emmes bogblog

Deaf Sentence købte jeg noget tid efter at have læst min første David Lodge (der var en af hans mere lette), og jeg blev endnu mere overrasket end første gang.
Romanen handler om en lingvistik-professor, der er ved at blive døv, hvilket lander ham i en hel række problemer, fordi han ikke rigtig vil erkende det. Lodge er suveræn til karakterbeskrivelser og ikke mindst deres interaktion – han må være en slags roman-ægteskabsekspert. Virkelig underholdende, og mindre alvorlig end nogle af hans tidligere romaner.

Morsom og befriende enkelt skrevet. Hovedpersonen Doppler slår hovedet på en cykeltur og beslutter at flytte fra familien og ud i skoven på ubestemt tid. Hans tilgang til barteraftaler og totemudskæring er skærende idealistiske og civiliserede på en gang. Doppler har det svært, men han kæmper for at finde tilbage til naturen (= ham selv), helst ved at lave så lidt som muligt. Doppler kan ikke realisere sig selv igennem et nyt forhold eller en ny tøjstil, han mærker at der skal noget andet og mere drastisk til. Han ville ønske at han vidste hvad det var og ved ikke andet end at gå frem efter næsen.

Perfekt taskebog.