emmes bogblog

Austens Sense and Sensibility blev min anden ebog, en hyggelig jule-genlæsning, der gjorde sig godt på den lille skærm. Meget passende til indsovning til de små lure og andre små ophold, der naturligt er i sådan en ferie.

Jeg er pludselig blevet lidt lun på ebøger. Den kom med min iphone 4, hvis lille app iBooks gør det nemt at hente bunker af gratis bøger fra f.eks. The Guthenberg Project.

Jeg lagde ud med noget klassisk og hyggeligt, nemlig Austens Lady Susan, som ikke har været udgivet som roman som sådan, da den er ret kort. En ebog på en skærm som iphones giver til gengæld en masser af sider, så jeg havde ikke rigtig nogen fornemmelse af, hvor lang eller kort den i virkeligheden var.

Indholdet var til gengæld rigtig Austen. Og den magi forsvandt ikke bare fordi formatet var en ebog. Så nu er jeg hooked.

Man kan muligvis godt kalde det her en mikro-anmeldelse, da jeg slår 20 fluer med et smæk. Jeg har indtaget 20 romaner af Georgette Heyer i år, og jeg synes ganske enkelt ikke at det giver mening at anmelde dem en for en, da jeg er så langt bagud med denne bogblog. Så nedenfor er en liste over de 20 Heyer-romaner jeg har været igennem i år, det er alligevel umuligt at huske hvornår jeg læste dem (men ca halvdelen af dem var sikkert i min fem-ugers sommerferie).

Georgette Heyer er mesteren, når det gælder kostume/arve-drama-romancer. Hun har også skrevet en del detektiv-romaner og i en lang periode fra 1932 udgav hun en romantisk- og en detektiv-roman om året. Jeg har kun læst kostumedramaer, men efter sigende er hendes detektivromaner også forholdsvis skabelonagtige.

Men dermed mener jeg ikke at de er dårlige; de er forholdsvis velskrevne, humoristiske og med et højt tempo uden for mange overflødige detaljer. Det er ufarlig underholdning af den bedste matadormix-skuffe. Heyer er meget inspireret af Austen, og de fleste af hendes heltinder ønsker således også noget så gakket som at gifte sig af kærlighed eller være fri for datidens rigide konventioner.

Heyer kræver ikke meget at læse, andet end en høj tolerance for gammeldags engelsk og medfølgende slang, men så snart man har fat i de 20 mest gængse termer, så er man ret godt kørende.

• The Foundling 
• The Unknown Ajax 
• Arabella 
• My Lord John  (historisk roman, Heyers mest ambitiøse og hendes hjertebarn – publiceret posthumt)
• Cotillion 
• Lady of Quality 
• A Civil Contract
• Bath Tangle
• The Talisman Ring
• Frederica
• Venetia
• The Convenient Marriage
• Charity Girl
• Cousin Kate
• False Colours
• Friday’s Child
• Regency Buck
• Sprig Muslin
• The Quiet Gentleman
• Faro’s Daughter (tilføjet i december)
• Devil’s Cub (tilføjet i december)

Nice Work er en klassisk Lodge, med almindelige menneskers ualmindelige liv. På en eller anden måde forstår han at gøre noget helt mundant utrolig saftigt – og så er der jo håb for os alle! Hvis det almindelige liv er spændende, så er vi alle spændende.

Perfekt ferielæsning.

Mariana (Persephone Classics) er en hyggelig (og lidt sentimental) dannelsesroman om pigen Mariana i 30′ernes England. En hel del af hendes problemer kan være svære for den moderne læser at forholde sig til, men det er velskrevet – og en lille smule ufarligt.

Jeg ved ikke helt hvad man skal kalde den slags britisk hyggelæsning der spænder fra Austen til Heyer, men den her hører i den kategori.

Den senste publicerede - A Feast for Crows - har åbenbart været længe undervejs, men Martin gør det heller ikke nemt for sig selv med det tykke plot og mængden af personer. Den sidste bog i serien er blevet annonceret og udskudt så mange gange, at selv fans nu er ved at blive mugne. Jeg er ikke fan, jeg er bare fantasy-konsument, for nok er serien god underoldning, men ligesom man opdager at der ikke er noget reelt savn, når man glemmer at se favotitserien på tv i 3 uger, således gælder det også med matadormixlitteratur.

Mere George R. R. Martin – ligene dynges op, hovedpersoner kreperer på række. 1200 sider, det er dælme mass for money.

Seriens nummer to – A Clash of Kings – holder hvad den lover. Mere action, mere gore, mere drama. Jeg har overvejet lidt, om det er et moderne effektjagende fænomen, at afhuggede lemmer og rådnende hoveder bliver beskrevet så detaljeret, men tænk blot på Illiaden og andre krigskvad, så kan man næsten ikke indrømme andet end at det er et klassisk træk.

En af seriens fordele er masse. Knap 800 sider gør, at det da er en bog, der holder mere end et par dage.

Serien A Song of Fire and Ice starter med denne mammutroman, A Game of Thrones, der er vidt berømmet og har et imponerende salgstal, særlig i USA. Nu har jeg jo aldrig været af den opfattelse at 5millioner (amerikanske) fluer ikke kan tage fejl, men her har de lidt ret. Det er på ingen måde kunst og er skrevet middelmådigt med glimt af humor, men det er faktisk god underholdning. Jeg vil vove den påstand, at jeg ikke bliver dummere end dem der ser De Unge Mødre.

Bogen – der er nummer 1 af 5 planlagte, hvor 4 er udgivet – er den klassiske historie, med en verden der går i udu pga krig. Man følger en række nøglepersoner, med deres POV i hver deres kapitler. Der er masser af drama og ikke mindst død. Martin er ikke ked af at slå hovedpersoner ihjel, men det er selvfølgelig også noget nemmere når man har 10.

Jeg tror godt man kunne kalde denne serie for fantasy-krigens Dollars/Dallas.

Yes. En ny bog af min favorit essayist, som her udforsker en genre, der hedder the familiar essay. Som hun beskriver det, lyder det som en form for essay, der er uformelt og personligt. Måske en slags krydsning mellem journalistik og brevskrivning. Blogging, om man vil. Uanset hvad det er, så er det ligeså afslappende læsning som hendes første samling, Ex Libris, som hører blandt mine favorit comfort reads. Jeg kan godt lide kombinationen af hendes tilståelser og god research. Jeg ville formodentlig ikke kunne tyge mig igennem en klassisk artikel om Coleridge eller kunsten at fange sommerfugle, men hos Fadiman er det en fornøjelse. Og så er hun beundringsværdig belæst, og hvis jeg var en mere omhyggelig person, ville jeg lave en lang liste af must-buys mens jeg læser hendes essays. Heldigvis for min økonomi er jeg for doven til den slags. Jeg beder blot til, at jeg kan huske en forfatter eller to til næste gang mit Amazon-misbrug griber mig.