Så nåede vi så langt. 2011 er næsten i mål.
Jeg vil spare jer for opsummering af mit år, da det ikke udelukkende har været en dans på roser, og nøjes med at glæde mig til 2012.
Ude i verden har det også været interessant, og måske er det noget med min fremskredne alder at gøre, men jeg tænker hele tiden, at nu må der godt komme lidt ro på – bare lidt. Jeg er ikke i “stop verden, jeg vil af”-mode, jeg kunne bare godt tænke mig tid til at reflektere over en ny politisk dagligdag i Danmark, det arabiske forår og mange andre forandringer, som jeg gerne så rodfæstet, inden det får en dom.
Jeg tror 2011 blev året, hvor jeg for første gang følte mig gammel, som i bestemt-ikke-ung-længere. Ikke fysisk, men mentalt.
Heldigvis har jeg også brugt noget af året til at samle kræfter, så jeg er nu klar til at stå på speederen – arbejdsmæssigt og ellers – i det nye år.
Om det betyder at min blog kommer til at lide mere eller mindre af infrekvens, det må tiden vise. Jeg har savnet den, så jeg håber den kan få en lidt større bid af min tid i det nye år.
Glædelig jul til de af jer, der stadig hænger på. Og godt nytår.
KH
Emme

5 Comments, Comment or Ping
sønder
Også god jul til dig, Emme.
Dec 24th, 2011
René
Og glædelig jul til dig.
Dec 24th, 2011
Lotte
Også GJ&GN til dig, Emme.
Jeg tvivler på, at jeg er den eneste, som håber, du vil blogge mere i 2012.
Dec 25th, 2011
Maja Højgaard
Godt nytår. Jeg håber du vil bruge din blog hyppigt og måske som pause fra speederen, for den er ret godt selskab for os andre der også har taget bolig på gaspedalen.
Dec 26th, 2011
Stride
Glædelig bag-jul og må du komme godt ind i det nye år. Blog endelig:) Og jeg overvejer om jeg ikke burde sende noget mere kage i det nye år;)
Dec 27th, 2011
Reply to “God jul, for hunde!”