emmes bogblog

En af Heyers bedste – sød og sjov, og med et vist ironisk overskud. I Masqueraders udklæder broderen sig som søsteren og omvendt, romantisk forvikling opstår. Se mere om Heyer nedenfor.

Bogen er et mega-actionpacked mysteriedrama i kostumer, der holder et hæsblæsende tempo med 3 underlige hovedpersoner, der alt andet end lige er noget urealistiske. Men pyt med realisme, problemet er, at man bliver helt træt i hovedet af, at selvom hovedpersonerne møver fremad hele tiden, så bliver der ikke rigtig løst noget. Jeg tror bogen ville have egnet sig bedre som manus til en high-end tv-serie, produceret af BBC. Der er masser af gode ideer i den, og en trang til det visuelle, som er beundringsværdig, men det lykkes ikke helt.

Well, se nedenfor – mere af samme slags. Matadormixlæsning. Til gengæld så jeg hverken Vild med dans eller X-faktor, okay? Men Magic Study er ok underholdning.

Jeg har flere gange kigget på Mercedes Lackey henne i Fantask, men besluttet at så dybt ville jeg alligevel ikke synke i min trang til ny fantasy. Men nu er jeg i gang. Damen har jo produceret bunker af bøger – hvilket ikke er så svært, når alle ens bøger har et enkelt plot og alt, alt for mange ord. Og er hypermoralske. Suk. Men jeg har jo brug for mit matadormix, når der ikke er noget ordentligt at få.
(Forslag modtages!)
Handlingen er simpelthen for corny til at sætte i ord, men her er masser af lidelser og dragekærlighed at få, hvis man er til den slags. Og ja, det er jeg. Måske holder jeg en dag op med at skamme mig.

Yes, yes, 691 siders matadormix-læsning, ren fantasy, men med vægt på karakterudvikling og strategi. Den er nummer to i en serie jeg opdagede ved et tilfælde på Amazon, mens jeg opdagede at jeg ikke havde noget let at kombinere min mere seriøse læsning med. Og ja, så røg den i kurven.

Jeg kan godt lide den, fordi den kræver absolut nul og nix af mig, og fordi den alligevel er så lang og kompleks at jeg umuligt kan regne ud hvad der kommer til at ske. Det er, må jeg indrømme, spændende på en måde jeg ikke ville tro jeg kunne falde for. Ja, guilty pleasure, på samme måde som at spise en hel plade Rittersport med marcipan alene. Eller noget andet sødt og dodgy.

Julematadormixlæsning. Fuld af unge mennesker, der haster rundt på hesteryg og opfører sig utrolig voksent, mens de udtænker komplekse militærstrategier. Deres kærlighedshistorier fylder kun lidt og derfor trækkes de ud i uendelighed. Utrolig afslappende læsning – det er altid dejligt når andre knokler rundt og sveder tran, mens man selv ligger på sofaen og spiser julegodter.

1111 sider om middelalder-England. I kid you not. Opfølgeren til Pillars of the Earth. Det var så udmattende at læse den, at jeg ikke har så meget som et ord til den. En ting er sikkert – jeg læser den ikke igen!

November måned er en genlæsningens måned – jeg skrev på den såkaldte “bog”, og kunne derfor ikke overkomme andet end gamle venner. Robin Hobb laver herlige matadormixbøger, hvis største kvaliteter er ufarlig detaljerigdom, velkendte fantasy-elementer og et plot, som er muligt at følge med delt opmærksomhed. Jeg elsker virkelig denne serie, som tæller hele 6 sammenhængende bind fra denne, som er nr. 1 i Farseer-trilogien, der følges op af Tawny Man-trilogien.