Jonathan Franzen: Freedom
Jonathan Franzens Freedom
er foreløbig den bedste roman jeg har læst i år. Igen har han skrevet en bog om, hvordan voksne mennesker bliver voksne i en såkaldt moderne verden, og som med The Corrections er det uhyre velskrevet. Jeg synes ikke han stil er prætentiøs, tværtimod er jeg imponeret over letheden i hans bøger (selvom nogen af dem er lidt sure – men på den fede måde!).
Den korte version af plottet er, at det er en slags kreativ klasse-trekantsdrama – Patty gifter sig med den gode mand, Walther, men kan ikke slippe fascinationen af bad boy-rockstar, Walthers bedste ven. De tre bliver langsomt voksne (eller ihvertfald ældre), og konfronteres med sig selv igen da Patty og Walthers børn træffer valg, der for dem virker ekstreme. Langsomt går alting i opløsning for de tre hovedpersoner og man morer sig faktisk ikke specielt meget over deres sammenbrud, så realistisk er det.
Franzens roman er med rette blevet hyldet, så læs den inden du har hørt for mange rosende omtaler.
No Comments, Comment or Ping
Reply to “Jonathan Franzen: Freedom”