emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Hverdagens og arbejdets detaljer siden 2002. Og links + billeder + video.

Sådan slipper du for VM-fodbold snak på Twitter

Ser du også med gru frem mod en periode med en syndflod af tweets og statusbeskeder om kedelig fodbold? Frygt ej, du kan gøre noget.

  1. Først og fremmest skal du bede dine venner om at tagge deres tweets og statusbeskeder. Det gør livet nemmere for alle. For selvom du filtrerer tweets fra med ordene fodbold og vm, så vil du alligevel ikke slippe for tweets såsom “Hvad hvis Sørensen-Kjær-Bendtner-aksen ikke bliver klar?” (Tak, Blufferens guide til VM).
  2. Hvis du ikke allerede bruger en app af en art til tweets & FB-statusbeskeder, så anbefaler jeg Tweetdeck. I deres seneste version (0.34.3) kan man sætte et globalt filter, og derved filtrere alt fra på f.eks. #vmdk, eller blot på ordet fodbold (se billede nedenfor). Man kan vælge om den skal sortere fra kun på Twitter, eller om den også skal inkludere Facebook og Google Buzz. Her har jeg bedt om at få sorteret alle tweets og FB-statuslinier med tagget #vmdk og ordene fodbold og VM fra.
  3. Hvis du ikke bruger en app, og kigger tweets kun på Twitter.com, så brug muuter.com. Her kan du mute folk på tags eller ord, men bemærk at den person forsvinder helt fra din strøm i perioden hvor du muter, ikke kun deres vm-fnidder.

(Tak til @LDaugaard og @jeppeengell)

Global filter

Related Posts with Thumbnails

4 Comments, Comment or Ping

  1. Muligheden for at filtrere er i særklasse den største forbedring ved den nyeste udgave af Tweetdeck. Hos mig skabte det størst glæde, at jeg nu kunne frafiltrere alle de her foursquare-opdateringer om, hvem der nu befandt sig hvorhenne.

  2. Fantastisk – det har jeg gået og ventet på. Folk der snakker fodbold er hermed fjernet fra mit åsyn :-)

  3. Kan godt se visse fordele i det der. Forstår bare ikke, hvorfor det skal gå ud over VM…

Reply to “Sådan slipper du for VM-fodbold snak på Twitter”

Katrine Emme Thielke