Mit bidrag til citronmåne-stormen mod DF var blot denne gamle video fra Sweet Christmas-kalenderen. Hvis du ikke kan huske den, er den her:
Og under citronmåne-miseren blev et af mine billeder på Flickr brugt i en artikel om citronmånestormen. Det er altid sjovt at se sit amatør-foto ledsage seriøs tekst, og jeg bliver lige positivt overrasket hver gang et eller andet lille obskurt online-magasin omhyggeligt kontakter mig og krediterer billedet. Jeg ved jo godt, at det er det, man skal og bør, men man hører lige så mange historier om det modsatte. Det er nu så rart, når verden er bedre end man tror.
Citronmåne-billedets brug i online-magasinet ledte dog til det rigtig sjove, nemlig at det blev inviteret til Flickr-samlingen på Getty Images. Dvs. at det fremover vil blive solgt på Getty, på samme måde som kommercielle fotografers arbejde. Jeg synes at Getty og Flickrs samarbejde er fedt og visionært – at bruge af den kolossale pool af amatør-fotografer. Selv blind høne kan jo finde korn, som med mit citronmåne-billede. De er ikke de første der har gjort det, Istockphoto har en model der ligner lidt.
Det der gjorde mig rigtig nørd-glad var Gettys indrulleringssystem. Dejligt nemme formularer til det kedelige, og et meget overskueligt system til licenser, aftaler og efterbehandling af de billeder man har på Getty. Det er fedt, at de har lavet det mere end professionelt, selvom det bare er til amatørerne.

3 Comments, Comment or Ping
sara
Tillykke. Det er velfortjent!
Men irriterer det dig ikke en lille smule at dit billede bliver brugt til att illustrere en anden (mindre ekstravagant) opskrift end den jeg vil mindes at du bruger?
Nov 18th, 2010
emme
Jo, meget! At de ikke har fundet frem til Lagkagehusets version er da lidt forstemmende.
Men så kan vi have den for os selv.
Nov 18th, 2010
Stride
T’Løk.
I forhold til Citronmåne-storme,n har det bare givet mig en usandsynlig stor lyst til at bage en citronkage. Den må Pia + Co dog ikke få.
Nov 22nd, 2010
Reply to “Fra citronmåne til fantastisk formular”