Det slår aldrig fejl. Når tog-turen har varet nogle timer og sønnike begynder at blive utålmodig, så trækker jeg mit bedste våben: IPhone. Straks klukker han af fryd og flår den ud af hånden på mig. Han låser den selv op og bladrer frem til den version af Angry Birds han foretrækker lige nu (der er jo tre: Classic, Seasons og Rio). Og så er der ro den næste time for ham, men ikke for mig.
For det varer som regel ikke længe før folk stimler sammen og glor på ham. Siden han var et år har han kunnet spille Angry Birds, og nu har han så meget styr på det, at han ligner en voksen. Han kan bruge alle fuglenes specialfunktioner og venter altid pænt det der trælse sekund fra man har gennemført en bane til spillet angiver ens score. Han shopper hjemmevant mellem favoritbanerne og han små tykke pølsefingre er lynhurtige – hurtigere end de fleste voksnes (Ja, skal nok snart komme med en video – men han har jo min iphone!).
Mine medpassagerers reaktion er måben.
“Tænk, at han kan spille Angry Birds – han er bedre end mig!”, hører jeg ofte.
Og de bliver ikke sådan lige trætte af at kigge ham over skulderen. Der bliver stillet mange spørgsmål (hvor længe har han kunne spille, hvad er hans favorit, hvad sker der når der ikke er mere batteri). Og forklaringsmodellerne går klart i en retning:
“Det beviser jo bare hvor intuitive Apples produkter er at bruge, når en halvanden-årig kan det der!”
Nu mener jeg ikke at der er noget der hedder intuitivt, når det gælder interfacedesign (affordance er konvention), men jeg forstår godt hvad de mener. Jeg tror bare ikke det er derfor han kan spille Angry Birds.
For det første tror jeg der er en hel del imitation involveret. Og så er der børns utrolige stædighed og tålmodighed, der skal til, uanset om de skal lære at gå eller betjene en iPhone. De er programmeret (haha!) til bare at knokle på. Også selvom han ikke helt forstår hvad formålet er. Jeg er helt sikker på, at han ikke fatter, at grisene har stjålet æggene og nu skal de have tæv. Eller at hvis man smadrer alle grisene på skærmen, så går man videre til den næste bane. Han kan bare godt lide, at der sker noget, når han bruger skærmen, og han har lært, at der sker mest, når han rammer rigtigt med fuglene.
For det andet er der tid – tid sammen med god lyd og rare billeder (han kan nynne tema-sangen). Vi har ikke noget fjernsyn (faktisk forsøger han altid at scrolle på skærmen når han ser et). Og ind i mellem er der altså brug for lidt distraktion. Nogen vælger Byggemand Bob, vi vælger at han må bruge tid med iPhone. Og da han har gjort det siden han var 10 måneder, så er det klart at han ser ud som om han er vildt god til det. (Det tog ham ca en måned at lære at låse telefonen op i første forsøg)
Desuden er Angry Birds et spil, som selv en person med ti tommelfingre kan klare. Den halvanden-årige kan ikke hitte ud af mere komplekse spil som Tiny Wings. Dog er det ikke et spil man kan spille UDEN at gøre noget (som det hypotiserende Sky Burger).
Så jeg tror, at hvis alle små børn havde fået lov at gramse på deres forældres iPhone af og til, så kunne de helt sikkert også spille Angry Birds.
25 Comments, Comment or Ping
Dan Brendstrup
Heh, der er ingen tvivl om at #otto vokser op og bliver en l33t hacker — det har stået klart siden hashtagget blev født samme dag som han selv.
Hvor er det i øvrigt genialt at han prøver at scrolle på fjernsynsskærme. Det siger da alt om den ikke-interaktive underholdnings snarlige endeligt!
Aug 2nd, 2011
emme
Han poker også frejdigt løs på folks fjæs – han kan ikke forstå de ikke kan interageres med. Det er da også for sært, at der ikke er nogen pauseknap på tv-avisen.
Ipad’en har han også styr på, men den er faktisk lidt for stor – hans mave rammer ofte navigationen, og så går det i mudder.
Aug 2nd, 2011
Jesper Norbøll
Jeg kan kun nikke genkendende til dit underholdende bloginlæg.
Min datter på 2 (og et par måneder) er hardcore iPad bruger. Min kone og jeg har en iPad hver – eller rettere: min datter har to… Det er helt vildt hvad hun kan finde ud af at bruge af spil, finde de youtube videoer hun vil se med muppets, Kaj & Andrea, Bamse m.fl.
Set med mine øjne mangler Apple kun én eneste ting at lægge ind i iPad’ens OS for at den er helt optimal for hendes (og vores) brug og det er en eller anden form for børnesikring, så man f.eks. kan indlægge hvilke youtube videoer og spil hun har adgang til uden det begrænser os andre som også indimellem får lov til at bruge iPad’en.
/Jesper
Aug 2nd, 2011
Søren Pedersen
Har du spekuleret over om det er sundt at han spiller fra så ung en alder?
Det er utrolig fristende at stikke ungerne en gadget i hånden når man ikke længere kan holde dem ud, men jeg er helt overbevist om at det skaber et helt specifikt type menneske på længere sigt.
Tror du f.eks. han kommer til at rende rundt ude på gaden og spille fodbold med de andre unger? Eller kommer han til at sidde socialt isoleret i det mørke rum og spille WOW 22 timer i døgnet?
Aug 2nd, 2011
Dan Brendstrup
@Emme: Det med maven, der rammer imod navigationen og får ting til at gå i mudder, kan han lige så godt vænne sig til. Det vender tilbage om ~30 år og kommer til at plage ham resten af livet.
Aug 2nd, 2011
emme
Jeg har fuld børnesikring på min iphone, herunder begrænsninger på youtube-klip og in-app buys.
Og Youtube er et hit – vi ser rigtig meget muppets, og angry birds-videoer.
Aug 2nd, 2011
Dan Brendstrup
@Søren: Vil du sende en halvanden-årig ud på gaden og spille fodbold med de andre unger?
Jeg tror da helt sikkert at den interaktive underholdning træner hans intelligens og finmotorik langt mere end at se Byggemand Bob på tv.
Så hvis det skaber et helt specifikt type menneske på sigt, så er det måske den type menneske der nysgerrigt udforsker (og lærer at mestre) sine omgivelser?
Aug 2nd, 2011
emme
@Søren – det er da helt sikkert ikke sundt kun at spille spil. Det agiterer jeg heller ikke for. Ligesom jeg heller ikke tror det er godt KUN at spille fodbold. Alt i moderation. Så selvfølgelig laver han mange andre ting – og det skal hans forældre nok hjælpe ham med at blive ved med.
Faktisk tænker jeg lidt mere på, om det er et problem at vi ikke har noget tv. Nogle typer medier har jo alligevel en lille smule almen dannende element i sig (så kan vi diskutere dalende kvalitet en anden gang) – altså det, at man er orienteret om den samme fælles historie.
Aug 2nd, 2011
emme
@Søren + @Dan – en ting er sikkert, han er vældig god til at koncentrere sig! Der er ikke meget zapper-generation over ham
Aug 2nd, 2011
Asbjørn
@Søren Selvfølgelig kommer han til at løbe rundt og spille fodbold! Min 3-årig er også Angry Birds fan (og – @emme – mestrer de mere komplekse spil. Lige pludseligt går det stærkt), men han er heller ikke til at styre på ti tønder land i skovbørnehaven, eller med en fodbold i gården. Jeg tror det er en tand for firkantet, at stille det op som du gør.
I øvrigt kan spil være meget socialt. Det er både spændende at følge med i, hvordan andre løser forskellige opgaver og lære dem tips og tricks, og så er det en udmærket måde at lære at ‘skiftes’.
Det er muligt at min dreng (og måske #otto, hvem ved) ikke gider spille matador og kinaskak, når de bliver ældre, men det passer mig fint, for det gør jeg faktisk heller ikke.
Aug 2nd, 2011
Jonas Juhler Hansen
Måske er det bare dig, som er ringe til Angry Birds? Just sayin’
Aug 2nd, 2011
Jesper Norbøll
Jeg tror da også at det, som alt muligt andet, kan være usundt med for meget Angry Birds / iPhone / iPad m.m. uanset om man er barn eller voksen. Det kommer jo også an på hvordan man som forældre griber det an. Om man så isolerede barnet fra at benytte diverse devices frem til det starter i skolen, vil ikke nødvendigvis forhindre at barnet senere hen fordyber sig i f.eks. WOW og har sin sociale kontaktflade derigennem.
Jeg ser primært gode ting i at børnene fra de er helt små lære at omgåes de forskellige devices vi andre benytter i vores dagligdag. Og i en del tilfælde kan jeg se at det ligefrem gavner at de leger, spiller og navigerer rundt i f.eks. en iPad.
/Jesper
Aug 2nd, 2011
emme
@Jonas – helt sikkert!
Jeg er inge grand master, men bestemt heller ikke nogen spille-novice
@Jesper Enig. Og så kommer det måske også an på hvad barnet viser sig at være god til. Sønnike her er rigtig god finmotorisk og auditivt, og det fremelsker iphone yderligere. Så skal vi bare lige huske at præsentere ham for andre ting også.
Aug 2nd, 2011
Anders Pollas
Der er sikkert masser at sige om børns brug af TV og div. gadgets og underlødig litteratur og hvad ved jeg. Og det meste af det finder jeg i bedste fald kedeligt. Så tilbage er noget så simpelt som variation: Du forbliver slank og sund, hvis du spiser varieret og forstår at styre dig. Jeg føler mig overbevist om det samme gælder her: Du bliver et fornuftigt, begavet menneske med fine sociale kompetencer hvis du gør en masse forskellige ting, men får lov at gå op i hvad end du finder på din vej.
Og så er det vist en udbredt misforståelse at gadget-tid går fra fedtfarvemaling- og fodbold-tid. Indtil nogen indretter DSBs familiekupeer med astroturf og bålplads (og prøv endelig det!) vil jeg mene det går ud over hysterisk-af bare-kedsomhed-tid og jeg har aldrig hørt om nogen der er blevet en bedre spejder af at genere andre rejsende ved at skrige.
Jeg tror de fleste holdninger til det her afspejler ens generelle indstilling til teknologi. Søren, jeg noterer mig at dit navn ikke linker til noget…
(Disclaimer: Jeg er barnets far og hader allerede mig selv for at mene noget tilnærmelsesvist seriøst om det her emne fordi det bare er såååå fortærsket allerede og fordi jeg er ret sikker på det ikke var meningen der skulle komme et måske-verden-er-at-lave-spor ud af det her, men det er jo hvad der sker på de der blogs selvom man bare ville tale om interfaces. Og de blogs er garanteret bygget af nogen der fik lov til at gå amok i kortbølgeradioer og grej, da de var små. Tak til dem.)
Aug 2nd, 2011
Strittegitte
Jeg syntes alle skal slappe lidt af !! Det er jo en sød historie
Men inden alle har en mening om hvad hvorfor det er godt og skidt for børn at lege med iphones frem for en fodboldt !? Husk på at forældre altid syntes at lige netop deres barn er helt specielt og fantastisk og bedre end alle andre børn og nogen gange også voksne. Ind imellem skal man nok tage det med et gram salt !? Jeg er sikker på at knægten kan rode rundt inde i Angry birds og børn er stædige nok så han kan nok også klare de fleste levels hvis han bliver ved længe nok… Men jeg tvivler på at en 2 årig er verdens mester eller spiller mange timer hver dag !? Så rolig nu til alle jer fodboldt fans der syntes at børn kun kan lege RIGTIGT uden for. Der ud over vil jeg sige at jeg syntes ikke der absolut ikke noget galt i hvis man hellere vil sidde ved computeren over at være uden for og spille boldt !? Jeg er ret sikker på at hr og fru Danmark bare sætter sig foran tv’et når de kommer hjem 
Aug 2nd, 2011
Ask Hybel
Er hermed skruk ✔
Aug 2nd, 2011
Kristines Dilemma
Om man giver sit barn en rangle eller en iPhone er vel lige gyldigt, om end en iphone bruger batteri, så den er mere dyr i brug. Men jeg synes da det er sejt at han kan alle de ting, men som du skriver farver og learning by doing jamen så er det jo noget alle børn kan lære og voksne, der tager det bare lige længere tid.
Aug 3rd, 2011
Rikke Pal
SUPER fed debat!
Mange hilsner fra Rikke – som kigger på rigtig mange børneapps, og har et par piger som flittigt bruger både iPhone og iPad … og leger ude i haven, og cykler, og laver perler
Aug 3rd, 2011
Søren
Skal vi ikke blive enige om at ingen af os ved hvad denne her ekstremt tidligere eksponering overfor elektroniske gadgets gør ved børnene.
Min bekymring er at børn ganske enkelt ikke længere besidder evnen til at kede sig. De får straks smidt en gadget i hovedet (som regel Nintendo og nu også iPads) og så kan de hygge sig med den dims mens forældrene slapper af.
Det er netop i kedsomheden at kreativiteten opstår. Der er INTET kreativt i et computerspil. Alt er forudbestemt og børnene kan allerhøjest placere en spand på koordinat a,b i stedet for på x,y. Ja, det styrker mange færdigheder, men kreativitet er absolut ikke en af dem.
Halleluja for de store korporationer som kan se en supereffektiv generation vokse op. En generation der aldrig vil afvige fra den kurs som de udstikker.
Aug 4th, 2011
Joakim Ditlev
Fed debat først og fremmest. Kan absolut se de samme træk fra min 2,5 årige knægt, når han får kløerne i iPod Touch’en.
Synes dog det er voldsomt nok at koble barnets brug af touch-teknologi sammen med manglende evne til at kede sig, eller koble det sammen med supereffektivitet. Lad os glæde os over, at ungerne faktisk styrker sin finmotorik, mens de har det sjovt og lærer noget. Hvis alternativet er at lade dem stene foran en DVD med Byggemand Bob, så ser jeg klart flere plusser i at fedte rundt på et touch-device i stedet.
Der findes en del fine spil i App Storen. Bl.a. har Fusentasterne lavet et spil til at lære bogstaver, som sønnike flittigt bruger. Det har vakt en naturlig interesse, og nu spørger han konstant til hvilket bogstav “mor” eller “traktor” starter med. Tidligere generationer har garanteret diskuteret det samme dengang man kunne få firkantede øjne af at se fjernsyn eller muterede tommelfingre af at spille Gameboy. Den er vi ligesom kommet videre fra, og netop fordi børn har så let ved at bruge touch-devices tror jeg debatten lukker tidligere denne gang.
Beklager Søren, men jeg kan altså ikke få øje på nogle bivirkninger. Så længe ungerne ikke spiller dagen lang eller på bekostning af din tid, hvor de skal hoppe i vandpytter eller slå kolbøtter.
Aug 4th, 2011
Anders Pollas
Søren, damnit. Jeg troede bare du lavede et (helt hæderligt) indspark a la “man får jo firkantede øjne af alt det tv” som indlægget jo spiller op ad allerede: Der er andre ting i verden end de lidt vanedannende gadgets vi alle oplever at være glade for og sammenligningen og det kan man bestemt ikke lade være med at tænke på, når man ser junior med iPad’en.
(Og så håber jeg at jeg kan få lov til at rase lidt uden at det fremstår som om jeg er forarget fordi det er min junior. Det er VIRKELIG ikke derfor, bring it on. Det er bare diskussionen om teknologi, der gør mig så træt…)
Jeg ved ikke hvad den tidlige eksponering (over for noget som helst) gør ved nogen. Men jeg ved at jeg gerne vil have den. Jeg vil have at alle, børn og voksne, forholder sig til den verden som nu engang er. Så med mindre dagens dille er asbest, så er der som udgangspunkt ikke noget der er off-limits. Hele pointen er alt med måde, men det virker som om du helt grundlæggende mener teknologi er dårllgt, farligt eller i bedste fald i hvert fald ikke-kreativt. Og hvis man overhovedet ville stille krav som ‘kreativt befordrende’ til alting (det er jeg ikke sikker på jeg vil, der er mange andre gode ting man også bør lære og forstå), så tilhører jeg nu engang holdet af mennesker der oplever (sågar på egen blege krop) at teknologi og omgangen med den næsten udelukkende bringer gode ting med sig.
Og når det er sagt så er det bare alt, alt for meget at mene om noget, der foregår i så små doser.
Og at postulere at unge Angry Birds-fans har en supereffektiv fremtid foran sig, hvor de i stedet for at leve sutter the Man er bare sådan noget…fucking hippie-vrøvl så jeg lige opgav at kommentere det…
Aug 4th, 2011
Ask Hybel
Der er da et par forskellige mediesyn her i tråden. Som gammel folkeskolelærer kom jeg helt til at tænke på Karin Sigbrand, som har skrevet en del om det enme. Et lynoverblik over hendes tanker om forskellige mediesyn …
Det aristokratiske og elitære mediesyn: Her har man et meget negativt syn på medierne. Medierne er manipulerende, og det skal børn beskyttes imod. Barnet indoptager budskaberne ureflekteret, og det skal derfor beskyttes mod den massive mediepåvirkning. Medierne ses desuden som en direkte trussel mod skriftkulturen.
Det ideologikritiske mediesyn: Barnet ses som værende en novice – en tabula rasa – der passivt modtager miljøets ydre påvirkning. Her mener man, at børn skal lære at være bevidste om mediernes påvirkning og forholde sig kritisk til dem. Denne opfattelse har sit afsæt i 70´ernes ideologikritiske skolekultur, der inddrog populærkulturen i undervisningen.
Det konstruktivistiske mediesyn: Denne opfattelse knytter sig til tanken om, at barnet i sig selv er kompetent og søger efter egen identitet. I denne afsøgning forkastes traditionen til fordel for en individuel identitetsgenererende skabende proces. Her mener man, at børn skal lære at forstå de nye mediers æstetik på deres egne vilkår og præmisser og ikke på en konstrueret konflikt med andre kulturelle udtryksformer.
Det dekonstruktivistiske mediesyn: Her opfatter man børn som aktive modtagere, der forholder sig refleksivt, legende og ironiserende til medierne. Børn afprøver nye medieformer, som de benytter i deres søgen efter identitet og orientering i forhold til omverdenen. Barnet opleves endvidere som mere kompetent i mødet med medier end, hvad mange voksne anses for at være. Deres intertekstuelle kompetencer er eksempelvis langt foran voksnes i denne sammenhæng. Med intertekstuelle kompetencer forstås evnen til at forstå sammenhænge mellem forskellige produktioners indbyrdes samspil. Altså brugen af modtagerens refleksive viden.
Om det er en god eller dårlig idé at lade sine børn spille Angry Birds, har i den grad at gøre med ens personlige mediesyn. Og jeg ser hele paletten repræsenteret her i tråden. Og at diskutere mediesyn, det er svært. I min korte karriere som folkeskolelærer gjorde jeg mig erfaringer med hvad det vil sige at kæmpe kampen mod det elitære og ideologikritiske mediesyn – det er så godt som umuligt, hvilket er en af grundene til jeg ikke længere er lærer. Så til Anders, glem kampen – og lad lillemanden spille videre! Du/I har fat i den lange ende …
Aug 4th, 2011
Maja Højgaard
Så dette link og tænkte på dig
http://adage.com/article/adagestat/25-toddlers-a-smartphone/229082/
Aug 5th, 2011
Pris på bredbånd
Først tænkte jeg, det er da vildt, men som du også selv skriver så viser det bare hvor brugervenlig iPhone egentlig er. Det er dog stadigt sjovt at se et billede af en på halvanden spille på en iPhone:)
Nov 7th, 2011
Reply to “Hvorfor det ikke er vildt, at min halvanden-årige er lige så god til Angry Birds som mig”