Jeg elsker små listige rapporter om danskerne og ny teknologi og jeg blev glad, da jeg så @anderscolding offentliggøre en om danskernes brug af og holdninger til lokationsteknologi. Rapporten er lavet sammen med Userneeds og har 2000 respondenter.
Det første der undrede mig var, at rapporten fortæller, at mere end 50% af danskerne siger at de ikke har GPS på deres telefon. Konklusionen i rapporten er, at det betyder at danskernes ved hvad GPS er (ellers ville de vel svare ‘ved ikke’). Men jeg er i tvivl om det er den rigtige fortolkning af det svar. Jeg tror, at mange af respondenterne tror de ved hvad GPS er og ikke ved om de har det på deres telefon. Så mange af de, der har svaret nej, har faktisk GPS.
Kan man mon sammenligne med tal i telebranchen om hvor mange danskere der har GPS på deres (nyeste) telefon? Det kunne være lidt interessant.
Jeg elsker konklusion nummer tre: At det ikke kun er “de unge” der har smartphones. Det er danskerne over en bred kam aldersmæssigt. Det svarer til den fordom at det er de unge der er på Facebook og de unge, man kan nå med kommercielle budskaber på Facebook, når det i virkeligheden er os voksne eller halvgamle røvhuller, der larmer allermest på Facebook og som er nemmest at engagere. De seneste projekter jeg har lavet, viser klart, at de yngste målgrupper laver en meget skarp opdeling mellem deres sociale liv (på f.eks. FB) og alle seriøse beslutninger om køb, uddannelse og job må meget gerne foregå på tilsvarende seriøse medier.
Konklusion fem omkring kvindernes lavere brug af kort på deres smartphones vil jeg slet, slet ikke gå ind i. Det vil blive en endeløs diskussion af, om det er fordi vi ikke kan læse kort alligevel eller om det er fordi vi forbereder os bedre og derfor ikke har brug for kortet. Eller noget.
Hvis vi skal være seriøse igen, så er det ærgerligt men forståeligt, at danskerne stadig er relativt skeptiske overfor lokationsteknologier. Meget overordnet kan man sige, at både mænd og kvinder synes det er skræmmende at andre kan se deres position og kan ikke umiddelbart se noget praktisk i det. De synes ikke det er specielt hyggeligt, og de tror, at det kan føre til indbrud i deres hjem.
Jeg synes ikke der er en tydelig logik, der gør, at det er nemmere for indbrudstyve at finde mig og min position på FourSquare, end det er at ringe til mit arbejde og spørge om jeg er der. Skepsis handler ofte heller ikke om logik, men er den emotionelle stopklods der gør, at vi ikke kaster os ud i noget nyt, før vi kan se en fordel af den ene eller den anden slags.
(Se også den næste rapport fra LocationLab om den spontane geosociale forbruger)
