emmes bogblog

Just Kids handler om Patti Smiths ungdom og coming of age som kunstner. Selvom jeg ikke kendte til Robert Mapplethorpe, som er bogens omdrejningspunkt og Pattis inspirator, så er det alligevel gribende læsning. De mange kendte kunstnere Patti støder på i sin tidlige karriere kan være svære at følge med i, hvis man ikke er så velbevandret i 60′erne og 70′ernes amerikanske kunstnertop. Heldigvis bruger hun sin namedropping til noget, nemlig at vise, hvordan man som et drevet menneske hele tiden spejler sig i andres historie og mod – og hvor lang tid det kan tage at finde ud af, hvad det er man skal, når man ikke har en forkromet plan.

The Nature of Economics er det du skal læse i stedet for smarte management og business bøger. Intelligent indføring i økonomiske mekanismer, skrevet i Platonisk dialog-form.

Jeg faldt for Jane Jacobs da jeg læste hendes Death and Life of Great American Cities til mit speciale. Byplanlægning og by-historie, så man forstår det og bliver grebet af det. Hvis du kun skal give en intelligent boggave i dit liv, så giv den her.

The Selected Works of T.S. Spivet er næsten en grafisk roman, for illustrationerne, der findes i marginen på næsten hver side, er, sammen med fodnoterne, en vigtig del af romanen. De er lavet af historiens hovedperson T.S. og illustrerer fint hans næsten autistiske tilgang til verdenen.
Han er i sin egen beskrivelse en ‘map maker’ og laver kort (der snarere er infografik) over alt fra hvor mange mennesker der går alene på gade, der enten taler i mobil eller hører musik, til ting der er så tekniske, at kun de indviede kan følge med.

I bogen fortæller T.S. om sin rejse tværs over landet for at modtage en pris, som han, med sine kun 12 år, ikke er helt sikker på at han er den rette til. Han forlader sit mildest talt underlige barndomshjem, hvor kun søsteren er noget der ligner mainstream, og rejser med tog, hvor han skribler løs om den underlige verden han aldrig før har set.

The Selected Works of T.S. Spivet er i familie med Haddons The Curious Incident of the Dog in the Night-time og selvfølgelig Foers Extremely Loud and Incredibly Close, selvom T.S.’s historie handler mere om ham som individ, end om den tid han lever i.

Det er en sjov tendens med disse romaner om (primært) drenge af forskelligt autistisk tilsnit; måske er det en måde at beskrive den voksne verden fra barnets synspunkt, men med mulighed for en større skarphed i detaljen og for at skabe en fremmedgørende beskrivelse af hvordan vi lever.

The Widows of Eastwick er underlig læsning, hvis man ikke kan glemme at have set filmversionen af dens forgænger The Witches of Eastwick. Filmen fra 1987 var noget mere let end Updikes forlæg, men uforglemmelig med den sure Nicholson i hovedrollen, og Cher, Sarandon og Pfeiffer som de 3 hekse.
Nå, men The Widows of Eastwick handler om de 3 hekse 30 år senere – mere eller mindre tilfredse med deres nye liv i hver deres ende af landet, finder de sammen igen. Og beslutter at vende tilbage til Eastwick. Updike er sublim i sine karakterbeskrivelser. Og så er der den der melankolske tone, som de romaner jeg indtil nu har læst af ham har. Rabbit-serien er jo nok i sin grundvold den mest deprimerende, men selv en roman som Couples, som vel skal være en slags humoristisk karakteristik af datidens parforhold, har den underliggende triste tone.

Ah, fantastisk. Gad vide hvorfor jeg har ventet så længe med at læse hende.

Bogen er, som så mange anmeldere har påpeget, både spændende som en kriminalroman og gribende, som en kærlighedshistorie. Og uhyggelig.

Det tog mig mere en et forsøg at få den læst, selvom samlet læsetid var et sted mellem 2 og 3 timer. Enten er den helt vildt sjov eller deprimerende. Juryen er stadig ude.

Den handler om en onanerende mand med stråforkortet intellekt, der tænker på hvor hans næste knald skal komme fra, som en sultende. 99% af de kvinder han møder, om de så er 80-årige hjemløse, er knaldbare. Og han handler på flere af de impulser end et gennemsnitligt menneske. Håber jeg. Det forkrøbler selvsagt en del af hans relationer. På den anden side er han forfriskende drevet af lyst, uden skam.

En genlæsning af Tom Wolfes superbe college-roman. Det var egentlig min hensigt at låne den ud, men så blev jeg nødt til selv at læse den. Jeg kan ikke stå for de her moderne dannelsesromaner.

Det her må være den 5. roman af Coupland jeg har læst (Generation X og Microserfs var før jeg begyndte min boghukommelse), og jeg er ikke træt af ham endnu. Den her handler også om white trash eller det der ligner. og om hvordan to af slagsen får deres liv i gear. Jeg synes han er blevet lidt blød med The Gum Thief – der er håb og venskab hele vejen igennem, det plejer der ikke at være. Selvom der naturligvis er den sædvanlige portion uheld, lidelse og dårlig opvækst.