emmes bogblog

The Nature of Economics er det du skal læse i stedet for smarte management og business bøger. Intelligent indføring i økonomiske mekanismer, skrevet i Platonisk dialog-form.

Jeg faldt for Jane Jacobs da jeg læste hendes Death and Life of Great American Cities til mit speciale. Byplanlægning og by-historie, så man forstår det og bliver grebet af det. Hvis du kun skal give en intelligent boggave i dit liv, så giv den her.

Børnene er lige så god som de siger den er. Men man skal være i humør til en hjemstavnsroman for at holde af den. Den er mere end det, men … smagen, sproget, er meget hjemstavnsroman.

Shades of Grey havde jeg glædet mig til længe. LÆNGE. Ffordes Thursday Next-serie er suveræn hele vejen, så jeg håbede sådan at jeg ikke ville blive skuffet.

Og det gjorde jeg gudskelov heller ikke. Shades of Grey er en verden, der ligner vores lidt, bortset fra, at alt pgøres i, hvor meget farve man kan se, og i hvilken del af spektret. Det lyder simpelt, men Fforde tager fantasiens til dens ekstremer og tilsætter til konspiration, og så kører dramaet. Bogen er meget mere ambitiøst end hans tidligere serier, der udelukkende har været humoristiske. Denne gang er der mere end et gran af alvor.

Suverænt. Jeg blev både lettet og ked af det, da jeg opdagede at Shades of Grey kun er den første bog i en serie. Lettet, for så er der mere i vente - skuffet fordi jeg ikke fik mysteriet løst.

Last Argument Of Kings: The First Law: Book Three er tredje runde krigerisk fantasy. Se nedenfor. I tredje bog begynder man at blive lidt træt.

Before They Are Hanged: The First Law: Book Two er den solide to’er, ikke så meget pis. Mere slåen på tæven, så blodet sprøjter i lårfede stråler, mens den lakoniske helt langsom vågner af sine traumer. det kan jo snildt tage mere end 500 sider.

The Blade Itself: Book One Of The First Law er første bind i en lige-ud-a-landevejen fantasy-serie, hvor der bliver slået blodigt på tæven og bandet en del. Lige over middel.

The Debutante er den nyeste af Tessaros. Hendes allerførste roman var også chicklit, men af den mere intelligente slags. Den her er slam. Læste den kun færdig af stædighed. Alt for lommefilosofisk.

The Rain Wild Chronicles - Dragon Keeper er middel fantasy-slam. Hobb kommer aldrig til at overgå Tawny Man-serien, men man bliver jo ved at håbe.

Telling Tales: A History of Literary Hoaxes er en samling af historier om litterære plagiater og andre snydepelse. Lidt lang i spyttet, men god falde-i-søvn læsning.

The Selected Works of T.S. Spivet er næsten en grafisk roman, for illustrationerne, der findes i marginen på næsten hver side, er, sammen med fodnoterne, en vigtig del af romanen. De er lavet af historiens hovedperson T.S. og illustrerer fint hans næsten autistiske tilgang til verdenen.
Han er i sin egen beskrivelse en ‘map maker’ og laver kort (der snarere er infografik) over alt fra hvor mange mennesker der går alene på gade, der enten taler i mobil eller hører musik, til ting der er så tekniske, at kun de indviede kan følge med.

I bogen fortæller T.S. om sin rejse tværs over landet for at modtage en pris, som han, med sine kun 12 år, ikke er helt sikker på at han er den rette til. Han forlader sit mildest talt underlige barndomshjem, hvor kun søsteren er noget der ligner mainstream, og rejser med tog, hvor han skribler løs om den underlige verden han aldrig før har set.

The Selected Works of T.S. Spivet er i familie med Haddons The Curious Incident of the Dog in the Night-time og selvfølgelig Foers Extremely Loud and Incredibly Close, selvom T.S.’s historie handler mere om ham som individ, end om den tid han lever i.

Det er en sjov tendens med disse romaner om (primært) drenge af forskelligt autistisk tilsnit; måske er det en måde at beskrive den voksne verden fra barnets synspunkt, men med mulighed for en større skarphed i detaljen og for at skabe en fremmedgørende beskrivelse af hvordan vi lever.

Enchanted Glass er klassisk Jones. God vinterlæsning.

Hvor lagde jeg babyen? er en overraskende fin bog om at blive mor og være bange for ikke at kunne leve op til forventningerne. Humoristisk og afslappet. Er ikke nær så chicklit som titlen kunne forleden en til at tro.

En af Heyers bedste - sød og sjov, og med et vist ironisk overskud. I Masqueraders udklæder broderen sig som søsteren og omvendt, romantisk forvikling opstår. Se mere om Heyer nedenfor.

Jeg har ikke læst voldsomt mange bøger om den nye medie-revolution og nye måder at tænke kommunikation & forretning, men jeg synes alligevel at jeg kan komme med en konklusion: Der er for mange ord i disse bøger, i forhold til massen af indhold. Måske er det fordi de ting som bøgerne beskriver stadig er under udvikling, og om 10 år vil vi kunne se tilbage og opsummere det hele på en side.

We-Think er en ganske udmærket bog, der handler om den historiske baggrund for kollaborativismen og netbåren innovation, og som forsøger at beskrive vad vi kan forvente os af den - og hvad vi ikke kan forvente os af den.

Man kan muligvis godt kalde det her en mikro-anmeldelse, da jeg slår 20 fluer med et smæk. Jeg har indtaget 20 romaner af Georgette Heyer i år, og jeg synes ganske enkelt ikke at det giver mening at anmelde dem en for en, da jeg er så langt bagud med denne bogblog. Så nedenfor er en liste over de 20 Heyer-romaner jeg har været igennem i år, det er alligevel umuligt at huske hvornår jeg læste dem (men ca halvdelen af dem var sikkert i min fem-ugers sommerferie).

Georgette Heyer er mesteren, når det gælder kostume/arve-drama-romancer. Hun har også skrevet en del detektiv-romaner og i en lang periode fra 1932 udgav hun en romantisk- og en detektiv-roman om året. Jeg har kun læst kostumedramaer, men efter sigende er hendes detektivromaner også forholdsvis skabelonagtige.

Men dermed mener jeg ikke at de er dårlige; de er forholdsvis velskrevne, humoristiske og med et højt tempo uden for mange overflødige detaljer. Det er ufarlig underholdning af den bedste matadormix-skuffe. Heyer er meget inspireret af Austen, og de fleste af hendes heltinder ønsker således også noget så gakket som at gifte sig af kærlighed eller være fri for datidens rigide konventioner.

Heyer kræver ikke meget at læse, andet end en høj tolerance for gammeldags engelsk og medfølgende slang, men så snart man har fat i de 20 mest gængse termer, så er man ret godt kørende.

• The Foundling 
• The Unknown Ajax 
• Arabella 
• My Lord John  (historisk roman, Heyers mest ambitiøse og hendes hjertebarn - publiceret posthumt)
• Cotillion 
• Lady of Quality 
• A Civil Contract
• Bath Tangle
• The Talisman Ring
• Frederica
• Venetia
• The Convenient Marriage
• Charity Girl
• Cousin Kate
• False Colours
• Friday’s Child
• Regency Buck
• Sprig Muslin
• The Quiet Gentleman
• Faro’s Daughter (tilføjet i december)
• Devil’s Cub (tilføjet i december)

Freakonomics: A Rogue Economist Explores the Hidden Side of Everything er implicit omtalt på min daglig-blog, men da det ikke rigtig er en sur bog, så gælder det ikke.

Det er den slags non-fiction jeg elsker at læse, fordi den formår at få mig til at forstå statistik og andre tal-fremstillinger, og det er faktisk meget rart at have en fornemmelse af at kunne være lidt med, når man er sproglig student. Freakonomics er en række nedslag på sammenhænge i vores hverdag som vi ikke normalt tænker over - eller som i den brede historiefortælling er argumenteret for helt anderledes, som f.eks. sammenhængen mellem den fri abort i USA og det efterfølgende fald i kriminalitet.

Virkelig god formidling.

Tescopoly: How One Shop Came Out on Top and Why It Matters har fået al den omtale den kan trække på min daglig-blog >

Bestemt værd at læse, man skal bare lige have en god håndfuld salt med man kan kaste rundt med.

Se indlæg på min daglig-blog >

Læs omtale på min daglig-blog >

Kate er min langt-ude kusine. Som i vi har aldrig mødt hinanden. I virkeligheden hedder hun Rasmussen til efternavn. Så derfor læser jeg hendes bøger ind i mellem. Man skal jo følge lidt med i hvad grand-grand-grandkusinerne laver; særlig når de rent faktisk lever særdeles godt af at skrive fantasy-romaner. Man kunne sige at kusine Kate lever et liv jeg godt gad leve.
Spirit Gate (Crossroads) er første del i en serie (som jeg ikke lige ved hvor lang er), som er det klassiske setup: fantasy verden er af lave. Heltene allierer sig, og nogle af dem viser sig ikke at være helte, men heldigvis er der også nogen helt almindelige mennesker der viser sig at være lavet af stærkt stof. Fabeldyr, magi og andet guf optræder.
Ren matadormix-læsning. Mange sider for pengene, men der findes bedre fantasykøb derude.

Don’t Tell Alfred er en fortsættelse af nogle af historierne fra Mitfords tidligere romaner, og er lige så underholdende som de første. Dog, når man når hertil, så har man efterhånden fået sin dosis Mitford.

Love in a Cold Climate (and other novels) er tre af Mitfords mest afholdte romaner i én. Mitford er en 50′ernes Austen, lige så underholdende og romantisk. Vældig god læsning.

Jeg købte A Game of Hide and Seek fordi den havde sådan et pænt cover; men det viste sig også at være en ganske udmærket roman om at forelske sig i den helt, helt forkerte og aldrig komme over det, i en sådan grad at det ødelægger resten af ens liv. Det lyder som højdramatisk læsning, men det er det ikke; det er en roman i et afdæmpet tempo med meget deprimerende passager.

Treason’s Shore: The Concluding Volume of Inda blev jeg nødt til at læse, når nu det viste sig at der VAR endnu en bog i serien - og ikke kun 3 som først antaget.

Thinks… er lige så god som alle andre Lodges bøger - bidende satire, sur akademia og rå for usødet romance. Hyleskæg.

The British Museum is Falling Down er ikke Lodges bedste, men en dejlig lille tynd bog, helt fin til lille at have i dametasken hvis toget er forsinket.
Særlig hvis man altid har undret sig over, hvordan katolikker kan tro at The Rhythm Method kan fungere som naturlig prævention.

Ginger, You’re Barmy er herlig - det er svært ikke at få lyst til at læse alt hvad Lodge har skrevet.

Therapy er en af Lodges allerbedste. Suverænt blik på de menneskelige neuroser. Tænk, at Lodge alligevel holder af os mennesker.

Af en eller anden grund får den mig til at tænke på Iris Murdocs Havet, Havet.

Nice Work er en klassisk Lodge, med almindelige menneskers ualmindelige liv. På en eller anden måde forstår han at gøre noget helt mundant utrolig saftigt - og så er der jo håb for os alle! Hvis det almindelige liv er spændende, så er vi alle spændende.

Perfekt ferielæsning.

Man skal jo læse sine erotika-klassikere på et eller andet tidspunkt, og Little Birds (Penguin Modern Classics) er noget nemmere at gå i gang med end Henry Millers samlede.
Det er en fin lille samling essays, de fleste af dem med fokus på den kvindelige seksualitet, og meget varierende i saftighed. Nogle af historierne er fortalt med en næsten gammeldags romatisme, bare tilsat sex - lidt ligesom det ville være hvis der pludselig var indsat en sexscene i en Austen-roman. Mens andre er særdeles moderne.

Bestemt læseværdig - og et overskueligt format, da det er en lille tynd bog man lige kan have i tasken.