At have en blog er som at lege med LEGO.

Enten kan du lide at bygge med LEGO – læse instruktionerne (eller lade være), konstruere, løse problemer, udtænke de helt store byggeprojekter der kombinerer elementerne på nye måder, aldrig set før, kigge på de andres konstruktioner og forsøge at regne ud hvordan de er skabt.

Eller også kan du lide at lege med det, der er bygget.

I starten var der flest LEGO-bygger-blogge. De fleste holdt ikke længe efter blogværktøjerne blev standardiserede og plugin’ene så nemme at bruge at man ikke skulle læse en instruktion. Du kan stadig se LEGO-blogs rundt omkring – de er nemme at kende ved, at de har en hulens masse aggregeret indhold – f.eks. Twitterstrøm + Spotify-strøm + billeder + goodreads osv., fordi det er elementer der er sjove at bygge med.

Byggerne lider ikke nær så meget som de, der er i det for legen med indholdet. For når der ikke er mere teknisk sjov, så er det ok at flytte videre til noget andet.

Vi andre har årevis af ophobet dårlig samvittighed over alle de uskrevne indlæg, alle (!) de læsere der er gået forgæves en tirsdag morgen kl 8.55, hvor de trængte til 3 min adspredelse, alt det, vi gerne ville af med og skabe.