Inden Facebook blev, som du kender det i dag, var det profilcentrisk. Dvs. at sitet og dets mekanismer var indrettet på, at vi, brugerne, brugte mest tid på at kigge på hinandens profiler. Profilen var i centrum, og var nærmest definitionen på sociale medier. Inde på den enkelte profil kunne man så se en strøm af indhold fra netop den brugers hånd. Selvom LinkedIn strengt taget har en indholdsstrøm i dag, så kan man godt argumentere for, at de stadig er profilcentriske, fordi brugerne bruger mest tid på at besøge hinandens profiler og kigge på CV’er.

Der findes også lokationscentriske sociale medier, som f.eks. Swarm. Her checker du ind på et sted, f.eks. en restaurant, og viser dine venner hvor du er. Lokationscentriske medier havde deres storhedstid fra ca. 2008, hvor Foursquare var den vigtigste platform i Danmark. Men så tilføjede Facebook en ordentlig check-in mekanisme i 2010, og så gik det nedad bakke.

Mediacentriske sociale medier der dem, hvor det medie der kommunikeres i, er i centrum. Gode eksempler er Instagram, Flickr og Youtube. Her er billedet eller videoen det, platformen er bygget omkring.

Og så er der de social-centriske eller indholdscentriske platforme, som er bygget op om en strøm, der har et mix af indholdstyper – alt fra billeder, til check-ins og statusopdateringer.

Hvorfor blev Facebook pludselig indholdscentrisk?

Jeg ved det ikke. Men et svar kunne være, at strømmen gav flere muligheder for annoncering. Og at strømmen er et genialt træk, fordi det giver indtrykket af uendeligt indhold, en underholdningstsunami der aldrig stopper.
Facebooks skift til indholdsstrømmen betød også, at vi som brugere blev endnu mere tilbøjelige til at lægge noget på. Pludselig blev vores bidrag set af mange flere, og mikroberømmelsen bredte sig. Strømmen gjorde os allesammen til bidragsydere i en kæmpe underholdningsindustri, hvor der altid er lidt mere indhold du kan scrolle dig igennem.

Hvad kan vi bruge udtrykket til?

Jeg tror en del virksomheder glemmer strømmen. De tænker deres Facebook-side som et website, som folk kommer til – og de tror brugeren pænt kigger på deres cover-billede og de seneste 10 opslag. Så derfor kommer de til at kommunikere i kontekst af alt deres andet indhold. De tror at Facebook er profilcentrisk. At vide at Facebook er indholdscentrisk, betyder at hvert eneste opslag skal kunne fungere uden anden kontekst end sig selv, for det bliver sendt ud i strømmen sammen med alle de andre opdateringer og annoncer, og så må det flyde eller synke.