Et morsomt projekt fra for 100 år siden er Christian Dalagers Mikrofiktion.

Projektet var en slags linne online-magasin, som ikke findes mere, men man kan more sig i de gamle arkiver.

En lille flok bloggere kastede sig over at skrive, og selvom kort fiktion jo ved gud ikke er noget nyt, så var det skægt at kaste sin fiktion ud, hvor den blev set af nogen – ikke mange, men nogen.

Og som det sker i alle kollaborative projekter, så starter det fantastisk og løber så på et tidspunkt ud. Denne gang fordi der var en af skribenterne der lagde MANGE flere tekster op (nogen af dem nu slettet igen, på skribentens opfordring) end resten, så hvis man blot leverede en lille tekst ind i mellem, så druknede den i resten.

Kollaborative projekter som Mikrofiktion lærte mig, at kollaboration betyder at være meget tolerant overfor at andre forstår formålet væsentligt anderledes end en selv – men at det er ok, så længe man arbejder frem mod et fælles mål. Det er så også svagheden, for hvis en gruppe ikke er enige om målet, så eksploderer det på et tidspunkt. Her var det en lille mild eksplosion (af en masse erotiske tekster), men andre gange har jeg set det betyde at projektet dør.

Blogosfæren går nok ikke over i historien som en ny Cobra-gruppe, men vi gjorde da et forsøg!