emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Her kan du læse om de 5% af mig selv, som jeg lægger åbent frem. Og ikke mere end det.

Danskerne og lokationsteknologi – rapport fra LocationLab

Billede 6Jeg elsker små listige rapporter om danskerne og ny teknologi og jeg blev glad, da jeg så @anderscolding offentliggøre en om danskernes brug af og holdninger til lokationsteknologi. Rapporten er lavet sammen med Userneeds og har 2000 respondenter.

Det første der undrede mig var, at rapporten fortæller, at mere end 50% af danskerne siger at de ikke har GPS på deres telefon. Konklusionen i rapporten er, at det betyder at danskernes ved hvad GPS er (ellers ville de vel svare ‘ved ikke’). Men jeg er i tvivl om det er den rigtige fortolkning af det svar. Jeg tror, at mange af respondenterne tror de ved hvad GPS er og ikke ved om de har det på deres telefon. Så mange af de, der har svaret nej, har faktisk GPS.

Kan man mon sammenligne med tal i telebranchen om hvor mange danskere der har GPS på deres (nyeste) telefon? Det kunne være lidt interessant.

Jeg elsker konklusion nummer tre: At det ikke kun er “de unge” der har smartphones. Det er danskerne over en bred kam aldersmæssigt. Det svarer til den fordom at det er de unge der er på Facebook og de unge, man kan nå med kommercielle budskaber på Facebook, når det i virkeligheden er os voksne eller halvgamle røvhuller, der larmer allermest på Facebook og som er nemmest at engagere. De seneste projekter jeg har lavet, viser klart, at de yngste målgrupper laver en meget skarp opdeling mellem deres sociale liv (på f.eks. FB) og alle seriøse beslutninger om køb, uddannelse og job må meget gerne foregå på tilsvarende seriøse medier.

Konklusion fem omkring kvindernes lavere brug af kort på deres smartphones vil jeg slet, slet ikke gå ind i. Det vil blive en endeløs diskussion af, om det er fordi vi ikke kan læse kort alligevel eller om det er fordi vi forbereder os bedre og derfor ikke har brug for kortet. Eller noget.

Hvis vi skal være seriøse igen, så er det ærgerligt men forståeligt, at danskerne stadig er relativt skeptiske overfor lokationsteknologier. Meget overordnet kan man sige, at både mænd og kvinder synes det er skræmmende at andre kan se deres position og kan ikke umiddelbart se noget praktisk i det. De synes ikke det er specielt hyggeligt, og de tror, at det kan føre til indbrud i deres hjem.

Jeg synes ikke der er en tydelig logik, der gør, at det er nemmere for indbrudstyve at finde mig og min position på FourSquare, end det er at ringe til mit arbejde og spørge om jeg er der.  Skepsis handler ofte heller ikke om logik, men er den emotionelle stopklods der gør, at vi ikke kaster os ud i noget nyt, før vi kan se en fordel af den ene eller den anden slags.

(Se også den næste rapport fra LocationLab om den spontane geosociale forbruger)

Kaffe i de tidlige morgentimer

Det er en luksus, når man møder tidligt, lige at få sig en kop god kaffe med på vejen. Men når man møder meget tidligt, kan det faktisk godt være lidt svært, selv i København. Jeg har mine egne små mentale lister over hvor jeg kan få min mælkekaffe inden kl 9.

Fra kl. 08 giver det mening at kigge forbi Laundromat Café, Risteriet eller Riccos. Der er mange andre, men det er umiddelbart mine favoritter.

Fra kl 07 går jeg på den nye Kaffeladen i Ndr. Frihavnsgade, kører forbi Emmerys på Øster Farimagsgade eller må helt over til Granola på Værnedamsvej.

Men møder jeg kl 7 eller før det (og ja, det hænder oftere end godt er), så er der ikke så meget andet end Statoils kaffe at hente, når jeg bor hvor jeg bor. Baresso ved Rådhuspladsen åbner 06.30, men det er lidt en omvej i de tidlige morgentimer. Man er ikke meget for at spilde minutterne på den tid af døgnet.

Det jeg rigtig godt kunne tænke mig, var et par sæt datalag, jeg kunne slå til på findvej.dk – måske lavet af mitkbh.dk? Så jeg f.eks. kunne slå kaffe inden kl 7-laget til og se, hvor der var åbne kaffebarer i mit nærområde.

Ugens tag på Twitter

I denne uge glæder jeg mig til at følge tagget #politiskecovernumre.

Jeg elsker allerede Hvorfor er Løkke så lunefuld, Do You Villy Want Me og Merkel don’t preach.

Tak, @lasserimmer. Tagget startede mandag morgen og her til aften har det spredt sig som en steppebrand. Forvent bunker af vandede vitser. Kommer #politiskecovernumre til at overgå den danske version af #oneletteroffmovies (#etbogstavvækfilm)? Time will tell.

(Ærgerligt at Twitter ikke gemmer gamle tweets. På den anden side – så kan man gentage de sjove memes hveranden måned)

Lær at forstå din mus

(Tak til Den Adaptive Hukommelse)

Liste over dyr

(tak til Sønder)

Liste over dyr jeg kan huske jeg har rørt ved:

  • Hund (pelset)
  • Kat (ditto)
  • Hest (støvet)
  • Hamster (som en lillebitte sæk små knogler)
  • Marsvin (en lidt større sæk små knogler)
  • Elg (knoklet)
  • Egern (spændt fjeder)
  • Kanin (mimrende)
  • Får (fedtet)
  • Døde fisk og klappe-fisk (skællet og slimet)
  • Igle (slimet. Er igler egentlig dyr?)
  • Sandorm (meget bløde. Dyr?)

Liste over dyr jeg kan huske har rørt ved mig:

  • Edderkop (klamt)
  • Flue, bi, myg, loppe og græshoppe (belastende)
  • Gople (max slimet)
  • Ged (fucking børnezoo)

Apropos Katapulten.dk

I dag har der været noget snak om katapulten.dk, et spil for ingeniører og andre nørder. Og som altid er spillet ikke nok for alle – nogen ønsker sig en rigtig katapult. Og så var det jeg så denne (på saxtoft.com).

I øvrigt er vi en del på Advice, hvor jeg arbejder, der har projekter med ingeniører som målgruppe. Så for os har jeg oprettet en liga på katapult.dk, hvor vi kan se om vi kan nå op på siden af ingeniørerne. Tænk hvis humanisterne vandt!
(send mail hvis du skal inviteres ind)

De store spørgsmål om ost og pølse

Jeg har aldrig rigtig fået det endegyldige svar. Måske fordi det er lidt pinligt at spørge. Men som jeg gradvist bliver ældre, forsvinder mit pinlighedsfilter (jeg bliver en træls, træls mor for en teenager).

Så lad mig høre: Skal/skal ikke spise den gule kant på Port Salut-osten?

Og lige så vigtigt: Skal/skal ikke spise den del af skindet på f.eks. en chorizo, der sidder under den officielle indpakning – du ved, den der del af pølseskindet som man skal bruge pincet, neglesaks og en engels tålmodighed for at fjerne. Den der er så integreret med pølsen, at den er mere pølsehud end egentlig pølseskind.

Pølsehud.

Ikke noget kønt ord. Beklager. Jeg håber du forstår hvad jeg mener.

Slik er godt for dig – dårlig samvittighed er usundt

Jeg har jo altid vidst det. Det er bedre at spise slik og kage uden skyld, end at få mavesår af hele tiden at tænke på det og udøve benhård selvkontrol. Og nu hvor selv det konservative Institut for Fremtidsforskning er med på den vogn, så er håbet lysegrønt og vinteren fuld af hele e-nummer-regnbuens farver.

Retox hedder den nye bølge, hvor du dropper detox’en med al dens speltherlighed, og gør som franskmændene: alt med måde. Det er den gode gamle lægmandslogik, gyngerne og karusellerne – hvis bare jeg spiser varieret, så kan der i det mix godt blive plads til en god pose bland-selv.

Mangler du inspiration til din Retox-kur? Så kig forbi Slikleksikon.org – for viden feder ikke.

(Tak, Sanne)

Dracula-bolsjernes 25 års jubilæum

De er gode og stærke, men på en ikke de-er-gode-for-dig-når-du-har-ondt-i-halsen-måde. Draculabolsjerne har altid været tydelige i deres usundhed. Der er ikke noget stukket under stolen, når man suger det stærke pulver af overfladen og knaser den søde bolsjekerne.

I anledning af bolsjernes 25 års jubilæum, er der kommet en mega-udgave og en slikkepind. Og jeg må sige, at ingen af dem lever helt op til Dracula-klassikeren.

Der står bag på posen, at ikke nok med, at bolsjerne er større, de har et tykkere lag af ægte lakridspulver, og så har de som noget nyt fået et fyld at ægte lakridspulver. Den med størrelsen er god nok, men det tykkere lag af lakridspulver er svært at finde. Det er lidt ærgerligt, at mega-bolsjet giver indtryk af, at der bare er blevet mere af det søde bolsje, ikke af det, der gør dem så populære: det dejlige krassepulver.
Godt nok er der lidt af det indeni, men når man når dertil, er ens mund helt oversødet af det tykke bolsje.

Slikkepinden er svær at genkende som værende i familie med Draculabolsjet. Hvis det ikke lige var for indpakningen. Bolsjet er for det første transparent og der er ikke skyggen af lakridspulver nogen steder. Bolsjet smager mildt af lakrids, og så er den ikke længere. Der står på posen, at slikkepindene er med ægte lakridspulver, men det må være blandet i bolsjedejen, for det er hverken udenpå eller indeni.

Det er lidt skuffende, at de to produkter ikke er bedre, for det er da en god idé at prøve at gøre det gode endnu bedre. Jeg vil for fremtiden holde mig til de klassiske Draculabolsjer.

,

Katrine Emme Thielke