emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Hverdagens og arbejdets detaljer siden 2002. Og links + billeder + video.

Strik & druk

Strikker: “… og det ville være lige som tykt garn på pind 8, der blev filtet!”

Alle strikkere: “Hahahaha!!”

Mig: “?!?”

Jeg er nu sikker i min sag; uanset med hvilket emne man er nørdet (=passioneret) omkring, så er nørdtrækkene de samme. Den indforståede humor, engagementet i detaljer og ønsket om at have mere tid til at nørde. Det er ikke første gang jeg har hørt nogen ønske sig en dobbeltsidet lungebetændelse, så der var mere tid at tage af.

Jeg var i går for første gang til arrangementet strik & druk, og det er ikke sidste gang, selvom jeg er så meget novice, at det føltes som at sidde ved voksenbordet for første gang og spekulere over hvad det mon er de andre taler om. Og ja, jeg strikker. Jeg lærte at slå masker op og strikke ret på Youtube, men jeg vil stadigvæk helst have tips og tricks af rigtige mennesker.

Related Posts with Thumbnails

2 Comments, Comment or Ping

  1. “Filtet? Ja, og Kauni blocker vildt godt.”

  2. Jeg kan end ikke læse en strikkeopskrift. Men en skønne dag vil jeg forstå joken!

Reply to “Strik & druk”

Katrine Emme Thielke