emmes weblog

Katrine Emme Thielkes personlige weblog. Hverdagens og arbejdets detaljer siden 2002. Og links + billeder + video.

Her må al drømmetydning give fortabt

Det starter udramatisk.

Jeg tager et par Jimmy Choo plateau-sandaler fra Ecco på. De er cremefarvede. Og så grimme, som man kun kan få dem i drømme.

Jeg står på det skrå tag af en 8-etagers bygning med et reb i hånden. Rebet er fæstnet et sted over mig, og jeg spørger min veninde Laura, om det mon når helt ned til jorden? Laura træder helt cool ud over kanten på bygningen for at undersøge sagen for mig.

Mens jeg venter på hendes dom, skvatter jeg i mine Jimmy Choo plateau-sandaler fra Ecco og falder med hovedet først ud over kanten på taget. Jeg falder et par sekunder. Det går hurtigt, når man falder.

Jeg vågner med et kæmpestort panisk hjerte, der forsøger at banke sig ud af mit bryst.

Det mest underlige er, at det her efterfølgende går op for mig, at plateau-sandaler er højeste mode i år. Jeg drømmer moderigtigt? Folk der kender mig, vil vide hvor usandsynligt det er. Retfærdigvis skal det nævnes, at de plateau-såler jeg så i min drøm, mest lignede dem fra de gyselige Buffalo-sko.

Related Posts with Thumbnails

2 Comments, Comment or Ping

  1. Frank

    Jeg vil tro, at et intensivt kig (med returret) hos Brandos http://kortlink.dk/brandos/7ktn vil kurere den værste højdeskræk.

  2. Hehe. Måske skulle jeg gå planken ud og få mig et par sikkerhedssko.

Reply to “Her må al drømmetydning give fortabt”

Katrine Emme Thielke