arbejde - emmes weblog

Lad nu være med at lyve om visninger på Youtube

Jeg bistod for nylig en journalist, der var ved at lave en historie om et reklamebureau, der mildest talt lavede vildledende PR – både for sig selv og deres kunder. Blandt andet har de fået placeret historien om at deres film for en nordjysk efterskole er blevet set af mere end 40.000, mens sandheden er i omegnen af 2000.

Journalisten Mikkel Hvid har publiceret sin historie, hvor han som man som journalist bør, han inddraget så mange kilder han kan, herunder de implicerede kunder, bureauet og andre, der kender til video- og reklameproduktion. Så langt, så godt. Artiklen er kritisk, ja – men der bliver ikke delt nær så mange lammetæv ud som han kunne have gjort.

Reklamebureauets svar (originalt blogindlæg er blevet slettet af bureauet, link er til pdf uden grafik taget et par timer efter publiceringen af dette indlæg) er at forsøge at så tvivl om journalistens troværdighed, og påstår at flere kilder er blever fejlciteret, uden dog at underbygge den påstand. De fortæller også at Mikkel Hvid er ansat i et vikariat, som om det gjorde en forskel på det arbejde han udfører.

Han får også skældud for at citere mig, fordi jeg ifølge min arbejdsgivers website er på barsel. Well, til det vil jeg bare sige, at det vist ikke er mig der har mest ammehjerne – jeg kan godt udtale mig, mens jeg passer mit barn. De påstår også at han er udskældt på Facebook, men lad os nu se, hvem der har oprettet den gruppe.

Det ligner lidt en Fashionministeriet, der bliver lavet her – nogen har dummet sig, og tror at en sur (dårligt skrevet) svada får det til at gå væk.

Efter at have moret mig lidt på deres nyhedsside om dem selv, gik det op for mig, at udover at de tilsyneladende laver lidt speciel PR, så laver de meget enslydende kampagner for efterskoler. Der er Talentjagten for Lynghøj Efterskole, Stjerneakademiet for Rinkenæs Efterskole, Bliv Superstar for Lunderskov Efterskole og Berns Stars for Bernstoffsminde Efterskole. Nå ja, man må da håbe at de fire efterskoler ikke er alt for meget i konkurrence om eleverne…

Mar 9, 201035 kommentarer

Ugens favorit-reklame

Denne uges – de sidste ugers, faktisk – favoritreklame er den fra wupti.com med den flabede svindler. Det er hverken konceptet eller dialogen der er specielt sjovt, men skuespillerens måde at sige sine linier på. Han er så flabet, at man må holde af ham. Og den der rynken på næsen og slag med hovedet han laver, er så lige på kornet på den type han skal portrættere. Jeg griner trofast hver gang.

Forhærdede tv-kiggere vil vide, at manden, der spiller Pede i Wupti.coms reklamer, også er med i sjakket for Den Vrede Tømrer på Kanal 4. Spørgsmålet er så, om Pede er skuespiller med håndværker-bijob eller omvendt.

Dec 27, 20093 kommentarer

Hvis jeg skulle have et andet job

Hvis jeg skulle lave noget ganske andet, så ville jeg være i den del af politiet med alle hundene. De udfører en vigtig opgave, og de er ret ofte udenfor i den fri luft. Ikke så meget kontornusseri til dem.

Faktisk ville jeg foretrække af være en af hundene. Helst ikke en schæferhund – de har for små øjne,og det er også altid dem der bliver sat indtil at finde lig eller gå i flæsket på vilde autonome.

Jeg vil allerhelst være en at de der sorte labradorhunde, der snuser til alle kufferterne i lufthavnen. Eller pakkerne i pakkecentralen. På en måde leder de jo efter nålen i høstakken, men de gør det med logrende haler og de får også en godbid når de ikke har fundet noget.

Dec 10, 20094 kommentarer

Ugen.dk: Nyt digitalt magasin er ikke ret tungt

Ugen.dk I dag debuterer Berlingske Medias nye digitale magasin Ugen.dk. De skriver selv at de er “… en nyskabende journalistisk service til dig, der vil spare tid, vide mere og læse mindre. Frem for at drukne i konstante nyhedsopdateringer på nettet, giver UGEN dig et skarpt overblik over det bedste fra ugen fra vores egne og alverdens andre medier.”

Det første nummer af Ugen.dk koster 19 kr, og man kan herefter tilmelde sig en abonnementsordning. Nu har jeg længe brokket mig over at aviser og tv ikke passer til mit behov længere, så jeg synes det var en test værd.

Det første der sker, når man vil hente det nyeste nummer af Ugen.dk er, at man skal downloade et program. Jeg frygtede straks en grim pdf-læser, men heldigvis er programmet nydeligt (kedeligt) og svarer hurtigt. Det er det værste ved pdf-læsere – den uhyggelige lange bladretid. Hvis bøger tog så lang tid at bladre i, ville ingen læse bøger.

Nå, programmet virker, men det er klart en barriere. Jeg havde nok forventet et klassisk login og herefter en normal browser-oplevelse, men lad nu det ligge (indtil videre).

Inden jeg kan få lov at se andet end noget pynte-indhold, må jeg købe et nummer af Ugen. Det går nemt via sms (der var måske et eller to views i det ret lange flow der kunne slåes ihjel), og jeg kan gå i gang.

Refereret guld

Og her er det så at jeg bliver en lille smule skuffet. For jeg havde forventet dybde og tyngde. Jeg klikker på en historie om influenzaen – og får al den standard-info der har cirkuleret de sidste mange uger. Historien om den amerikanske sundhedsreform er også næsten uden baggrund. Og en overskrift om det er mænd eller kvinder der skal redde verden fra klimaproblemerne, dækker over et referat fra en blog på Guardian.

Jeg er dog positivt overrasket over, hvor meget Ugen linker ud. Både klummer og artikler bruger i høj grad kilder fra det ganske net, og endda af meget varierende karakter. F.eks. er 9 Silly Things People Say When They Hear You Don’t Want Kids i Poul Høis klumme – jeg tror jeg ville have forventet udelukkende sobre, tørre kilder, så det er som sådan forfriskende.

Men det leder mig tilbage til den manglende tyngde. Af det guld, jeg finder på Ugen.dk, er det altsammen refereret guld. Dvs. de har ikke produceret det, de har fundet det. Det er ikke en ulempe, bevares – det er derfor der findes links. Det kan være en guddommelig niche at være i, at være den, der finder de bedste historier og samler dem – indenfor en niche (som f.eks. Tveskov på twitter & blog er det for mange af os) eller bredt. Men man skal godt nok levere høj kvalitet for at eje den niche der hedder nyheder. Og man skal levere hurtigt – og så er det måske ikke så fedt kun at udkomme fredag?

Ugen skriver selv at de er dem der “… samler op og skriver kort og skarpt ind til kernen af ugens vigtigste og mest underholdende nyheder, så du har alt, hvad du behøver at vide.” Så det er også for meget at forvente, at de skal være tunge og dybe. Men det er det jeg mangler: en ugentlig opsummering, der sortere alle ikke-historierne fra, har samlet de bedste citater og konklusioner fra de kloge, sætter perspektiv på og ser ud over døgnets nyhedscyklusser og hysteriske overskrifter – Ugen kunne jo godt være det samlingspunkt man så tilbage på, når man næste år ikke kunne huske hvordan det nu lige var med den ballade om finansloven. Og det synes jeg ikke helt de gør (endnu).

Enkel funktionalitet

Som man kan se på billedet ovenfor, så har Ugen 3 faner. ‘Denne uge’, ‘Bland selv’ og ‘Favoritter’. Fanen ‘Denne uge’ er, ikke overraskende, det magasin jeg netop har købt, så det giver sig selv. ‘Favoritter’ er også nem at gætte; hvis jeg har klikket på den lille grå favoritknap, så gemmes den pågældende artikel på denne fane, og jeg kan f.eks. printe alle de artikler jeg har favorittet (gad vide om det er et ord?) eller læse dem offline.

På ‘Bland selv’ kan man via kategorier, emneord og indholdstyper filtrere indholdet i det eksisterende og tidligere numre af Ugen. F.eks. kan man lave en visning med alle de artikler i kategorien Tech, der er tagget med emneordet ’samtaleemner.

Altsammen velfungerende, hurtigt og nemt at forstå. Der er gode point til programmet. Designet er lidt for fersk for min smag, men det er naturligvis også indholdet der skal springe i øjnene. Måske kunne ferskheden afhjælpes med en lidt mere kantet fotostil?

“Findes ikke gratis andre steder på nettet”

Ugen siger i deres intro at “… indholdet er unikt og findes ikke gratis andre steder på nettet.” Det har de naturligvis fuldstændig ret i, samtidig med at de tager fejl. Det er klart, at netop disse skribenter og netop disse ord, ikke findes andre steder gratis. Men findes indhold af samme kvalitet, findes der ligeså gode links, lige så meget personlighed, lige så mange meninger andre steder? Ja, det gør der. Gratis? Ja, også det.

Jeg synes som sådan, at det er beundringsværdigt at lave en opsamling på ugens nyheder. Det er bare ikke det jeg vil betale for. Jeg ville gerne betale for den grumme graverjournalistik, for den tunge analyse og for den viden, jeg ville skulle bruge i næste uges arbejde. Så ville jeg sidde og vente på Ugen. Lidt ligesom jeg af og til sad og ventede på Mandag Morgen, da jeg arbejdede i det offentlige.

I teorien burde Ugen være lige noget for mig; jeg er ikke nyhedsjunkie, men synes det er vigtigt at følge med. Der må gå 13 på dusinet af den type profil, så Ugen burde blive en succes. Så jeg vil vente i spænding og se – men jeg tror desværre ikke de har ramt rigtigt endnu.

PS: Løse kommentarer

Ugen i billeder er ret fin – men hvorfor linkes der ikke internt til de relevante historier?
Det er – naturligvis – frustrerende ikke at kunne linke til og kommentere indholdet. F.eks. ville jeg godt have spurgt klummeskriveren Jesper Beinov hvad han selv mente, efter hans gennemgang af andre bloggeres holdninger til at tjene penge på indhold. Det må jeg så gøre her, men spørgsmålet er, om han opdager det.

Update kl 22.34: Efter at have set Mogens & Kristiansen på TV2 News er jeg kommet frem til at det er alt hvad jeg behøver af ugentligt sammendrag.

Nov 13, 20098 kommentarer

Politikens redesign redder dem ikke

Politiken har her i weekenden lanceret redesign , hvor de kan give artiklerne “… forskelligt udtryk, alt efter om det er små eller store nyheder. Og designet af forsiden giver muligheder for variation, så det ikke bare er historierne på forsiden, der løbende skifter, men også designet af dem. Det giver et mere levende udtryk.”

Det glæder jeg mig til at se i aktion – meget apropos Jason Santa Maria og hans idé med at lade så mange artikler så muligt have forskelligt design (og som vi også taler lidt om i sidste uges KommunikationsCast, i forbindelse med Information.dk).

Udover det, så vil de gerne være hurtigere – dvs. det skal være hurtigere at hente forside og undersider ind, selvom de er længere end en a la carte-menu på en overambitiøs restaurant. Men som Dalager siger, så er der “… en forsidestørrelse på 1.64mb, 203 requests og en loadtid på 42 sekunder” (se mere på twitter-tag’et #polredesign), hvilket betyder, at det må have været snot-langsomt før.

Mht. selve designet, så synes jeg at det har sine fordele og ulemper. Den lange forside synes at være delt op i en tabloidtop, hvor der er fokus på billede og overskrift, men nu helt uden manchet eller brødtekst. Tabloid-toppen er lang (så lang at det nok er forkert at kalde den en top), men under folden suppleres den løbende med flere side-spalter, der linker til tophistorier, seneste nyt, lokalt nyt osv. Altsammen rigtig rart for øjet. Spørgsmålet er, om det er den rette vej for en omnibusavis, der ikke officielt er i tabloidbranchen.

Hvis Politiken vil være mere light – som er sådan jeg opfatter dette design – så skal man også være hurtig. Og der kan Politiken lige nu ikke konkurrere med f.eks. TV, Facebook og Twitter. Og det vil jeg heller ikke forvente. Det er en problematik vi har diskuteret så mange gange – de store avisers chance er at give dybde og baggrund. Jeg ønsker mig, at de skal være nyhedsstrømmens bagstopper. Det her her man skal gå hen, når man vil være sikker på at få fakta, eksperter og den sobre (og kritiske) fremstilling. For det er jo det de gode journalister kan.

Som Mikkel Westerkam siger i denne uges KommunikationsCast, så vil han gerne have den netavis, der kan gå i dybden med de 5 vigtigste nyheder for dagen, så han er klædt på. Og selvom jeg synes at ‘tophistorier’, såsom Badebolddreng: Jeg kastede op af skam naturligvis kan være sjove nok at læse, så er det ikke den historie jeg forventer at Politiken bruger kræfter på. Måske bliver den kun tophistorie fordi der ikke er så meget andet at klikke på? Man har hørt topnyhederne andetsteds, og man ved nu, at man ikke får meget mere kød på ved at læse den fulde net-artikel.

Spørgsmålet er, om der er nogen nyhedssider, der lige nu kan slå Facebook som det første filter vi ser nyhederne igennem? Jeg indrømmer gerne, at jeg ser langt de fleste nyheder første gang på Twitter eller Facebook – mit netværk er filteret, ikke et medie. Men jeg tror også det skyldes, at der ikke er nogen af de nuværende danske brede nyhedssider der er gode nok – lige nu.

Jeg har stadig ikke besluttet mig for, om jeg tror at der er et behov for det ene (eller to eller tre) steder, man går hen kun for at få nyheder. De fleste af os har jo nok et sted hvor vi henter fagligt input, hvor vi henter spil, madopskrifter, gadgettips eller hvad der nu er vigtigt. Vi har vores favorit-nichesites. Og lige nu dækker de sociale platforme jeg bruger mit nyhedsbehov. Så spørgsmålet er, om der er en nyhedsniche eller ej.

Oct 26, 20096 kommentarer

Google Wave – de første indtryk

Først og fremmest tak til Nadja Pass for at skrive blogindlægget om hendes første indtryk på Google Wave – så kan jeg slippe med at henvise til det, og føje meget lidt til, da jeg overvejende er enig.

Jeg er måske nok lidt mindre begejstret, men jeg har på den anden side heller ikke gjort så stor en indsats som Nadja – den første bølge jeg oprettede hed noget så surt som ‘Har du også svært ved at se pointen med alle de bølger?’. Jeg følger med i en bølge, der hedder 100 ting om Google Wave, hvor glade bølgebrydere opremser alle fortræffelighederne ved Wave, både de nørdede og de mere mainstream, og der er uden tvivl meget at hente – når man altså har noget at lave derinde.

Google Wave blander med fordel en masse konventioner vi kender – indbakken, chatten, redigérbarheden fra Docs – og forsøger at opgradere andre netbårne konventioner, som f.eks. email, der i sin grundform må siges at være meget lineært opbygget.

Nå, men hvis du skulle rende på en fantastisk bølge, så håber jeg at du vil invitere mig – jeg hedder thielke @ googlewave.com (det er altså lidt besværligt med endnu en mail-adresse…) – ellers kan det være vi ses når nogen andre rammer det sweet spot for netbårent samarbejde, som alle går og leder efter i disse år.

Oct 21, 20092 kommentarer

Kan det passe?

Af og til er der nogen der får en idé, der er så åbenlyst unødvendig at man undrer sig, når produktet pludselig sælger som varmt brød. Kandetpasse.dk er en af den slags ting – et website, hvor offentlige personer kan få lov at fortælle historien helt ufiltreret (=et partsindlæg), hvis de føler sig forulempet i de traditionelle medier. Og det er uanset om forulempet betyder en fordrejet ugenkendelig historie eller bare det, at de ikke fik lov at tale ud. 200 ‘offentlige personer’ har meldt sig under fanerne med historier, der trænger til at blive fortalt.

Og det site kommer nu? Nu, hvor man for alvor kan finde platforme i bunkevis til at fortælle en hvilken som helst historie. Nu, hvor hvis man ikke kan finde ud af at oprette en blog, lægge en video på YouTube eller oprette en profil på Facebook, nok finde et andet medie, der er sulten nok efter en ikke-ritzau historie, til at de vil bringe hvad som helst.

Hvis det var mig, der var endt på forsiden, så ville jeg sandsynligvis ikke vælge et site, der så så useriøst ud som kandetpasse.dk. Men Jeppe Søe, den ene af stifterne, siger at det lige så meget handler om at være søgbar på Google på den sag, man føler sig fejlfortolket på – og det er isoleret set en god pointe.

Jeg så lige et debatindslag på TV2 News om sitet, og bare det, at de brugte næsten 10 minutter på sagen kan godt undre. Det der redder indslaget er dog Kim Henningsen, chefredaktør på Se & Hør, der med et smil siger, at de da ser frem til at hente mange gode historier på sitet.

Oct 19, 20099 kommentarer

Kvinder er sociale, mænd ser på porno

Ah, jeg har helt glemt at sige Jon Lund tak for denne uges rapport, hvor han selv pænt konkluderer, at kvinder er sociale på nettet, og mænd samler information. Hvis man kigger på graferne i den lille rapport, så kan den sidste del af sætningen lige så vel være “.. og mænd deler filer (ulovligt) og ser på porno”.

Det er nu fornøjeligt med den slags letfordøjelige pointer ind i mellem.

Ikke at jeg tror verden er så enkelt indrettet, men lad nu det ligge. De to grafer vakte lykke i morges, da jeg holdt oplæg for mine kolleger om hvordan det står til ude på det vilde net disse dage (hvis jeg kan koge det ned til et blogindlæg, skal jeg nok fortælle det videre ved lejlighed).

(PS. For en faglig kritik af Jon Lunds rapport og konklusioner, læs Renés indlæg)

Oct 14, 20096 kommentarer

Er de unge klar til at stoppe før 5?

(Ja, ja, jeg ved det godt – kan er færdig som rockstjerne når man begynder at bruge udtryk som ‘de unge’. Og ‘færdig som rockstjerne’) (I’m old, and I’m proud).

Jeg har tidligere skrevet tvivlende om Stop før 5-kampagnen, og må nu æde en bid af min tvivl. Jeg troede nemlig, at kampagnen ville få det svært – at der ville være få brugere af app’en og få fans af siden. Men som vi finder ud af i denne uges KCast, så går det faktisk mere end glimrende. De mere end 12.000 fans af kampagneside må siges at være en succes, uanset hvor konservativt man måler.

Ja, det er klart, at grupper som ‘Folk der går med kniv er idioter’ og eksperiment-gruppen ‘Nej til nedrivning af Storkespringvandet’ havde dobbelt så mange medlemmer, men for en fan-side, der har et ikke-konflikt budskab, så er 12.000 sørme mere end man kunne have håbet på. Lige nu bliver de mange fans ikke brugt til så meget, men det kan jo nås endnu.

Og det er da heller ikke fordi de mange brugere af app’en og de mange fans nødvendigvis er udtryk for unge mennesker, der har ændret drikke-adfærd – eller som overhovedet er tilhænger af budskabet om at stoppe før 5 genstande. Der er masser af diskussion og kritik (konstruktiv og mere… emotionel) på siden, men som Else Smith (Forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen) siger i interviewet, så handler det om først og fremmest at få placeret budskabet om måske starte en debat. Adfærdsændringen er et langt sejt træk.

Oct 12, 20090 kommentarer

Lyt til elefanterne – ny bog om digital kommunikation

Så er det i dag den kommer! Min halv-kollega Anna Ebbesen og Astrid Haug har skrevet en god og læseværdig bog om hvordan man skal agere i den digitale kommunikation af i dag – og det er bestemt læseværdigt, også selvom man tror man ved det hele.

Bogens styrke er alle de gode cases og Anna og Astrids kontante anbefalinger til virksomheder, organisationer og politikere, der gerne vil være lækre på nettet.

En af de grundlæggende antagelser i bogen er, at det ikke er så svært, så længe man bare husker de allerede eksisterende regler for god kommunikation og almindelig god opførsel. Og det er jo dejligt at få manet i jorden, at digital netværkskommunikation ikke er svært, indviklet eller kun for de indviede.

Man skal bare huske, at hvis man har et dårligt produkt, ikke har rent mel i posen eller på anden måde er på røven, så er der ingen nem redning at hente i kommunikation, uanset om den er digital, viral eller noget helt andet. Og sådan har det jo alle dage været , men jeg synes stadig jeg møder håbet derude – håbet om en genvej. Men det er med kommunikation som med slankekure – kun en seriøs (og langvarig) indsats og grundlæggende ændring i vaner og indhold, skaber en solid forankring.

Anyways – selvom Anna er min halv-kollega, så vil jeg tillade mig at anbefale at du investerer i bogen. Ellers har Gyldendal og KForum inviteret til morgenmøde, hvis du gerne vil høre lidt mere.

(Eller læs en anden halv-kollega Renés anmeldelse)

Oct 9, 20097 kommentarer

Stop før 5: God på de traditionelle kanaler, ikke så god på de sociale

Jeg så første gang Sundhedsstyrelsens nye kampagne på en plakat på Nørreport Station, og synes den var ret sjov. Den spiller på en slags omvendt Facebook-univers, hvor man kan miste venner. Jeg synes der var noget skægt i at bruge Facebooks lingo for at vise noget andet end det kærlige feedback-system, som Facebook står for.

Nå, men kampagnen hedder Stop før 5, og handler om, at mere end 5 genstande på en aften kan gøre en mindre end charmerende, og er målrettet de 16-25 årige. Der følger tv-spots og traditionel annoncering med, og der går det sådan set udmærket. Budskabet er ret klart: Du kan miste venner ved at drikke for meget (dvs mere end 5 genstande). Til gengæld er spørgsmålet, om det er det rette budskab til målgruppen – jeg tænker her på, at det ikke er nogen hemmelighed at de danske unge er nogen af de mest drikfældige i Europa, og de vil måske nok synes at under 5 genstande er latterligt. Dvs. at der er ret langt til accept af præmissen (at under 5 genstande er den gode måde at gå i byen). På den anden side, man skal starte et sted, budskabsmæssigt altså, som presser nogen grænser.

Desværre er kampagnen ikke helt så godt udført på Facebook. Der er lavet et godt indgangssite – stopfør5.dk – der har et fint Facebookdesign. På Facebook kan man blive fan af den generelle Stop før 5-side, eller man kan tage testen En Aften i Byen.

Og her er det desværre at jeg er spændt på at se, om kampagnen kan tage fart. Ved at svar på 5 spørgsmål (f.eks. om man nogen sinde har været så fuld, at der er ting man ikke kan huske dagen efter), får man at vide hvilken en drukmås-profil man er, og man får at vide hvor mange venner man har mistet på det. Det er ikke helt klart hvordan de lige vurderer hvor mange venner man har mistet, så jeg tænker at det bare er et tilfældigt tal. Men det største problem er, at jeg har svært ved at se incitamentet til at poste ens drukmås-resultater på ens wall. Hvis nu man er 17 år og en Råber (en af de typer man kan blive) og afmeldingen på ens wall er at man har mistet venner – hvad betyder det så? Jeg gætter på, at de, der når så langt som at poste historien, vil have en ironisk distance til resultatet.

Noget af det, der skaber gode resultater på Facebook er hvis man gør brugerne af ens Side, Gruppe eller Applikation federe, sejere eller får den til at se kloge ud. Folk melder sig til grupper for at vise hvem de er, de bliver fans af ting som en slags sponsoreret selvpromovering (dvs de låner lidt af det gode fra det de bliver fans af, og iklæder sig selv det) og de bruger apps til at vise deres evner, til at vise deres popularitet, til at gøre grin med sig selv osv. Facebook handler om at understøtte vores selvpromovering.

Så jeg er ret spændt på, hvordan En Aften i Byen vil blive brugt.

Der er også en mobil-app, med en promilletest, en balancetest og en mulighed for at finde ud af hvor man er og ringe efter en taxa. Den var lidt svær at bruge på min gamle Nokia N73, men det kan være den er nemmere på en iphone.

PS. Der er naturligvis allerede en anti-Stop før 5-side…

PPS. Jeg tror det jeg forsøger at sige er, at jeg er spændt på om moralisering virker på FB.

Sep 29, 200915 kommentarer

Muni-muni, woot-woot

Konsulentens job er rigt og varieret; I dag har jeg lagt stemme til en flok clips, et viskelæder, en flok tegnestifter og en hostende hullemaskine. Jeg kan – uden at afsløre for meget af plottet – fortælle, at clips i flok i min fortolkning siger muni-muni, og tegnestifter siger woot-woot med staccato.

Sep 21, 20093 kommentarer

Amatør-versionen af VisitDenmark

grandpark … finder du hos Grand Park-konferencehotel. Jeg tror kun de kører lokal-tv reklamer på Sjælland, men de har været så venlige at gøre deres videoer tilgængelige på deres site.

Det er ellers en klassisk konkurrence: Giv en god grund til at det er netop din virksomhed, der skal ‘flotte sig’ på Grand Park, som det hedder på websitet, og så kan man vinde en luksuskonference eller det der ligner. Så langt så godt. Men de ledsagende videoer er ganske enkelt mystiske. Det virker som om budskabet er ‘vi er vildt underlige, er du også det?’. Okay, jeg ved godt at budskabet på overflade er ‘vi har plads til alle (slags)!’.

Eller også er jeg bare blevet en gammel sur rejekælling.

Okay, ikke flere videoer i den kommende uge.

Sep 20, 20092 kommentarer

Gamle medier har stor gennemslagskraft

Nu er det ikke fordi vi skal koge så meget mere suppe på VisitDenmark-sagen, men… En lille uvidenskabelig stikprøve blandt folk jeg kender, har afsløret en uhyggelig tendens: Rigtig mange af de, der fordømmer videoen allerhårdest, har ikke set den.

Det må betyde, at der stadig er forbavsende mange der tager gammel mediers udlægning for gode varer. De har stadig meget høj troværdighed. Og det til trods for, at flere af de adspurgte opfatter sig selv som kritiske mediebrugere.

Sep 18, 20093 kommentarer

Danmark er verdens mest kødædende land

En opgørelse fra GOOD Magazine (med data via The Guardian Datablog) viser, at lille Danmark er verdens mest kødædende nation.

Med et kødindtag på 160 kg om året, er der langt ned til Bhutan 3,3 kg om året.

Og nu kan det jo godt være at Atkins-kuren og andre diæter anbefaler, at man spiser meget kød (og grøntsager), men det er ikke en særlig klimavenlig tilgang til fødeindtag (husk at dyr fiser, så spis mindre kød).

Sep 16, 20095 kommentarer

“Jamen, vi har jo ikke noget tøj på!” (eller: 10 ting om VisitDenmarks virale kampagne)

Den korte version af nedenstående: Ja, det er en meget kikset viral kampagne, men jeg føler mig ikke løjet for.

På trods af at jeg har bidraget med temmelig meget ordflom i sagen, så synes jeg den har meget lidt substans (hence ‘vi har jo ikke noget tøj på’).

Grey havde en god idé – men ikke den helt rigtige kunde. Det havde været en sjov indsats hvis det havde været et kondomfirma eller lignende. Hvis de skulle have reddet den, skulle de have insisteret på at det var for sjov, og ikke forsøgt at sælge historien om den værdige Karen.
Ja, det er en dårlig kampagne. Der er mange dårlige kampagner hver dag, hvor afsenderen ikke har forstået målgruppen, mediet eller noget helt tredje. Hvorfor er det her ekstra slemt at det er i sociale medier? Er de da meget sensitive? Jeg troede netop det var det modsatte der gjorde sig gældende – det er jo netop her, at modtageren er en medtager, der kan tage til genmæle.
Overskrifterne i TV lød noget i stil med “VisitDenmark bag løgn på YouTube”. Jeg venter utålmodigt på overskrifterne “Firma X, Y og Z bag løgne i reklameblokken”. Er der ikke forskel på fiktion/story telling og decideret løgn? Man må ikke føre folk bag lyset med om et produkt f.eks. indeholder skadelige tilsætningsstoffer, men man må da gerne lade som om Harry kan tale og at Søren Pihlmark nogen gange hedder Bahnsen, må man ikke?
Thomas Madsen-Mygdal opfordrer VisitDenmark til at fyre reklamedrengene, og få sig nogen sociale konsulenter, som f.eks. hans eget firma Social Square. Og det er klart, at SS, der er eksperter på relationer og sociale medier, vil være rigtig gode til at rådgive om, hvordan VisitDenmark kan agere på f.eks. YouTube. Så… man skal have et socialt bureau til det sociale, et reklamebureau til reklamer… og et menneskebureau, hvis man skal kommunikere med mennesker? Det lyder lidt enøjet.
… og i forlængelse af det: Jeg tror godt Grey ved hvad sociale medier handler om. Så det valgte de at udnytte, på deres egen måde. Det kan man så synes om eller ikke synes om. Vildt elegant er det ikke.
Nogen gange er eksponering et mål i sig selv. Adfærdsmål er da federe, enig! Men tag nu Novozymes I do 30-kampagne. Måler man der på, hvor mange der rent faktisk skruer ned for det varme vand når de vasker? Nej, de kigger vel på hvor mange views de har – og så på, hvor mange fans de får på FB, hvilket vel er en slags adfærd. Og nej, jeg synes ikke at man skal måle et sites succes kun på hvor mange besøgende man har – men det er da en start, at man har trafik enten på eget site eller på indhold på andre sites. Man skal ses før man kan høres.
Jeg bliver lidt bange, når Pernille Rosenkrantz-Theil stiller sig op i nyhederne og siger at YouTube er en del af nyhedsstrømmen.
Jeg er enig med Thomas i, at vi skal være med til at påvirke og udvikle praksis. Så hit med de gode eksempler – både på niche-socialitet, men også på virale kampagner, der virker, men uden at træde nogen på ligtornene. Jeg tror desværre der er få. Selv Quicksilver-kampagnen var der mugne reaktioner på (”årh hvad, som om dynamit kan eksplodere i vand, hvor dumme tror de vi er?!”). Jeg tror vi skal have arbejdstøjet på, Thomas.
Det værste i denne sag er ikke den her diskussion i kommunikations- og nye medie-verdenen (det er en faglig diskussion, som glæder mig). Det er mere, at det ser ud til, at en stor del af DK har accepteret gammel medie-udlægningen af sagen, og er enige om at det er klamt gjort af VisitDenmark. Det tyder på, at vi ikke har et så fragmenteret mediebillede som jeg troede. Øv. (Ret mig hvis jeg tager fejl – det her var desværre ikke underbygget med en landsdækkende Gallup)
Herregud, det var da bare en lille snoldet film på YouTube, der sikkert ikke når 1 mio views – der skal mere til for at vippe vores allerede dårlige brand af pinden

Sep 14, 200911 kommentarer

Dansk mor søger far – danske (nye) medier råber på etik

I en viral film fra i fredags, søger en dansk mor tilsyneladende faderen til hendes søn. Der gik ikke længe, før nogen fik opsnuset, at hun i virkeligheden er skuespiller, og at filmen derfor må være et stunt. Ideer til afsender er alt fra Findize.com (der laver search marketing), over kondomsælgere til skuespilleren selv. Mindjumpers, der for sjov lavede faderens svar, lå også højt på hitlisterne på et tidspunkt.

De diskuteres heftigt på Facebook, og ’sagen’ er blevet rapporteret i de gamle medier (f.eks. JP og EB).

Det spændende er, at en del af diskussionen lige nu går på etik. Mindjumpers, der ellers selv deltog i løjerne, var nogen af de første til at spekulere over, om det var uetisk at lege med folks følelser, idet mange har tilkendegivet deres medfølelse med den danske mor, og opmuntret hende i kampen om at finde faderen (flere etik-indlæg hos Hovedet på Bloggen og “Virkeligheden”).

Ja, det er klart, at videoen er tænkt som en manipulation af folks følelser. Det er meningen at vi – for en tid ihvertfald – skal tro, at historien er rigtig.

Men hvordan adskiller det sig fra den måde, man ellers laver reklame på? I reklameblokken er vi naturligvis meget bevidste om, at afsenderen vil have os til at føle noget, men hvad med al den medfølgende PR for forskellige produkter og services, der har til hensigt at få os til at ønske en bestemt livsstil eller få dårlig samvittighed over den livsstil vi har nu? Er det stadig en markedsføring og en type PR, som vi opfatter som uetisk manipulation? Historier om mor til 4 med rygerlunger, fede damer der tabte 40 kg inden de døde af hjerteslag? Det virker nu som om det er accepteret, og at vi som forbrugere har udviklet et stærkt filter mod det.

Og hvorfor skulle nye medier være anderledes?

Nye medier giver enkeltpersoner, virksomheder og organisationer muligheden for at være autentiske, transparente og true. De giver mulighede for at skabe en stemme, for at skabe samtaler mellem mennesker og for at fortælle en historie uden et kæmpe markedsføringsmaskineri (…at det hedder nye medier er jo i det hele taget en fejl, for det handler ikke om medierne, men om tilgangen. Man kan være meget nye medier-agtig i sin kommunikation på alle platforme og i alle medietyper).

Men det giver også muligheden for det modsatte. Det er stadig selvfremstillelse, uanset om man er en enkeltperson eller en virksomhed. Det er ingen garant for autencitet. Eller for sandhed. Og jeg tror det er urealistisk at tro, at vi kan undgå at youtube, blogs, Twitter og Facebook ikke vil se meget mere af videoer og andre tiltag som denne. Det er vel lige så urealistisk som at tro, at nye medier vil være reklamefri.

Jeg glæder mig til at se, hvem der mon har lavet videoen. Og til hvilket formål. Og hvordan de vil håndtere det. Og så vil jeg sige tak for god weekend-underholdning. For det har de leveret, og det er det, der virker på Facebook.

Relateret: TV2-wikigate – der er nogen der har tisset i vores turban!

Update kl 19.04: Arh, det var VisitDenmark + Grey. Der havde været sjovere afsendere end dem. Mere naturlige afsendere. Det kunne have været lige så sjovt som Speed bandits. Men okay. De står ved det. Der håber jeg de bliver.

Men Pernille R-Theil, lige noget opklarende: Youtube er IKKE nyhedsstrømmen, okay? Jeg håber ikke det er der, du finder dine nyheder.

Sep 13, 200935 kommentarer

Er der alternativer til MobileMe?

Jeg spurgte for nogen dage siden, om der var nogen, der kendte til et alternativ til MobileMe, som er Apples betalingstjeneste for at synkronisere Mac, iPhone og PC. Man har f.eks. brug for den, hvis man ønsker at synkronisere sin arbejdskalender (Entourage) med en en eller anden service, f.eks. Zyb. Og hvis ens telefon fra Nokia af uransagelige årsager ikke ønsker at agere mellemmand.

Jeg fik rigtig mange enslydende svar (ca 15 på tværs af platforme), i stil med “skift til Google”-pakken. Det skyldes nok, at jeg glemte at sige, at jeg gerne ville have en tredjepartsløsning, da det nok ikke er lige nu jeg lykkes med at overbevise 40 kolleger om at de da skal skifte endnu et system. Det var hårdt nok at gå fra PC til Mac (og lad mig skynde mig at sige, at jeg var en af dem der synes det var hårdest. Jeg gik fra at være superbruger til total clueless).

Men der var en (tak, Niels Philbert Præstegaard), der foreslog iCal Exchange. Og det virker.

Så venter jeg bare på at Zybs løsning også virker, så kører det for mig.

Sep 9, 20092 kommentarer

3 måder at blive mere effektiv

Det er mandag morgen, og du er tilbage efter ferie. Eller bare efter weekend. Men mentalt føles det som 100 år siden du sidst har arbejdet. Opgaverne vælter ind i indbakken, og du mærker sensommerens klamme fugtighed som sved på din pande. Der er kun en vej frem – finde din vanvittige effektivitet frem og få noget fra hånden.

Men måske har du glemt hvordan man gør, eller måske trænger du bare til lidt indledende knæbøjninger inden du går i gang med arbejdet (indledende knæbøjninger, ikke overspringshandlinger…).

Så start her, vælg dig en lille pakke nedenfor, og udsæt arbejdet en time endnu. Det er en god investering.

Læs Kjerulfs gratis bog Happy Hour is 9 to 5 ELLER læs Zenhabits indlæg om 30 ting du kan gøre for ikke at kede røven ud af bukserne på arbejde
Hør denne uges KCast, hvor David Heinemeyer Hansson fra 37Signals og Martin Frederiksen fra Klean, taler om effektivitet i hverdagen og i projekter
Læs Jacob Bøtters 5 gode vaner, der gør ham effektiv – lige til at copy-paste ind i dit eget arbejdsliv

Og efter det: God arbejdslyst.

Aug 10, 20090 kommentarer

Undskyld, undskyld, undskyld

Kære Klean

Tak for den flotte frisbee – den skulle have været med til Frankrig, og blive kastet rundt på Mont Ventoux, men hunden, den røvbanan, fik fat i den først.

Undskyld.

Det var ellers en brandflot Klean-frisbee.

Jul 15, 20093 kommentarer

Next,

emmes weblog