Tror du også, at købekraft er de penge du har til forbrug når skat og alle de faste udgifter er betalt?
Det troede jeg, indtil jeg så denne opgørelse fra Bine Andersen (via K-måling).
Tilsyndeladende er vi mange – både lægfolk og journalister – der ikke har styr på det mest basale. Jeg mindes ofte mine problemer med omsen og momsen og underskud på betalingsbalancen…
Læs resten af artiklen og gys.
Som modvægt til mit useriøse indlæg tidligere på dagen om konferencemode, så vil jeg nu prøve at betale tilbage med noget lidt mere … alvorligt. Eller ihvertfald en opsamling på, hvad jeg har lært i dag til Community Day 11.
For det første, så var min forventning, at der ville være en del, som jeg ikke forstod. Det viste sig at være rigtigt. Faktisk var det sådan med dagens fem oplæg (Timmes key note tæller ikke med, han og jeg er begge humanister), at jeg som regel forstod hvad oplægsholderne sagde de første fem til ti minutter, og efter det var der kun glimtvis eller overordnet forståelse. Særlig når der blev demonstreret kode var jeg på røven.
Ikke desto mindre, så går jeg fra konferencen med disse konklusioner:
Iøvrigt var Erik Damgaard både en engageret taler og en meganørd. Og han faldt helt ind i dagens dresscode, dog var hans skjorte lidt mere blå en gennemsnittets (den var dog ikke sælge-Helge blå).
Og Demodag er simpelthen så fedt. Man burde overføre det til alle fagfelter – kom og demonstrer (ikke præsenter) noget du har lavet der virker på syv minutter.
Og selvom jeg har et kontorjob, så er jeg åbenbart ikke vant til at sidde ned så længe, for jeg har ondt i siddepuden.
(PS. Please, hvis der er noget jeg har misforstået ovenfor, så sig det nu. Det er ikke bare muligt, men sandsynligt)
(PPS. Tak til CD11-arrangørerne for et super & gratis arrangement. Respekt. Vi ses næste år)
Vi sad på græsset foran Kedelhallen og blev enige om, at hvis vi skulle imødekomme kvindestereotypen, så burde vi både strikke, dele madopskrifter og skrive modeindlæg. Jeg har ikke fået mit strikketøj med, så her kommer et modeindlæg:
Påklædningen falder i tre kategorier på CD11:
1. Jeans + polo
2. Jeans + skjorte i tern eller striber (ensfarvet er too business, det her er specialister)
3. Jeans + t-shirt, gerne med print, men default er ensfarvet og no-name (det er sådan jeg selv er klædt på)
Udover det, så synes jeg faktisk, at der er rigtig mange pæne frisurer.
(Og nu vil jeg lytte til de mange gode indlæg)
Classy og Lolula kan godt lide dem runde – sellerierne, altså. Og knoldsellerien er en dejlig grøntsag, når man først har fået den knudrede skræl af uden at hakke hul i egne poter. Den skal helst have lidt kærlighed – eller ihvertfald en masse varme – før den bliver sød og medgørlig som sommerlunkent smør. Rå er den alt for bister til min smag.
Der holder jeg mere af guleroden. Se, det er en alsidig grøntsag! Selv rå er den sød, som et rocknummer med pop-omkvæd, og den er aldrig for sej til at knase. Når man koger, bager eller steger den, bevarer den en viskositet, der gør at den aldrig bliver kvalm. Og den kan løfte alle andre grøntsager med sin farve – hvem gider spise hvide rodfrugter, når man man få dem i farve?
Det bedste ved guleroden er, at jeg altid har lyst til den. Selv når jeg er bræk-mig-stråler dårlig, kan jeg nippe lidt til en, og føle mig forfrisket. Allerbedst er den, når den er så frisk at den smager af muld, men selv en runken vintergulerod er bedre end ingenting. Guleroden er faktisk næsten en frugt – tænk på alle de juicer den kan indgå i! Med ingefær og æble er den en sund vinter-pick me up, og med appelsin og grape får den frisk sommerbid.
Og så skal man ikke glemme at den ser sjov ud. Et helt reklamebureau fuld af kreative kunne ikke have udtænkt en kegleformet orange grøntsag – det ville sgu være for karikeret. Og så med en grøn pom-pom i enden. Madness.
Guleroden – vildere en fiktion.
I år har jeg spist 163 stk kage, 20 poser slik, 22 barer og 149 enkelte stykker slik.
I relaterede nyheder kan jeg fortælle, at ugens top 10 fra Slikleksikon er som følger:
|
1. |
|
|
2. |
|
|
3. |
|
|
4. |
|
|
5. |
|
|
6. |
|
|
7. |
|
|
8. |
|
|
9. |
|
|
10. |
Og i øvrigt er mit sliknavn M&M!
Man kan godt blive træt af kogebøger. Når man har nok af dem, så er der lige de der ca 100 retter der går igen og igen. Jamie Olivers er ikke nogen undtagelse, men hans nye – den der med mad på 30 min – er faktisk fed på en anden måde. Retterne er tilrettelagt efter at kun skulle tage en halv time, og det er jo virkelig attraktivt, når ens barn går amok af sult kl 18 og man lige skal nå hjem fra arbejde først.
Så jeg prøvede konceptet – en uge med Jamies retter fra 30-minutters paradigmet. Jeg købte ind til en hel uge på en gang (nemlig.com, Kervan og Gourmandiet) og havde lagt en omhyggelig madplan. Det gælder om at have retter med salater og andet letfordærveligt først på ugen og det mere hårdføre sidst.
Konklusionen på eksperimentet er klar – hvis ellers man har en mikroovn og en foodprocessor (vi har ingen af delene), så kan det med de 30 min nok lade sig gøre. Retterne er ret enkle, selvom de består af mange dele. Når man har lavet dem første gang, er de nemme at tilpasse og variere.
(Mens det stod på, følte jeg mig virkelig som en speltmor. I næste uge skal vi have hvid mad med ketchup)
(Billedet er ikke af en Jamie-dessert – det er bare en klassisk pavlova)
,
Emmes bøger er min boghukommelse, hvor jeg skriver om de bøger jeg læser
Kommunikationscast er vores ugentlige podcast om kommunikation
KommunikationsCast »Årets julekalender handler om søde sager. Mr. Nom Nom er en sulten mazarinkage, der bliver udstødt af det gode selskab - følg hans vej til julen i den episke serie Sweet Christmas, hvor intet sukker er helligt.
Sweet Christmas »