emmes weblog

Classy og Lolula kan godt lide dem runde – sellerierne, altså. Og knoldsellerien er en dejlig grøntsag, når man først har fået den knudrede skræl af uden at hakke hul i egne poter. Den skal helst have lidt kærlighed – eller ihvertfald en masse varme – før den bliver sød og medgørlig som sommerlunkent smør. Rå er den alt for bister til min smag.

Der holder jeg mere af guleroden. Se, det er en alsidig grøntsag! Selv rå er den sød, som et rocknummer med pop-omkvæd, og den er aldrig for sej til at knase. Når man koger, bager eller steger den, bevarer den en viskositet, der gør at den aldrig bliver kvalm. Og den kan løfte alle andre grøntsager med sin farve – hvem gider spise hvide rodfrugter, når man man få dem i farve?

Det bedste ved guleroden er, at jeg altid har lyst til den. Selv når jeg er bræk-mig-stråler dårlig, kan jeg nippe lidt til en, og føle mig forfrisket. Allerbedst er den, når den er så frisk at den smager af muld, men selv en runken vintergulerod er bedre end ingenting. Guleroden er faktisk næsten en frugt – tænk på alle de juicer den kan indgå i! Med ingefær og æble er den en sund vinter-pick me up, og med appelsin og grape får den frisk sommerbid.

Og så skal man ikke glemme at den ser sjov ud. Et helt reklamebureau fuld af kreative kunne ikke have udtænkt en kegleformet orange grøntsag – det ville sgu være for karikeret. Og så med en grøn pom-pom i enden. Madness.

Guleroden – vildere en fiktion.