Den kom med posten fra Bruxelles i går, bøfformeren.
Den har cirkuleret i en vennegruppe i årevis, jeg kan ikke huske hvornår det startede. Men de, der var mest satte, fik den og kunne lade den gå videre når de blev overgået i sathed. Dvs. når folk blev gift, købte ejendom, købte bil, fik børn, og alle andre typer familiepakker der inkluderer en bøfformer i skuffen og æblekagerasp i skabet.
Og nu er den min; tildelt for hjørnesofa, barn og fælles indkøbt affaldsstativ fra IKEA.
Jeg tror vi skal have hakkedrenge med bløde løg på søndag.

3 Comments, Comment or Ping
AK
Den virker ganske glimrende om end den er lidt løs i leddet. Tror nok, jeg endnu er den eneste der rent faktisk har afprøvet den til trods for, den nu har været rundt hos ca. 5-6 vennepar.
VH
BXL-familien
Mar 27th, 2010
emme
Vi har lige fået hakkedrenge a la bøfformer, og den virker da glimrende. Vi er ret imponerede. Og tak for pakken!
Mar 27th, 2010
Laura
*Selvfølgelig* har vi aldrig brugt bøfformeren – man bruger jo heller ikke sit ridderkors til at udstikke småkager med, vel?
Apr 13th, 2010
Reply to “Bøfformeren”