emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Hverdagens og arbejdets detaljer siden 2002. Og links + billeder + video.

Pay with a tweet – betal med social valuta

chartDet var vel blot et spørgsmål om tid, før al vores snak om social kapital & valuta fik nogen til at tænke, at det jo er til at betale med.

Pay with a tweet lader dig betale med en præ-fabrikeret tekst for f.eks. en bog, men sikkert med tiden også for andre digitale ydelser, der kan sælges i bulk (dvs. de er digitalt skalérbare). Tanken er den klassiske virale; du fortæller dine followers på Twitter om bogen via tweetet, til gengæld får du bogen.

Jeg har nu prøvet det – jeg ‘købte’ bogen ‘OM MY GOD WHAT HAPPEND AND WHAT SHOULD I DO’ (really, det hedder den) – med det uskønne tweet “This Book helps you to move into the Digital era of awesomeness. Download it for free: http://bit.ly/4R9rth”, som meget dårligt passer til min vanlige Twitterstil. For at få  bogen, skulle jeg dog tweete via deres app, og da jeg godkendte den, godkendte jeg også, at de fik adgang til min profil, hvilket jeg nu er lidt ked af.

Ideen er sådan set fint; systematiser det mikrovirale. Det havde være sympatisk, hvis man kunne få lov at redigere det tweet kan sender ud. Og egentlig bryder jeg mig ikke om at blive gidseltaget – altså, jeg får først bogen, når jeg har sendt tweetet. Hvis det var en fed nok bog, så skulle jeg nok tweete url’en alligevel.

(Ps. Man kan nemt slette sit tweet, når bogen er downloadet – og under dine settings på Twitter kan du trække app’ens rettigheder til din konto tilbage.)

Related Posts with Thumbnails

6 Comments, Comment or Ping

  1. Men er bogen så god?

  2. Jeg forstår godt dit forbehold ved, at du giver dem adgang til din profil. Jeg synes dog idéen om at betale med et Tweet er virkelig smart. Konkretiserer social valuta på en simpel og forståelig måde. Kender du til andre eksempler?

  3. Problemet er sføli at det ikke er dig der betaler, men dine followers – med deres attention. Og helt enkelt: Det skalerer ikke. 50 af dem her om dagen fra netværket og så er den trend død. Eller hvad? Jeg synes det er en klar non-model.

  4. Hov nu glemte jeg lige anden halvdel. Det minder mig om den slags “smarte” tlfabonnementer fra 90erne hvor det er gratis for dig, men alle dine venner til gengæld betaler overpris for at ringe til dig.
    Dem er der givetvis stadig masser af derude, men det er ikke mit indtryk at det er en vindende model – det ender med at sætte kunderne i et dårligt lys.

  5. @Claus: Rigtig god pointe, at det hurtigt risikere at devaluere den sociale valuta. Samtidig handler det vel også om, hvor meget den enkelte bruger har lyst til at belaste sit netværk (med risiko for en masse unfollows). Kunne man ikke forestille sig, der opstår en form for konsensus omkring hvad og hvor ofte, det moralsk er korrekt at betale med Tweets?. Jeg tror dog ikke, at det vil være en enestående betalingsmodel, men muligvis starten på hvordan social kapital kan konkretiseres.

  6. Zero 7 – et af de bands jeg hører en del, har også fundet “Pay with a tweet”; http://twitter.com/zero7official/status/16766420214

    Overvejer om vejen frem kunne være en skyggekonto på twitter (kun til den slags tweets) så man ikke belaster andre end dem, der har valgt at følge min almindelig konto.

Reply to “Pay with a tweet – betal med social valuta”

Katrine Emme Thielke