emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Her kan du læse om de 5% af mig selv, som jeg lægger åbent frem. Og ikke mere end det.

Kaffe i de tidlige morgentimer

Det er en luksus, når man møder tidligt, lige at få sig en kop god kaffe med på vejen. Men når man møder meget tidligt, kan det faktisk godt være lidt svært, selv i København. Jeg har mine egne små mentale lister over hvor jeg kan få min mælkekaffe inden kl 9.

Fra kl. 08 giver det mening at kigge forbi Laundromat Café, Risteriet eller Riccos. Der er mange andre, men det er umiddelbart mine favoritter.

Fra kl 07 går jeg på den nye Kaffeladen i Ndr. Frihavnsgade, kører forbi Emmerys på Øster Farimagsgade eller må helt over til Granola på Værnedamsvej.

Men møder jeg kl 7 eller før det (og ja, det hænder oftere end godt er), så er der ikke så meget andet end Statoils kaffe at hente, når jeg bor hvor jeg bor. Baresso ved Rådhuspladsen åbner 06.30, men det er lidt en omvej i de tidlige morgentimer. Man er ikke meget for at spilde minutterne på den tid af døgnet.

Det jeg rigtig godt kunne tænke mig, var et par sæt datalag, jeg kunne slå til på findvej.dk – måske lavet af mitkbh.dk? Så jeg f.eks. kunne slå kaffe inden kl 7-laget til og se, hvor der var åbne kaffebarer i mit nærområde.

Related Posts with Thumbnails

11 Comments, Comment or Ping

  1. Fie

    Hvis du kommer forbi Laundromat, må du også komme forbi Det Rene Brød-bageren på Nørrebrogade/Elmegade. Rigtig fin kaffe, også kl 7.

  2. Yeah! Åbningstider er min kæphest i øjeblikket, og jeg må se om jeg kan få skrabet en del sammen fra MitKBHs API, m.fl.

    Openhours.dk er også til at snakke med – og ellers må jeg selv fortsat afsondre terrænet, hvilket jeg har gjort lidt i forvejen i de områder, jeg har boet, og lagt data ind på OpenStreetMap. Så må det snart være på tide med et stort mashup med alle de forskellige steder (yay, buzzword-frenzy!)

  3. TC

    Køb en espresso maskine hjem til og lav selv hjemme fra?

  4. @ Fie – jeg mente Laundromat i Århusgade, jeg bor lige rundt om hjørnet. Men ellers et godt tip!

    @ Peter – fedt! Det lyder lovende. Sig til hvis der er noget jeg kan hjælpe med. Af ikke teknisk karakter…

    @ TC – vi har ikke plads til flere maskiner. Really. Men ellers har du ret. Dog er det inde på arbejde jeg har brug for at sidde og søbe i min kaffe.

  5. Kathrine

    Sejt, at du når at cruise forbi ihvertfald 3 kaffebarer, inden du lander på arbejdet (ja – sådan læser jeg da dit indlæg – at det er det, du gør!). Respekt!

  6. Når bare man er på cykel, kan alt lade sig gøre :) Særlig når man passerer tre bydele inden man når frem.

  7. Mikkel

    Jeg kan tilbyde at hejse en Nes med det hele ned fra altanen fra kl 5.

  8. Så skal det være frisk mælk helt uden klumper der er i!

  9. @Emme

    Her er der to links der forhåbentligt kan hjælpe dig med at finde din kaffe.

    Her kan du finde emmerys, og deres åbningstider.
    http://www.nearby.dk/group/emmerys/

    Eller med det her link kan du se alle cafér i dit område. (Hvis kortet er tomt så bare zoom ud).
    https://www.nearby.dk/cat/13/

    Vi har tænkt os at kigge på en måde hvor man kan sige “Kaffe” og så få alle steder der sælger kaffe(dvs, ikke bare caféer, men også q8, statoil, shell).

    Venlig Hilsen
    Team Nearby

  10. Tak! Meget nyttigt :D

Reply to “Kaffe i de tidlige morgentimer”

Katrine Emme Thielke