emmes weblog

I nat havde jeg mareridt. Jeg drømte at alle spamfiltre i verden holdt op med at virke, og at det væltede ud af indbakker verden over med mails om kasinoer, potens-medicin og billige softwarelicenser.

Ingen kunne finde de rigtige beskeder fra deres familie, venner og kolleger, og en række offentlige services holdt ganske enkelt op med at virke, fordi de mennesker der bemandede dem, var druknet i spam. Verden var helt stille, mens vi med bøjede nakker over skærmen sorterede os igennem tusinde efter tusinde af digitale pakker.

Og så snart spam’en slap fri af filtrene, begyndte den at yngle. Kasino-spam fik horeunger med kopi-Rolex-spam, og deres afkom blev en særlig hybrid, der kunne krydse over til den analoge verden, og begyndte at mose sig ind ad brevsprækker. Først stille og diskret, som en lille flyer der kunne gemme sig under avisen, siden mere aggressivt i glittede syndfloder, der sprængte postkasser og blokerede entréer.

Og da spam først havde fået smag for farvet papir og tryksværte, var der ikke langt til deres indtog i blade og bøger, hvor spammails, der beder om dit kontonummer, så du kan få en million, pludselig havde hundredvis af dejlige trykte sider til at udbrede argumentationen.

Nu ejede spam alle ord, og efter et par hurtige generationer – en spam-generation er ca. 140 karakterer – kravlede de ind i munden på menneskene, hvor ordene kom fra, og groede som parasitter på tunge og stemmelæber, så alle ord vi sagde blev spam. Ordbogen ryddet, som en mundfuld rådne tænder, og erstattet af et ord: Spam.

Spam-parasitten blev fed og glad af al den spam-aktivitet og besluttede at gå til kilden. De kravlede op i vores hoveder, hvor den nød en måltid hjernegrød, inden den fyldte hullet med en turban lavet af spam.