Hvis du skulle være i tvivl om, hvorfor det er sjovt at blogge, er her en lille liste over det skæg (ikke-arbejdsrelateret) jeg har været en del af de sidste 10 år – det er både ting jeg selv har været med til at udføre, men andre gange har jeg bare skullet flyde med:

  • Slikleksikon.org – en wiki for slik, som jeg lavede sammen med en gruppe venner. Lanceret i 2007, og det lever stadig i bedste velgående.
  • KommunikationsCast – Mikkel Westerkam spurgte om vi ikke skulle prøve at lave et fedt podcast, og 3 år senere havde vi interviewet så mange kommunikationsmennesker at vi burde vide alt.
  • Sweet Christmas – en stop-motion julekalender i 24 afsnit med brownien Mr Nom Nom i hovedrollen. Nok det største pillearbejde jeg har præsteret i mit liv
  • Wordbirds – en serie videoer med LineP om sproget, primært med en humoristisk vinkel
  • Blogathon – et blogindlæg hver halve time i 24 timer. Det var inden man kunne time publicering
  • 3 Nanowrimos, 2 gennemførte – romanskrivningskonkurrence, skriv 50.000 ord i November måned. To meget dårlige romaner er gemt bag password på en ekstern disk.
  • Kidnapningen af Danfossi – nogen stjal min kontormaskot, og dramaet varede længe! Strengt taget ikke et projekt, men sjovt var det.
Af de mere halvdøde projekter kan nævnes en Blogfond, der aldrig kom rigtig i gang, op til flere fagbogsprojekter, min selvdøde bogblog,  flere analyseprojekter, en fortsættelse til Sweet Christmas, hvor meget slik og kage spiser jeg-projektet, 2 ugennemførte et-billede-om-dagen Flickr-projekter, og meget mere jeg lykkeligt har glemt.