emmes weblog

Den var så fristende, den dobbelt espresso med et par skeer mælkeskum. Efter en god middag, hører der jo kaffe til. I mere end et år har jeg ikke drukket kaffe efter kl 18, så jeg havde glemt at nogen mennesker bruger 1 time til at nedbryde en kop kaffe, andre bruger 8.

Hævnen var ikke sød, den var lang.

00:00 – Går i seng

00:15 – baby og babys far vender sig begge med et suk og sover videre på den anden side

00:30 – roterer som en grillkylling

00:45 – roterer som svedigt kebabkød. Der er 25 grader i rummet, mindst. Rådne indian summer

00:55 – tæller får, køer, heste, æbler, pærer og kokosmakroner

01:03 – hører en puslen. Ja, det er en edderkop, og ja, man kan godt høre dem. Den er på væggen som sengen står op ad. Maser edderkop med paberback (Kingsley Amis: Lucky Jim, ulæst). Holder bogen fast mod væggen og placerer tryk forskellige steder på den, til jeg kan mærke noget der knaser.

01:20 – tæller baglæns fra 10.000

02:12 – MYG! Der er en myg i rummet!

02:22 – ahaaa! Myggen tiltrækkes af baby-vågelampen. Jeg står vagt ved vågelampen med paperbacken. Paperbacks er bedre til at klaske myg end hardbacks. Magasiner er naturligvis bedre end paberbacks, og aviser bedre end magasiner. Men jeg har kun bøger ved hånden. Og paperbacken er allerede indviet med edderkoppeblod

02:25 – klasker myg

02:26 – opdager at der er en myg mere. Og pludselig sætter den svirre-tempoet op, så den lyder som en arrig motorbåd i falset. Betyder det, at den har stukket nogen, og nu hviner i blodrus?

02:36 – for hunde, der er to myg! Hvine-myggen og en normal.

02:40 – tænder lyset. Hverken baby eller babys far rør sig

02:43 – jeg lykkes med at gå rundt i sengen og klaske myg, uden at babyens far vågner.

02:50 – står på gulvet og kigger på de sorte myggelig på væggene

03:11 – lyset slukket igen, lytter og lytter. Er der flere myg eller er det et fjernt tog jeg kan høre?

04:02 – så er der knallertkonvoj. Kvarterets aviser skal deles ud

04:16 – så, der kom vores avis

04:24 – sværger, aldrig mere kaffe efter kl 18. Nej, 17, sgu!

05:03 – babyen vågner første gang og skal have sutten

05:14 – babyen vågner anden gang og skal have sutten

05.55 – babyen vågner. Han stiller sig op og rusker glad i tremmerne. Jeg står op.

Min søn er født. Det skete i torsdags – og han er yndig. Selvom han måske objektivt ligner E.T. efter 20 år på druk, har dobbelthage og trippelnakke, så er der ikke nogen mere kær.

Så jeg forventer nu en periode med let ammehjerne. Mens vi venter på at jeg bliver mig selv igen, kan du læse de (få) indlæg jeg har skrevet om min graviditet retrospekt. Jeg valgte ikke at publicere dem undervejs, da jeg gerne ville sikre mig, at der virkelig kom et barn ud. Hvis nu der skete noget, så ville de være for svært at skrive om.

Nå, men indlæggene ligger i kategorien ‘graviditet’ – læs dem samlet her >

(Og nej, der er ikke så mange, når man tænker p at jeg har været gravid i 9 måneder – men det er ikke nær så sjovt at skrive uden et publikum)

Der er ikke noget helt som risengrød; havregrød og alle de her sunde müsli-varianter har intet at komme efter, når det drejer sig om kongen af grød.

Måske er en god risengrød i virkeligheden som et godt hvidt brød; det skal være saftigt, blødt og med en perfekt balance mellem sødme og salt. Sødmen kommer fra mælken (det ER kun sødmælk der dur) og det salte fra den helt rette saltning og naturligvis smørklatten, og det er vigtigt at grøden er tyknet så meget, at man kan forme små slotte af den, men uden at den bliver tør. En rigtig god risengrød skal man have lyst til at spise uden smør og kanelsukker.

Risengrøden spiser man ikke for den visuelle skønhed (nej, lad nu være med at tænke på hvad det ligner), men for konsistensen; uanset om man har ondt i halsen eller ingen tænder, så er risengrød en nydelse. Det er den der fornemmelse af, at grøden sidder lidt fast i ganen (men ikke fast på samme måde som lakridser i kindtænder) på en venlig og kærlig måde – som et fugtigt kys man får af et lille barn.

Og så er der jo alle jule- og vinterminderne ved risengrød; Hvis der sjældent kommer sne i Danmark, så har vi dog stadig den hvide grød – det er bare om at rulle gardinerne ned og inhalere kanelsukkeret, så man kan næsten forestille sig en juleferie i to meter sne.

Mmm, risengrød. Det er bare ærgerligt at man altid får lyst til chips eller sennepsmadder to timer efter.

Min mor bliver ved med at fortælle min lillebror og jeg, at edderkopper ikke gør noget, og at de er mere bange for mennesker, end vi er for dem. Hun påstår stædigt, at de på ingen måde er interesserede i at kravle på mennesker.

Ikke sandt.

I nat kravlede der en over min arm, og halvt i søvne viftede og fægtede jeg i panik. De kriblende ben hold inde.

I morges fandt jeg et krøllet edderkoppelig i smørhullet, og to lange brune streger på min underarm, hvor jeg havde tværet den ud.

Det er nu bevist, at edderkopper kravler på mennesker.

(Min bror og jeg er i panik)

I dag var vandet så koldt, at jeg fik is-hovedpine på vej ud.

For enden af Themsvej, hvor vi plejer at bade fra, er der et hold bade-entuitiaster, der hver morgen måler temperaturen på 1 m vand. Og i dag skulle det forestille at være 18 grader. Det må have været i den varme morgen, for til kl 17-aftenbadningen var det noget ganske andet.

Overbo er 21 år. Han går på CBS (CBS er et sted man går, ikke et sted man læser. Ihvertfald indtil man bliver 25). Han hører Whitney Houston lørdag aften.

Inden hans venner kommer over.

Overbo bygger en abebur. Han har inviteret vennerne over, så de kan gøre det sammen. De ler og rusker i tremmerne. De skiftes til at være inde i buret. Det er sjovt. De kan ikke blive enige om hvor buret skal stå, så de trækker det hen over gulvet til forskellige mulige positioner. Det er svært. De må flytte andre møbler også.

En times tid efter midnat har abeburet fået sin endelige plads. Overbo er glad, så han hører lidt R’n'B på sin bærbare, der står på gulvet.