emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Som en Kung-Fu is, sort og hvid, men med masser af flavor. Og klistret indpakning.

Stoler du på jyden?

Billede 1Det er en kendt myte, at jyder lyder mere troværdige end sjællændere. Jeg kan huske at jeg på studiet læste nogen undersøgelser af opfattelser af dialekt, der viste, at hvis man skulle vælge et prædikant til jysk accent, så var det troværdig – mens københavnere lyder storsnudede.

Jeg så en amerikansk undersøgelse (infografik fra Zendesk – se den fulde version) der viste, at en hvilken som helst accent påvirker vores opfattelse af den der taler (i undersøgelsen handler det blandt andet om kundeservice). Jo mindre accent man har, jo bedre.

I det danske eksempel er spørgsmålet så, hvad indfødt vil sige. For nogen er den jyske accent eller dialekt så eksotisk, at den ikke tæller som en del af grundsproget dansk. For andre er det jyske essensen af indfødthed. Og hvad med alle de andre dia-, etno- og sociolekter der opstår – hvilke af dem falder under indfødthed? Er ghettodansk ikke lige så (u)skønt, lokalt og veludviklet på grammatik som sønderjysk?

Ville du helst købe avisabonnementet af jyden? Og hvordan opfatter vi telefonsupport med ghettodansk accent?

Metaformaskinen

Billede 1Jeg har spekuleret over det, siden jeg tændte for metaformaskinen i morges. Er udsagnet skærende sandt – eller bare en metafor?

Metaformaskinen er værd at prøve, hvis du sidder fast i en tekst eller tale og lige skal have det ekstra krydderi, der kan spare dig for alle klicheerne. Når det så er sagt, er der ikke vildt mange rigtige metaforer i metaformaskinen – men brugbar det er den.

Pisse-irriterende billede

Jeg har set denne annonce i avisen i et par uger nu, og hver gang bliver jeg vildt irriteret. Og nu ved jeg hvorfor – det er fordi han har chokolade på næsen også. Okay, så han vil gerne have chokoladeskæg – det kan jeg sådan set godt sætte mig ind i – men hvorfor også smøre næsen ind? Jeg kan godt regne ud, at hensigten er, at det skal se ud som om han har dyppet underansigtet i en skål chokolade – men min (ikke-nydelsesfulde, irritable) hjerne kan ikke abstrahere fra den dårlige illusion. Det er for sjusket konstrueret.

Hvorfor vi elsker dårlige bøger

Jeg bliver glad, når nogen skriver at jeg ikke skal skamme mig over at elske dårlige bøger > (via)

Det er samme argumentation, som når vi taler om ufarlig fantasy (som Harry Potter-serien) og ekstrem-romantisme (som Twilight-serien) – og når jeg taler om sure business-bøger, der bedst købes i lufthavne. Og det er derfor, at chicklit må være den bedst sælgende/mest vækstende genre de sidste to årtier.

Det er sjovt, som man kan elske dårlige bøger, men hade dårligt tv.

Tak, internet (og tak, kendis-forfattere)

Efter at have læst lidt på internettet de sidste par dage, har jeg fundet ud af følgende:

Erica Jong siger, at jeg godt må få en nanny til mit barn (jeg har aldrig hørt om attachment parenting, men det lyder hårdt).

Michael Chabon siger, at det er ok at være en indstuderet taler, når bare det man siger føles sandt.

Neil Gaiman siger, at det er ok at ville have en Kindle.

Kombinér godgørenhed med … hvadsomhelst

pic-runforgood_061Godgørenhed i mange former er en trend, der ikke er til at komme udenom. Og det kan kombineres med hvad det skal være – som nu The Good Gym, hvor motionister kombinerer løbeturen med et besøg til en mindre mobil borger i deres nabolag.

Altså, det er jo en god idé. Men det virker også lidt fjollet. Det er en slags over-effektivisering. Man kombinerer og kombinerer, og hvor bliver det hele så af?

Status på kage

I dag runder jeg 25 stykker kage, 50 stykker slik og et par poser slik og nogen barer. Måske spiser jeg faktisk alligevel en del søde sager. Men jeg har fået både grønkål, grape og fem slags rodfrugter i denne uge, også!

Imens jeg tænker over det, så surfer jeg kage-udstikkere, kurateret af GOOD Magazine >

Liste over typiske fejltagelser

I anden sammenhæng gjorde @spiri mig opmærksom på Wikipedias List of Common Misconceptions.

Det er vigtig læsning, hvis man lige som mig troede at

  • Folk kun bruger ca 10 % af deres hjerne
  • Det beviseligt er dårligt for ens syn at læse i dårligt lys
  • Hår og negle vokser videre lidt endnu på en død person
  • Guldfisk kun har tre sekunders hukommelse
  • At brumbasser teoretisk set ikke kan flyve
  • At evolutionen nødvendigvis er en progression fra underlegent væsen til overlegent væsen

Så meget for almen dannelse.

Ja tak, gør alt hvad I kan for at give mig bedre service

Gårsdagens to indlæg om “social media management”  (deMib og Lara Mulady) er interessante, fordi vi nu endelig finder ud af, hvad danskerne er villige til, når det handler om at give køb på det, man vel bedst kan betegne som oplevet privatliv.

Lara havde brokket sig over Fullrates produkt på Twitter, og Fullrate, der overvåger Twitter af samme grund, tilbød hende efterfølgende hjælp per email. De kunne på baggrund af de oplysninger, der var tilgængelige på hendes Twitter-profil – nemlig hendes navn – slå hende op i deres kundedatabase og finde hendes email-adresse. Fantastisk service, mener nogen og jeg selv. Overvågning, hævder Forbrugerådet. Læs deMibs indlæg hvis du har brug for detaljer om, hvorfor det er noget vås.

Det specielle her er, at til trods for de sidste par års massive snak om Facebook, Twitter og andet godt & socialt på nettet, så er der stadig mange der tror, at socialt betyder lukket fest. Man talte tidligere om privacy by obscurity, altså det, at godt nok kan alle finde dig på nettet – men det er der nok ikke nogen der gider, for så spændende er du ikke. Men sådan er det ikke længere, for nu er virksomhederne kommet på nettet, og for dem er alle potentielle eller eksisterende kunder.

Jeg havde ellers så småt spået, at 2011 ville blive året, hvor der ikke var flere der jokkede så monumentalt i spinaten som Ditte Okman, og hvor vi – som nation – endelig forstod hvad nettet er og kan.

Jeg er godt tilfreds med virksomheder som Fullrate, der bruger de muligheder der er på en intelligent måde. Jeg håber at de steder jeg er kunde, vil gøre lige så meget for at give mig god service.

Jeg ved, at information, jeg selv lægger på sider, der kan ses af alle med en netforbindelse, kan bruges i mod mig – og for mig.

Update 13/1: Forbrugerrådet trækker i land

Emme.dk – nu også som indhold på spamblog

Det er, som når man bliver karikeret første gang. Det er en slags ære, for så ved man, at man er vigtig nok til at blive svinet lidt til. Det indhold jeg producerer her, er nu også blevet vurderet godt nok til at blive brugt som indhold på en spamblog.

Der findes mange slags spamblogs, med forskellige del-formål, men fælles for dem er, at de skal indtjene annoncepenge til deres ejer. Og jeg har intet i mod at man viser og bruger mit indhold som man nu vil – ellers ville jeg ikke udbyde et rss-feed – men jeg synes nu det ville være sympatisk, hvis mit indhold blev brugt til noget, der på en eller anden måde havde gavn. Eller var fedt. Eller blev brugt.

På danskeblog.com, hvor mit og en hel masse andres indhold bliver brugt nu, er der altså ikke meget formål. Jeg kan godt se, at det skal ligne en oversigt over danske blogs, men det er en meget ringe en af slagsen, for der er ikke en liste over de af os, der “bidrager” og der er kun 10 indlæg på forsiden, så man skal bruge en del klik for at få sig et overblik. Karakteristisk er det også, at ejeren er anonym. Og så vil jeg tro, at de fleste brugere på danskeblog.com ender der ved et uheld, via en søgning, og derved ikke er brugere som sådan.

Titlen er ikke til at stå for. Danske Blog … Hvor har man bare lyst til at tilføje det s med en spritpen.

Egentlig irriterer det mig allermest, at der kommer et pingback på alle de indlæg som danskeblog.com bruger – dvs. at jeg uden at ville det, bliver tvunget til at linke til sitet. Er der nogen WP-brugere, der ved om man kan modsætte sig pingbacks fra et bestemt site?

Hvor meget slik og kage spiser jeg?

Daytum - emmeJeg ved hvad I tænker om mig. Hende der Emme, hun spiser jo slik og kage hele tiden. På en måde er det rigtigt (jeg mener, jeg får jo enten det ene eller det andet hver dag), men jeg tror ikke jeg får mere end alle I andre. Jeg taler bare mere om det.

Men jeg har besluttet mig for at dokumentere resten af året, hvor meget slik og kage jeg egentlig får.

Jeg har defineret fire kategorier:

  • Kage – her tæller vi i stykker eller en-portions kager. Man tager jo aldrig bare en bid. Til gengæld kan man godt spise kage mere end en gang om dagen
  • Slik, stk – af og til bliver man budt et stykke, der er en dele-skål på bordet osv.
  • Slik, poser/pakker – nogen gange åbner man den selv og æder det hele. Særlig sidst på dagen.
  • Barer, choko – herunder marcipanbrød – fordi de er for store til at tælle som et stykke slik, for små til at tælle som en pakke og for syntetiske til at tælle som kage. Egentlig burde kategorien bare hede marcipanbrød, for jeg spiser stort set ikke andre barer, medmindre jeg er sent på arbejde og der ikke er andet spiseligt end Bountybarer med lyst chokoladeovertræk

Du kan følge udviklingen i mit forbrug her > (jeg opdaterer hver dag…)

Jeg satser dog på, at man snart kan få sin data ud som widgets, og så vil du kunne følge med direkte her på kanalen. Spændende.

For nørderne kan jeg oplyse, at jeg bruger Daytum til at opsamle mit slikdata, og det er lavet af blandt andre Nicholas Felton, som nogen måske kan huske for de beundringsværdige personlige årsberetninger. Daytum fås også som iphone app, men indtil videre virker den ikke. Jeg håber dog at de snart kan få den fikset, så jeg kan nedfælde mit forbrug mens det sker.

Jellybeans med bræksmag?

Et par kolleger var bekymrede i sidste uge – det forlød, at man kunne få jellybeans med bræksmag. Det lød nu mere som en fiktiv anmeldelse af de fiktive jellybeans i Harry Potter, men man skal da aldrig sige aldrig. Folk har brug for de mest ekstreme ting for at føle at de lever.

Men det fik mig til at tænke på denne fine artikel i NYTimes, hvor Candy Porsessor taler ordene, som jeg ville have gjort: “At least candy is honest about what it is,” she said. “It has always been a processed food, eaten for pleasure, with no particular nutritional benefit.”. Hendes blog Candy Professor er et besøg værd, hvis man synes at slik er interessant.

Social creep -> mediekriller

Jeg får mest social creep, når jeg ser gamle medier – som f.eks. nyheder på tv.

Jeg tror det hedder mediekriller. Når det klør indeni en af irritation over en voxpop, hvor et offer 60 km fra en snedrive, der er væltet, siger: “Det kommer godt nok tæt på!”.

(Social creep (also called focus creep, intention creep, message creep, audience creep) in social engagement refers to uncontrolled changes and distractions that steal time and thus productivity from an audience. This phenomenon can occur when the intent of messages are not properly defined, tested, or vetted with the crowd)

Om mænd, som elsker kloge kvinder

Gratis bøger skal man ikke kimse af, og jeg har først nu opdaget at Dorte Toft & Gyldendal har gjort Lykkelig i Nørdland tilgængelig, endda med et ekstra mandelgave-kapitel om mænd, som elsker kloge kvinder.

Det er oven i købet Gyldendals første hele gratis ebog, så tillykke til dem. Mon ikke de fleste forfattere skriver for at blive læst, ikke for at blive købt? Så modellen giver mening for de, der læser og de, der skriver.

Casual sokkedag på kontoret

I dag er det casual sokkedag på kontoret. Det betyder:

1. At man må have sokker på (uden sko)
2. At man må have uens sokker på (uden at blive hånet)

Det passer mig fint, da jeg ikke skal ud i dag.

Garnmonsteret

Det er ganske vist – alt strikkerelateret er det nye nørd-adelsmærke.

Yarn Monster from toddtreece on Vimeo.

Her i Yarn Monster kan du se, hvordan man kan vinde garn op vha. Arduino. Som de selv skriver:

Part machine. Part monster. The yarn monster eats raw yarn and excretes perfectly rolled yarn balls. A wireless remote control allows for the adjustment of the speed at which the monster consumes your yarn. Yarn Monster eats other yarn winders for breakfast.”

(via @guan)

År 2011

Året 2010 gik så hurtigt. Og i dets sidste måned nåede min blog næsten at dø. Dét skal dog blive løgn.

Jeg savner Kcast, der stoppede i sommer, og ser mig om efter et nyt con amore-projekt. Det håber jeg kommer i orden, så snart jeg har indhentet alle de blogindlæg jeg ikke fik skrevet sidste år… så væbn dig med tålmodighed!

Jeg har også forsømt min bogblog; selvom jeg ikke får læst en bog om ugen mere, så får jeg dog læst lidt. Og efter mit bogkøb-stop i sommer, er det faktisk blevet til lidt ebøger, af den gratis slags fra The Guthenberg Project (se, det er et con amore-projekt der vil noget).

(Og ja, jeg skylder også mindst et blogindlæg om the con amore model)

Jeg har også forsømt min billedstrøm – sidste år startede jeg på et-billede-om-dagen projektet, men løb på grund i tre måneders graviditetskvalme. Nu prøver jeg igen, men med en lidt lavere ambition – iphone-billeder er acceptable, det behøver ikke være spejlrefleks det hele.

Så vær velkommen 2011 – jeg håber på lidt bedre held i hverdagens detaljer, bare en my mere tid til at læse og skrive og på sammenhængende søvn i et mørkt rum. Jeg har lige læst i Weekendavisen at det er sundt.

,

Katrine Emme Thielke