emmes bogblog

The British Museum is Falling Down er ikke Lodges bedste, men en dejlig lille tynd bog, helt fin til lille at have i dametasken hvis toget er forsinket.
Særlig hvis man altid har undret sig over, hvordan katolikker kan tro at The Rhythm Method kan fungere som naturlig prævention.

Bogen er et mega-actionpacked mysteriedrama i kostumer, der holder et hæsblæsende tempo med 3 underlige hovedpersoner, der alt andet end lige er noget urealistiske. Men pyt med realisme, problemet er, at man bliver helt træt i hovedet af, at selvom hovedpersonerne møver fremad hele tiden, så bliver der ikke rigtig løst noget. Jeg tror bogen ville have egnet sig bedre som manus til en high-end tv-serie, produceret af BBC. Der er masser af gode ideer i den, og en trang til det visuelle, som er beundringsværdig, men det lykkes ikke helt.

Jeg blev aldrig færdig med Sarah Waters’ Fingersmith, til trods for, at jeg synes den var ganske udmærket. Jeg synes generelt hendes bøger er lidt lange i forhold til hendes historier – en bogs længde er relativ og jeg elsker generelt tykke bøger. Men Waters – trækker den lidt for langt. Når det er sagt, så er The Night Watch mere end læseværdig.

Bogen følger 6 personer i sæt af flashbacks over WW2 (det seneste sæt flashbacks først, og så fremdeles bagud i tid), der alle er optaget af ukonventionelle sexuelle og personlige relationer med vekslende held. Men det er ikke så meget deres personlige situation, som det er krigstidens London og interaktionsbeskrivelserne, der virkelig fænger.