med et suk og sover videre på den anden side
00:30 – roterer som en grillkylling
00:45 – roterer som svedigt kebabkød. Der er 25 grader i rummet, mindst. Rådne indian summer
00:55 – tæller får, køer, heste, æbler, pærer og kokosmakroner
01:03 – hører en puslen. Ja, det er en edderkop, og ja, man kan godt høre dem. Den er på væggen som sengen står op ad. Maser edderkop med paberback (Kingsley Amis: Lucky Jim, ulæst). Holder bogen fast mod væggen og placerer tryk forskellige steder på den, til jeg kan mærke noget der knaser.
01:20 – tæller baglæns fra 10.000
02:12 – MYG! Der er en myg i rummet!
02:22 – ahaaa! Myggen tiltrækkes af baby-vågelampen. Jeg står vagt ved vågelampen med paperbacken. Paperbacks er bedre til at klaske myg end hardbacks. Magasiner er naturligvis bedre end paberbacks, og aviser bedre end magasiner. Men jeg har kun bøger ved hånden. Og paperbacken er allerede indviet med edderkoppeblod
02:25 – klasker myg
02:26 – opdager at der er en myg mere. Og pludselig sætter den svirre-tempoet op, så den lyder som en arrig motorbåd i falset. Betyder det, at den har stukket nogen, og nu hviner i blodrus?
02:36 – for hunde, der er to myg! Hvine-myggen og en normal.
02:40 – tænder lyset. Hverken baby eller babys far rør sig
02:43 – jeg lykkes med at gå rundt i sengen og klaske myg, uden at babyens far vågner.
02:50 – står på gulvet og kigger på de sorte myggelig på væggene
03:11 – lyset slukket igen, lytter og lytter. Er der flere myg eller er det et fjernt tog jeg kan høre?
04:02 – så er der knallertkonvoj. Kvarterets aviser skal deles ud
04:16 – så, der kom vores avis
04:24 – sværger, aldrig mere kaffe efter kl 18. Nej, 17, sgu!
05:03 – babyen vågner første gang og skal have sutten
05:14 – babyen vågner anden gang og skal have sutten
05.55 – babyen vågner. Han stiller sig op og rusker glad i tremmerne. Jeg står op.
Vores nye cykelsti-blokker (et meget upopulært køretøj) er bygget til det flade Sjælland, men vi tænkte, at den ville være god at køre på stranden i fra mine forældres hus.
Så den blev cyklet til Århus. Og der er ikke nær så langt som med toget. Det tager længere tid (og er lidt dyrere i færgebilletter).
Du gør således:
1. Tag s-toget til Frederikssund (og vær parat til at blive smidt af, man må uofficielt ikke have ladcykler med i s-toget)
2. Cykel til Kulhuse. Tag Kulhuse-Sølager færgen
3. Cykel til Hundested. Tag Hundested-Rørvig færgen
4. Cykel til Odden. Tag færgen til Århus
Easy. Husk vand hvis det er varmt. Detaljer fås hos @pollas.
Deadwood er en tv-serie om en guldgraverlejr i den amerikanske vildmark, der langsomt bliver til en by. Serien er muligvis mest kendt for sin brug af bandeord – eller blot variationer over det samme bandeord, fuck – men der er mange andre ting at blive bidt af i serien.
Først er der ham, som synes at være hovedpersonen – Seth Bullock. “Han er sgu da meget lækker”, når man lige at tænke, indtil det går op for en, at alt det virkeligt gode skuespilleri, der foregår omkring ham, er for at skjule, at han ikke er en skuespiller, men en stivbenet voksdukke. Inden sæson 2 er rigtig i gang, er ma ved at være lidt træt af hans bulende knapøjne og alt for ranke ryg.
Så er der sproget, der stiger og stiger i kompleksitet, som de 3 sæsoner skrider frem. Til sidst lyder det som Shakespeare inden første korrektur, og der er endda en Yoda-sætning eller to. Den intellektuelle højde, der skal til for at bruge 3 indlejrede sætninger med kancelli-lix, er ikke realistisk for karaktererne.
Når skod-bordel ejeren tager sine små runde briller på og læser korrektur på den lokale avis, så ved man, at seriens forfatter har taget sig visse friheder. Det er heldigvis en fed frihed; sjovt nok fungerer det, når seriens tabere diskuterer små emner med store ord. Måske er det fordi det er noget jeg som humanist kan identificere mig med.
Sidst, men ikke mindst, er der seriens stigende sentimentalitet. Den starter råt i sæson 1 og ender nærmest grådkvalt i sæson 3. Det kan være, at forfatteren mener, at det er den vej det går, jo større en by bliver, men det passer ikke helt med min fordom.
Du kan roligt se den, hvis du også er træt af tv.
Der er hedebølge, og min baby ligner en varm pakke smør, der kun holder formen takket være tilsætningsstofferne.
Det kunne være en scene hjemme fra os. Jeg er hunden – der er blind for den kulturelle referenceramme.
Det er fredag, og ferien står for døren for de fleste. Så her den sidste ‘Ting, jeg frygter på arbejdspladsen’ i denne omgang – jeg er tilbage med mere angst og bæven i august.
Som mange hæmmede voksne mennesker udspringer min angst for gruppesang i gymnasietiden. Her var der altid 2-10 piger i hver af klasserne, der var blevet optændt af kunsten (dvs. enten drama eller musik), og derfor følte at det var naturligt at udgyde deres sen-pubetære bavl i sang-modus. Helst i frikvartererne, helst med henført mimik. Åh, jeg blev så pinligt berørt. Der var skam masser af dem der sang godt, men det virkede på mig som en intim betroelse, truttet ud i høj decibel, som jeg ikke ønskede at høre. Den samme følelse, som når jeg ser reality-tv. Nogen nyder at opleve ting på afstand, som de finder pinlige, jeg gør ikke.
Så da jeg en mandag morgen mødte på arbejde, og nogle kolleger havde indført morgensang som start på vores mandagsmøde, da blev jeg ærgerlig. Jeg blev nødt til at protestere. Og ja, det tog mig mange måneder med pinligt berørte mandagsmorgenmøder før jeg vænnede mig til det.
Jeg synger stadig ikke med, men lader tankerne vandre, mens mine kolleger hygger sig med en sang. Der er jo noget i det, mandagssurheden forsvinder lidt, nogen griner af teksten, andre af kollegaens tonedøvhed. Det er nok det tætteste jeg kommer på at acceptere gruppesang.
Det er fredag og tid til min nye serie “Ting, jeg frygter på arbejdspladsen”, som jeg starter i anledning af min tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter 7 måneders barsel.
Jeg tror alle har indbygget frygten for ikke at låse døren på et offentligt toilet. Mange af os har dobbelt/trippel-tjek tic’et, der får os til at flå i døren indefra inden vi knapper nogensomhelst typer beklædning op.
Men jeg har en yderligere angst på arbejdspladsen: At mine kolleger har glemt at låse døren. Så selvom låse-indikatoren står på ‘hvid’, og ikke ‘rød’, så åbner jeg altid først døren lidt på klem, så en eventuel kollega eller kunde kan nå at råbe vagt i gevær.
I virkeligheden ved jeg godt at det er fjollet, da stort set alle jo har frygten for ikke at låse døren på et offentligt toilet, men jeg ved også hvor distræt man kan blive, når man har rigtig travlt, og det har vi jo i perioder i konsulentbranchen.
Så jeg linder på døren og titter ind, og håber at jeg ikke bliver mødt med en kollegas bare røv eller det der er værre. Tænk lige, hvor pinligt det ville være for os begge to! Så hellere en kunde, som ikke er min kunde – en fremmed, med andre ord.
Faktisk foretrækker jeg når folk bare lader døren stå åben, når de har forladt toilettet, uanset de lugt-gener det måtte give, men det er nok bare mig.
Ser du også med gru frem mod en periode med en syndflod af tweets og statusbeskeder om kedelig fodbold? Frygt ej, du kan gøre noget.
(Tak til @LDaugaard og @jeppeengell)
Dessertdragens kageværksted i Skt Peders stræde er et dejligt sted. Som kunde bliver man sluset ind i et lille aflukke i bageriet, hvor der bag en glasmontre er opstillet dagens kreationer. Bag dem er der altid hektisk aktivitet – hundredevis af cookies på vej ind eller ud af ovne, en bryllupskage under samling, en marcipankunstner i gang med pynten.
Men det bedste er kagerne. Forleden købte jeg de to sidste Sarah Bernardt-kager, og de var sublime. Dessertdragen formår at kombinere en vægtig smagsoplevelse med en kage, der er så let i konsistensen, at man holder godt på kagen, så den ikke letter og flyver væk fra munden.
Det er mandag og det regner, så lige nu elsker du måske ikke skyer så meget.
Men der er mange smukke skyer, mener The Cloud Appreciation Society. F.eks. kan du hygge dig med kategorien Clouds That Look Like Things.
Man kan da kun blive i godt humør af denne delfinsky.
(Tak, Ralf)
Der skal elastikker på alt. Elastikker eller kaos.
Jeg fandt desværre ikke det jeg søgte, da jeg ryddede op. Er der nogen der har set mit Nexus One-kabel?
Jeg ved ikke om der er nogen der kan huske Kaj & Muldvarp fra min blogs teenageår, men noget tyder på, at Kaj stadig er i gang med at lave ballade.
Nogen hånddukker går bare aldrig af mode (indsæt selv politikerjoke her).
Synes du chatroulette er et sjovt koncept, men er lidt træt af det massive opbud af selvglade kødfløjter? Ønsker du en verden med lidt mere cuteness?
Så er kittehroulette lige noget for dig!
Nu venter jeg bare på at de laver den med hunnier.
Den har stået i mine forældres reol så længe, at jeg holdt op med at se den for mange år siden.
Men den er der endnu, den fine WordPerfect manual, det lille ringbind med det uendelige antal instruktioner.
Jeg kan huske hvor meget jeg grinede, da jeg første gang læste om horeunger, den fine hvide skrift på den blå baggrund og de møjsommeligt indlærte kommandoer.
Mon en manual i så fin stand kan sælges på eBay?
Den kom med posten fra Bruxelles i går, bøfformeren.
Den har cirkuleret i en vennegruppe i årevis, jeg kan ikke huske hvornår det startede. Men de, der var mest satte, fik den og kunne lade den gå videre når de blev overgået i sathed. Dvs. når folk blev gift, købte ejendom, købte bil, fik børn, og alle andre typer familiepakker der inkluderer en bøfformer i skuffen og æblekagerasp i skabet.
Og nu er den min; tildelt for hjørnesofa, barn og fælles indkøbt affaldsstativ fra IKEA.
Jeg tror vi skal have hakkedrenge med bløde løg på søndag.
Jeg elsker pakke-tracking sprog. Min pakke har været gennem hubs, gateways og i international transit. Den er blevet bekræftet og alting. Det er ikke hver dag man bliver det, så jeg er glad for at min pakke er, så den når frem til mig fuld af overskud.
Det er i øvrigt mit Sigma 10-20mm
Next,
Senest på Twitter:
Thursday, 2 September 2010, 9:38 pm
Emme RT @TechCrunch: Look Out Yammer – Podio Emerges With Full Business Social Network http://bit.ly/cr2lyb by @mikebutcher
Kommunikationscast er vores ugentlige podcast om kommunikation
Emmes bøger er min boghukommelse, hvor jeg skriver om de bøger jeg læser
Årets julekalender handler om søde sager. Mr. Nom Nom er en sulten mazarinkage, der bliver udstødt af det gode selskab - følg hans vej til julen i den episke serie Sweet Christmas, hvor intet sukker er helligt.
Sweet Christmas »