Aj og amen. Meget mærkelige ord i dansk.
Aj (eller nogen gange ej), bruges som et udvasket nej. Når man ikke tør sige et klart, ringende NEJ, og så i stedet bruger lidt af lydene fra JA, så modtageren ikke føler (af)slaget så hårdt. “Aj, det synes jeg ikke du har ret i”. Det er nok i familie med “Aaaarrj!”
Amen (ofte ammen) bruges som et svagt JAMEN, som igen nok skal oversættes til NEJ-MEN, eller NEJ-OG. “Amen, det synes jeg ikke”. Måske bruges det også som en slags afledningsmanøvre først i sætningen. Et ord, som man ikke rigtig kan beskylde for betydning, placeres først, så taleren køber sig et par milisekunder mere tid til at finde på en god undskyldning. Eller forklaring. “Amen, det var ikke med vilje!”
“Amen, aj!”
No Comments, Comment or Ping
Reply to “Aj og amen”