Når jeg dagdrømmer om at blive rig, starter jeg altid ydmygt. “Hvis bare jeg vandt én million…”. Men så alligevel: “Nej, lad os sige to. To millioner vinder jeg”. Og så løber det løbsk: “Nej, nu vi er i gang: Fem millioner. Nej, ti. Okay, femten, men så er det også nok. Aj, det er jo bare fantasi-millioner, så vi snupper halvtreds” (og det er stadig ydmygt, der er jo nogen der drømmer om milliarderne).
Men jeg er holdt op med at dagdrømme om millionerne efter jeg fik barn. Nu dagdrømmer jeg om søvn. Men mønsteret er det samme: “Hvis nu jeg tog én dag fri, og sov hele dagen! Nej, nej… TO dage. To hele dage til at sove. Okay, måske skulle det være en uge. UGE! En dejlig uge til at sove”.
Mit bidrag til citronmåne-stormen mod DF var blot denne gamle video fra Sweet Christmas-kalenderen. Hvis du ikke kan huske den, er den her:
Og under citronmåne-miseren blev et af mine billeder på Flickr brugt i en artikel om citronmånestormen. Det er altid sjovt at se sit amatør-foto ledsage seriøs tekst, og jeg bliver lige positivt overrasket hver gang et eller andet lille obskurt online-magasin omhyggeligt kontakter mig og krediterer billedet. Jeg ved jo godt, at det er det, man skal og bør, men man hører lige så mange historier om det modsatte. Det er nu så rart, når verden er bedre end man tror.
Citronmåne-billedets brug i online-magasinet ledte dog til det rigtig sjove, nemlig at det blev inviteret til Flickr-samlingen på Getty Images. Dvs. at det fremover vil blive solgt på Getty, på samme måde som kommercielle fotografers arbejde. Jeg synes at Getty og Flickrs samarbejde er fedt og visionært – at bruge af den kolossale pool af amatør-fotografer. Selv blind høne kan jo finde korn, som med mit citronmåne-billede. De er ikke de første der har gjort det, Istockphoto har en model der ligner lidt.
Det der gjorde mig rigtig nørd-glad var Gettys indrulleringssystem. Dejligt nemme formularer til det kedelige, og et meget overskueligt system til licenser, aftaler og efterbehandling af de billeder man har på Getty. Det er fedt, at de har lavet det mere end professionelt, selvom det bare er til amatørerne.
Noget af det bedste ved at møde nye mennesker og færdes i nye kredse er den nye viden man pludselig kan få.
I dag lærte jeg om Robinsonlisten – listen, du kan ringe til din kommune og bede om at komme på, så du ikke længere bliver kontakte af telefonsælgere eller anden uopfordret markedsføring (man er dog ikke fritaget for klassiske reklamer, det skal man kontakte sit lokale posthus for at klare). Jeg tror at vi, der i dag hørte om Robinsonlisten for første gang tænkte, at den hed sådan, fordi man stemmer sig selv hjem – eller noget i den stil, relateret til Robinson-ekspeditionen. Dansk Wikipedia har gudskelov den rigtige forklaring, selvom jeg ikke er helt sikker på at jeg forstår logikken. Hvis man er på Robinsonlisten får man lige så lidt post som Robinson Crusoe?
Den danske liste bestyres åbenbart af nogen, der hedder Conzoom (?), og på deres site fandt jeg endnu en bonus i den kuriøse afdeling. “Giv mig din adresse, og jeg skal sige dig hvem du er”-servicen. Det lyder som en Facebook-app, men er åbenbart et seriøst værktøj.
Emmes bøger er min boghukommelse, hvor jeg skriver om de bøger jeg læser
Sideblog
Lovecraft: The Colour of Space & Forster: The Machine StopsMonday, 11 July 2011, 11:36 am Mini Modern Classics Box Set er klart værd at ønske sig, for hver af de små bogletter er nemme at have med og indeholder tyngde nok til at underholde en på rejser. Både Lovecraft og Forsters dyst. […]
Patti Smith: Just KidsMonday, 11 July 2011, 10:15 am Just Kids handler om Patti Smiths ungdom og coming of age som kunstner. Selvom jeg ikke kendte til Robert Mapplethorpe, som er bogens omdrejningspunkt og Pattis inspirator, så er det alligevel griben. […]
Sherry Turkle: Alone TogetherMonday, 11 July 2011, 10:09 am Meget amerikansk skrevet bog om robotter og den netbårne spilverden, med masser af illustrative anekdoter og vel-udfoldede argumenter. Dvs. den er amerikansk på den måde, at det er en fagbog, der e. […]
Årets julekalender handler om søde sager. Mr. Nom Nom er en sulten mazarinkage, der bliver udstødt af det gode selskab - følg hans vej til julen i den episke serie Sweet Christmas, hvor intet sukker er helligt.