emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Som en Kung-Fu is, sort og hvid, men med masser af flavor. Og klistret indpakning.

En uge med Jamie

Man kan godt blive træt af kogebøger. Når man har nok af dem, så er der lige de der ca 100 retter der går igen og igen. Jamie Olivers er ikke nogen undtagelse, men hans nye – den der med mad på 30 min – er faktisk fed på en anden måde. Retterne er tilrettelagt efter at kun skulle tage en halv time, og det er jo virkelig attraktivt, når ens barn går amok af sult kl 18 og man lige skal nå hjem fra arbejde først.

Så jeg prøvede konceptet – en uge med Jamies retter fra 30-minutters paradigmet. Jeg købte ind til en hel uge på en gang (nemlig.com, Kervan og Gourmandiet) og havde lagt en omhyggelig madplan. Det gælder om at have retter med salater og andet letfordærveligt først på ugen og det mere hårdføre sidst.

Konklusionen på eksperimentet er klar – hvis ellers man har en mikroovn og en foodprocessor (vi har ingen af delene), så kan det med de 30 min nok lade sig gøre. Retterne er ret enkle, selvom de består af mange dele. Når man har lavet dem første gang, er de nemme at tilpasse og variere.

(Mens det stod på, følte jeg mig virkelig som en speltmor. I næste uge skal vi have hvid mad med ketchup)
(Billedet er ikke af en Jamie-dessert – det er bare en klassisk pavlova)

Related Posts with Thumbnails

7 Comments, Comment or Ping

  1. Kenneth K

    Jeg kunne godt tænke mig at høre om dine erfaringer med nemlig.com – er varene ok? Hvad er dit indtryk af prisen, er det væsenligt dyrer? Kender du evt. andre online butikker du vil anbefale?

  2. Kenneth K

    Og nu glemte jeg det vigtigste, tak for en fed blog :-)

  3. Tak :)

    Nemlig.com er pålidelige, og de har det meste af hvad man kunne forvente (jeg er kun gået forgæves med nogen typer friske krydderurter, karrypasta og ansjoser!), og varerne er friske.
    De er dyrere – selvom de jævnligt kører mixtilbud, som 8 bananer for 20 – så er det prismæssigt på linie med Super Best( f.eks. koster to avocadoer for det meste 20 kr – det er lidt dyrt, synes jeg). Men for mig betyder det ikke noget, fordi jeg ikke skal bruge 2,5 time lørdag formiddag på at købe ind – den tid er dyrebar familietid. Vi køber ind til en hel uge ad gangen og supplerer med kød fra den lokale slagter (Gourmandiet), og af og til med specielle ting, der kun kan købes ved en større grønthandler.

    Det er fedt, at de kommer i timeintervaller – man bestiller aftenen før til f.eks. 16-17 den følgende dag. Mandag kan der være risiko for forsinkelser, men de er flinke til at ringe og sige til, hvis de er forsinkede.

    Jeg har hørt at Irmas lignende service er god, selvom de vist nok har en anden leveringsmodel.

  4. Kenneth K

    Tusind tak for dit svar, jeg må se om jeg ikke kan tage mig sammen og lave en madplan så jeg kan få dem afprøvet:-)

  5. Claus

    Så mangler vi bare at nemlig.com holder op med at bruge betegnelser som ALLE og DANMARK i deres rosenrøde beskrivelser af virkeligheden, når fakta er at man er udelukket hvis man tillader sig at bo i et postdistrikt udenfor Sjælland, der jo som bekendt udgør en forsvindende lille og nærmest ligegyldig del af vores kære land :-/ Vi vil have jysk selvstyre nu.

  6. ane

    “de der 100 retter der går igen” – her kan jeg så oplyse, at du har et forspring i omegnen af faktor 10!

  7. Andreas

    Jeg er helt enig med Claus, jysk selvstyre nu! Så slipper vi for 90% af DF stemmerne herovre :) Jeg vil endda gerne støtte projektet med at kode en jysk næmmerly.dk til jer ;)

Reply to “En uge med Jamie”

Katrine Emme Thielke