Er det med kedsomhed, som med ulykkelighed? Tolstojs måske mest berømte linie ”alle lykkelige familier ligner hinanden, men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig” siger, at det trælse har mange ansigter. Jeg kom til at tænke på det, fordi jeg er ved at læse The Selected Works of T.S. Spivet (herlig bog), og hovedpersonen beskriver, med udgangspunkt i hans søster, hele fem typer kedsomhed:
- Afventende kedsomhed: Noget stort lurer forude og forhindrer dig i at kunne koncentrere dig om noget som helst, og så begynder du at kede dig
- Svigt-kedsomhed: Du forventer dig noget bestemt af en aktivitet eller situation, men det bliver ganske anderledes, og så keder du dig
- Aggressiv kedsomhed: Her er kedsomhed ikke et modus, men mere en besked til omverdenen; bruges ofte af teenagere, der kaster sig på sofaen med ordene ‘jeg keder mig!’
- Rituel kedsomhed: I stedet for at blive ked af det, sur eller noget andet krævende, kan den erfarne keder vælge at kede sig
- Monotoni-kedsomhed: Af og til keder man sig bare, når man har udført en aktivitet eller været i en situation længe nok
(Min kluntede oversættelse fra side 199 i hardback-versionen)
Jeg har ellers ladet mig fortælle, at der kun er tre typer, nemlig når “…we are prevented from engaging in something, when we are forced to engage in some unwanted activity, or when we are simply unable, for no apparent reason, to maintain engagement in any activity or spectacle.” (fra Wikipedia) Jeg kan godt genkende den med at deltage i noget, som ens hjerne skriger ‘neeeeejj!’ til, det er noget af det værste at udholde, fordi det ofte sker i situationer, hvor det vil være upassende at falde i søvn.
Den rituelle kedsomhed kan jeg egentlig godt lide findes; det er muligheden for ikke at tage på vej over et eller andet, og bare besluttet sig for at kede sig. Det er dog også lidt teenage-agtigt og samtidig arrogant, at tænke at verden ikke kan få ens pis i kog, den er bare kedelig.
Nå, men inden læseren kommer til at lide af svigt-kedsomhed ved dette indlæg, vil jeg vende tilbage til min bog.
2 Comments, Comment or Ping
Søren Holmberg
Jeg vil så gerne eje den bog. Glemte at købe den engelske udgave da jeg alligevel var i London, og har en svag fornemmelse af at jeg ville gå glip af en masse gode ting ved at læse den på dansk. Det er jo et forholdsvis avanceret sprogbrug den lille “Spivet” har.
Jan 31st, 2010
emme
Og illustrationerne er smukke. Husk at læse alle fodnoterne
Feb 2nd, 2010
Reply to “De fem typer af kedsomhed”