emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Her kan du læse om de 5% af mig selv, som jeg lægger åbent frem. Og ikke mere end det.

Foreløbigt farvel til KommunikationsCast

pause2-300x228169 podcasts om kommunikation. 706 kommentarer, 450 ratings, 1055 tags (okay, ikke noget at være stolt af) og et utal af interviews. Siden d. 1. april 2007 har KommunikationsCast haft gennemsnitligt 2 interviews per program og en gennemsnitlig programlængde på 45 minutter.

Det er i omegnen af 7000 minutters podcasting.

Vi har talt med kendisser og niche-celebrities, nørder og direktører, og kommunikationsfolk på alle trin af rangstigen. Vi har talt om kampagner, nye og gamle medier, om alt indhold der bare tilnærmelsesvis lugter af kommunikation – og vi har haft en stor kærlighed til det digitale og sociale.

Vi startede med 50 lyttere og slutter nu omkring de 700 per podcast.

KommunikationsCast går på orlov på ubestemt tid. Det har været det fedste con amore-projekt, den bedste personlige uddannelse i kommunikation og en fantastisk lektion i at være et nichemedie. Mange af vores lyttere har overgået al forventning med deres engagement. Bare det at vi havde lyttere vi ikke kendte personligt, overgik vores forventning.

Vi vil – hvis vi falder over noget godt – stadig publicere det på kommunikationscast.com individuelt, men det ugentlige podcast er sat på standby på ubestemt tid. Vi er ikke helt klar til at give slip på KommunikationsCast. Men vi ved på den anden side heller ikke hvad fremtiden bringer.

Mikkel Westerkam er per 1. juli tiltrådt som programchef på The Voice TV og Radio, og har derfor mere end et fuldtidsjob at tage sig af. Katrine er tilbage efter barsel på Advice som senior rådgiver, og selvom man godt kan have ego-projekter ved siden af job & barn, så er tiden alligevel knap. Men det vigtigste argument er nok, at vi er ved at løbe lidt tør for emner og energi.

Vi vil gerne takke dem, der har været med de sidste 3 år og 3 måneder; vores eksperter Martin Sønderlev, Peter Andreas og Patrick Damsted,  vores udsendte i NY Ida Jeng, alle de mennesker, der har brugt deres tid på at blive interviewet af os, lyttere og kommentatorer, vores illustrator Malene Hald, vores WordPress-mand Søren Hugger Møller og alle vennerne af huset, der har hjulpet med interview-kontakter, gratis adgang til konferencer og andet godt, der gør livet værd at leve i nichemedie-land.

Tak – og forhåbentligt på genhør.

Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam

Related Posts with Thumbnails

9 Comments, Comment or Ping

  1. Tak for mange interessante og underholdende timer.

    Jeg er et eksempel på en af dem I ikke kender personligt.

    I vil blive savnet.
    Godt arbejde.

  2. Mange tak for god underholdning og viden. Og auto-tune :)

    Jeg kommer til at savne jeres podcast, men forstår udmærket, hvordan det kan være udfordrende at finde tid og energi til at blive ved.

    Imponerende i sig selv, at I foreløbigt nåede til 169.

  3. Noooooooooooooooooooooo!

    Thanks for all the sound, u will be missed!

  4. Encore og da capo er min første indskydelse, men tak for mange timer i godt selskab. Og et af de absolut bedste nichemedier i Danmark!

  5. Morten Lykkeberg

    Øv. Kommer til at savne jer. Gode faglige indslag på en personlig måde.

    I har fyldt mine øre på mange cykel- og løbeture. Tak for det.

  6. Er lige kommet hjem fra ferie, har opdateret iTunes og bemærket, at der ikke var mere på kanalen. Målløs har jeg så læst mig til, at I er holdt op. Det er jeg ked af – det er et tab.
    Jeg tror at jeg har været med på de seneste 95 procent af jeres podcasts, indtaget på strækningen mellem Brønshøj og Sankt Peders Stræde mandag morgen…
    Altid en fornøjelse, ind imellem også årsag til at jeg mødte for sent på arbejde, når jeg lige skulle høre lidt mere.
    I har været mine øjne og ører ind i mange sammenhænge, som jeg ikke ville komme i af mig selv – været en del af min løbende omverdensorientering.
    Så jeg står endnu lidt som fårene og glor – hvad nu?

  7. Tak skal I have. Det er også med vemod at vi har sagt (foreløbigt) farvel til KCast.

    Vi skulle aldrig have holdt ferie – det var jo det der gik galt! :)

  8. Martin B.

    Nej, lad vær’ med det!

    Du vil blive savnet…
    …Mikkel kan man i tide og utide høre på TV2 i reklamepausen ;-)

  9. Også stor tak herfra. Ærefrygtindgydende indsats som har forbedret og forskønnet min daglige cykeltur i flere år.

Reply to “Foreløbigt farvel til KommunikationsCast”

Katrine Emme Thielke