emmes weblog

1. Jesper

   Lidt som denne?
   http://www.youtube.com/watch?v=YtGSXMuWMR4&feature=fvsr
   

   Feb 18th, 2010

2. Andreas Hansen

   1. For at give nærvær og skabe liv og fremdrift i historien. Ofte hiver journalister en voxpop ud af ærmet, når en “kedelig” statistik skal peppes op.

   2. Du får mig ikke ud i et dybt forsvar for voxpop som disciplin, men forsvaret ligger i, at der ofte følges op med referencer til statistisk over danskernes generelle holdning. Men i de tilfælde, hvor det blot er “manden på gaden”, fungerer voxpop på samme måde som stemningsreportager på skrift, hvor journalisten hører en tilfældig taxachauffør, tilskuer eller trafikant om, hvad vedkommende synes.

   3. Afhængig af historien prøver man at spotte efter målgruppen. Handler det om pensionsmodne danskeres holdning til efterløn, får skoletaskebefængte islæt lov at slippe. Danskere er generelt meget sky over for tv, så når man har “et bredt udsnit” (dvs. tre forskellige udsagn) i kassen, som fungerer, er historien hjemme.

   4. Nabo-eksemplet vil man ikke kalde for en voxpop. Her interviewes personen som vidne – og kan reelt give en indsigt i, hvordan det må føles at være nabo til en morder. Spørgsmål til voxpops er generelt: “Hvad mener du om…”, eller “Har du”, eller “Ville du”? Du kan sammenligne det med en gallupmåling, hvor man tager temperaturen på vælgere og forbrugere m.fl.

   5. Voxpop KAN skabe fremdrift i en godt fortalt nyhedshistorie. Mange nyheder glider bedre ned, hvis man kan få seeren til at smile undervejs, og det formår (gode) voxpop. Samtidig skaber voxpop også identifikation, hvilket er vigtigt i journalistisk formidling. Men for mig at se er der særligt tre typer voxpop, hvoraf de to er i orden:

   1) Ved historier baseret på meningsmålinger. Her ved journalisten, om “manden på gaden” statistisk dækker over danskernes holdning. Det er i orden.

   2) Ved store begivenheder, hvor vi ved, at reaktionerne er ret ens (sport, royalt pjank, etc.). I orden – her er vi i forvejen i underholdningsindustrien.

   3) Som hurtig research. “Men hvad mener danskerne på gaden?”. Her er det misbrug af voxpop, fordi journalisten prøver at skabe et præmis om, at den tre-fire mand store meningsmåling reelt giver et billede af noget som helst. Dog kan voxpopen kvalificeres, hvis den målte gruppe er meget lille (lokalbefolkning contra landsdækkende). Generelt ikke i orden.

   Og endelig: Der er selvfølgelig et mætningspunkt. En mulighed for overload. Som når alle gangsta-videoer indeholder de samme store biler, bare damer og blingbling. Så ryger effekten fuldstændig. Dog er brugen af voxpop på eksempelvis News stærkt begrænset, fordi selve formidlingen er anderledes og langtfra så case-baseret, som i nyhederne på DR og TV2.

   Sig endelig til, hvis flere spørgsmål melder sig i din research. Jeg har lavet min del af de forbandede voxpops

   Feb 18th, 2010

3. emme

   Andreas, det kan være jeg vil spørge dig om et interview på et tidspunkt. Og tak for det grundige svar!

   Jeg må sige, at jeg ofte undrer mig over brugen af voxpop (ikke lige på NEWS dog, hvor brugen, som du selv siger, er begrænset). Jeg forstår dem godt som stemningsbillede, men jeg synes de kan blive ret pinlige, når der står en dansker og vrider sig foran mikrofonen, og jeg synes at der er en overvægt af føle-spørgsmål – især til vidner til alt fra sportsbegivenheder til naturkatastrofer. Selvfølgelig vil vi gerne vide hvordan det FØLES at være midt i en vild storm… men af og til er det meget indlysende hvordan det føles (f.eks. hvordan det føles at have tabt kampen, vundet millionen, mistet en god ven), og så er det spild af et spørgsmål. Jeg vil hellere have noget at vide jeg ikke vidste.

   Måske har jeg lige så meget et horn i siden på voxpops som en del af et større horn i siden på en nyhedsformidling, som jeg synes i stigende grad er meget vinklet og med et lavere informationsniveau end tidligere.

   Jeg er jo ved at være gammel nok til at sidde foran skærmen og råbe at alt var bedre i gamle dage

   (Er der egentlig nogen der kan huske om det var bedre i gamle dage? Eller om det var anderledes? Jeg synes jeg huske at min far også har siddet og råbt af nyhedsformidlingen da jeg var barn…)

   Feb 19th, 2010

4. emme

   @ Jesper: Haha! PRÆCIS sådan

   Feb 19th, 2010

5. Andreas Hansen

   Emme, anytime.

   Jeg tror dog stadig, at du har udvidet begrebet “voxpop” til at omfatte lidt vel rigeligt. En voxpop er ikke spørgsmål om, hvordan det føles at have vundet en kamp, en million – eller mistet en god ven. Her taler vi i stedet enten om “cases” (oh, vi journalister elsker dem), “øjenvidneberetninger” – eller om en “stemningsrapport” i tilfælde af interviewspørgsmål, der ender med svaret: “DET ER FOR FÅCKIN’ FEDT, AT DANMARK VANDT” (efterfulgt af lyden af kompressorhorn).

   For lige at hive fagkundskaben – aka min gamle skole – frem, skriver de klåg’ på update.dk, at voxpop “er en rundspørge til nogle – i princippet – tilfældige mennesker” for at vejre holdningen til et givent emne.

   “Voxpop” kommer i øvrigt af det latinske vox populi = folkets stemme (og for rigtige sprognørder kaldes det også “enquete”, særligt hvis der kun indgår kendte personer – den betegnelse kendte jeg ikke lige (læs hele definitionen her: http://bit.ly/cgKGhE)).

   Jeg er i øvrigt dybt enig med TV3′s tidligere nyhedschef, Klaus Larsen, der i samme link er citeret for at have sagt følgende:

   “Voxpop er godt til at lette og lufte en historie – men det er rent fis.”

   Feb 22nd, 2010

Reply to “Søges: Journalister der mener noget om voxpop på tv”