barsel - emmes weblog

Uendelighedssange

Er der nogen sinde nogen der er kommet igennem alle 100 vers i ‘Ude i ørkenens glødende sand’ (aka. ‘Stakkels lille iskagemand’) uden at enten lave ged i tallene eller kede sig selv i søvn? Jeg når aldrig længere ned end i 70′erne før det går galt.

Der er meget få hardcore uendelighedssange man kan veksle imellem når man synger for sin baby; mindst 100 vers skal der være, og det udelukker jo allerede ‘Kalle Kamel har 10 pukler’ og ‘Langt ude i skoven’. Sange der har mange – men forskellige vers – dur heller ikke, som f.eks. ‘Lang oppe bag Norges kyster’. En uendelighedsssang er en, hvor man bare skifter et tal ud for hvert vers. Det eneste virkelige alternativ til Iskagemandsangen er således ‘99 Green Bottles’.

Man kan selvfølgelig altid bare synge første vers af ‘Og det var syd for Køge’ 100 gange.

Mar 15, 20100 kommentarer

Livslektion #1

Jeg synes min 3 måneder gamle søns første livslektion – med tilhørende frustrationer (læs: skrigeflip) – er meget lig en masse ting man først lærer i en fremskreden voksenalder. Han er ved at lære at ikke alt hvad der kan føres op til munden, kan kantes ind i kæften.

Det er vel i familie med slå ikke større brød op end du kan bage og man kan ikke få det hele. Særlig det sidste har jeg haft svært ved at indarbejde i min forståelse af livet.

Mar 11, 20103 kommentarer

Lad nu være med at lyve om visninger på Youtube

Jeg bistod for nylig en journalist, der var ved at lave en historie om et reklamebureau, der mildest talt lavede vildledende PR – både for sig selv og deres kunder. Blandt andet har de fået placeret historien om at deres film for en nordjysk efterskole er blevet set af mere end 40.000, mens sandheden er i omegnen af 2000.

Journalisten Mikkel Hvid har publiceret sin historie, hvor han som man som journalist bør, han inddraget så mange kilder han kan, herunder de implicerede kunder, bureauet og andre, der kender til video- og reklameproduktion. Så langt, så godt. Artiklen er kritisk, ja – men der bliver ikke delt nær så mange lammetæv ud som han kunne have gjort.

Reklamebureauets svar (originalt blogindlæg er blevet slettet af bureauet, link er til pdf uden grafik taget et par timer efter publiceringen af dette indlæg) er at forsøge at så tvivl om journalistens troværdighed, og påstår at flere kilder er blever fejlciteret, uden dog at underbygge den påstand. De fortæller også at Mikkel Hvid er ansat i et vikariat, som om det gjorde en forskel på det arbejde han udfører.

Han får også skældud for at citere mig, fordi jeg ifølge min arbejdsgivers website er på barsel. Well, til det vil jeg bare sige, at det vist ikke er mig der har mest ammehjerne – jeg kan godt udtale mig, mens jeg passer mit barn. De påstår også at han er udskældt på Facebook, men lad os nu se, hvem der har oprettet den gruppe.

Det ligner lidt en Fashionministeriet, der bliver lavet her – nogen har dummet sig, og tror at en sur (dårligt skrevet) svada får det til at gå væk.

Efter at have moret mig lidt på deres nyhedsside om dem selv, gik det op for mig, at udover at de tilsyneladende laver lidt speciel PR, så laver de meget enslydende kampagner for efterskoler. Der er Talentjagten for Lynghøj Efterskole, Stjerneakademiet for Rinkenæs Efterskole, Bliv Superstar for Lunderskov Efterskole og Berns Stars for Bernstoffsminde Efterskole. Nå ja, man må da håbe at de fire efterskoler ikke er alt for meget i konkurrence om eleverne…

Mar 9, 201035 kommentarer

Ikke et ord om patter

Der har (igen) været en del sprogdiskussioner rundt omkring, så jeg vil blot tilføje en ny-erhvervet kæphest. Jeg har en baby, som jeg ammer. Jeg har ikke en bebs der får babs. Ikke uden min plebejer-kasket og prol-brille på, ihvertfald – og i det tilfælde kunne jeg jo så ligeså godt give pat.

Feb 28, 20103 kommentarer

Ricky Gervais uden ironi

Ricky Gervais (fra The Office) er uden tvivl en meget professionel komiker, og derfor forestiller jeg mig også, at han har en anden side. Altså, en helt usjov og kedelig måde at være på, som er reserveret til situationer, hvor humor bare ikke er passende.

Men nu fandt jeg ham lige på Sesame Street, hvor han skal forklare ordet ’stumble’. Og jeg synes at der er noget meget ironisk i hans tone, selvom det skal forestille at være et lige-ud-af-landevejen indslag. Måske er Gervais bare skabt som ironisk? Måske prøver han slet ikke at være sjov?

(Og dog – han kan også synge en (næsten) mild vuggevise)

Feb 19, 20106 kommentarer

Alt for mange E’er

Stegeegenskaber, står der på en outdoor-reklame i mit nabolag.

Stegeegenskaber.

Prøv at se på det. Der er da alt for mange e’er. Det er helt forkert.

Jan 26, 20105 kommentarer

Cornflakes, sukker og mælk

Du ved nok, at der kun er en rigtig måde at spise cornflakes på.

Først hælder du cornflakes op i en skål. De skal ikke ligge plant, men i en bunke nede i skålen, og der skal være så mange, at det bliver farligt når du hælder mælk på.

Så drysser du sukker på*. Drysse, drysse. Det er et godt ord. Nyd det, for du må jo ikke drysse for meget på, det er snyd. Drys det på forsigtigt, så noget af det forhåbentligt bliver liggende på de øverste cornflakes, og ikke falder ned på bunden, når du hælder mælk på.

Hæld mælk på.

Skynd dig at spise det øverste lag cornflakes, dem der svømmer ovenpå mælken og som måske sejler rundt med lidt sukker ombord**. Det er de bedste, det er dem der gør hele cornflakesspisningen umagen værd. Det er derfor mælken først hældes på i det øjeblik, man er klar til servering (=spisning).

Spis resten. OGSÅ de slatne cornflakes i bunden. Skrab overskydende sukker op, når det har bundfældet sig. Drik de sidste mælkeslatter, der ikke kan skovles op med skeen – men kun hvis du er alene.

Gid jeg havde købt cornflakes da jeg var i supermarkedet i dag.

(* Nej, Frosties er ikke en mulighed. ** Nej, det gælder ikke at hælde sukker på efter mælken. Really. Sådan er det. )

Jan 25, 20103 kommentarer

Et spørgsmål om polka-pletter

I ved godt de der 3 gule polka-pletter på Christiania-trøjerne, ikke? Hvilken sammenhæng – hvis nogen – har de med de polka-pletter, der er bag på postbudenes jakker? Christiania-polka-pletterne er gule, postbudenes er røde, men de har nøjagtig samme størrelse og sidder i samme højde på kroppen.