emmes bogblog

Katrine Emme Thielkes bogblog. Jeg læser for meget slam-fantasy og her kan du være vidne til min litterære nedtur.

Tanya Egan Gibson: How to Buy a Love of Reading

How to Buy a Love of Reading købte jeg, fordi det lignede en god chicklit-roman af den type man læser på 3 timer og glemmer igen med det samme.

Men det var ikke chicklit; Faktisk overraskede den meget som en ganske udmærket coming-of-age roman, hvor alle har en tung bagage, men ender med at finde sig selv. Ja, det lyder lidt patetisk, men bogen er overraskende velskrevet og har et godt tempo.

Måske skyldes min begejstring at jeg havde så lave forventninger; måske er det noget jeg skal gøre mere i, forvente det mindste.

Hanif Kureishi: Something to tell you

Something to Tell You er nok mest for midaldrende mænd, der er bange for alderen og for døden, men Kureishi skriver heldigvis så godt, at den er for os alle sammen. Også selvom man ikke kan genkende boheme-miljøet den udspiller sig i.

Jamal psykoanalyst af den gamle skole, fraskilt med et teenager og en underlig ballast – han synes at have mistet sin bagrund, sit livs kærlighed OG have begået en forfærdelig handling indenfor et meget kort spænd af hans unge liv. Og – som man siger i amerikanske film – nu kommer fortiden tilbage for at jage ham. På sidelinien følger man også hans kunstnerven Henry, der har mindst lige så ondt i livet.

Særdeles velskrevet. Men kræver – som alle af den type romaner – lidt mentalt overskud at læse.

Inge Eriksen: En kvinde med hat

Det går rigtig skidt med mit løfte til mig selv om at læse en masse af danske forfattere i år. Måske også fordi de skuffer. Sidst var det Ida Jessen og nu Inge Eriksen. Jge havde forventet mig en del, men jeg burde nok have taget fat på digtene i stedet. Lige bortset fra at jeg er meget dårlig til at læse digte.

En kvinde med hat handler om Ida Francesca fra gymnasie til grav, med omdrejningspunkt om Ålborg. Stilmæssigt er der mindelser om Jessen – det bliver aldrig rigtig SKARPT. Det virker socialromantisk, hvis der er noget der hedder det. Historien og sproget passer nu godt til hovedpersonen, der aldrig rigtig får brudt rammerne, hverken for sig selv eller andre, selvom hun føler sig både fri og bundet.

,