Jeg elsker appelsiner. Store saftige jule-appelsiner. Tyk eller tynd skal, der venter som regel noget godt i midten. Men jeg kommer altid til at tænke på den historie i 1001 Nats Eventyr, om manden,der havde svoret at vaske sine hænder 3 x 40 gange inden han spiste en særlig ret, som han holdt meget af.
Jeg har min egen skrælleteknik, men appelsinen vinder altid. Jeg kan nemlig ikke tåle hverken skallen eller saften på mine hænder, så jeg må vaske, skrubbe og creme ind, inden jeg slår ud i røde knopper. Faktisk kan jeg næsten ikke holde ud at se andre skrælle appelsiner og klementiner, mine hænder krymper sig af sympati. Særlig hvis de bagefter gnider deres hænder i en tør papirserviet… uuiirgh! Det er som en hel skoleklasses negle på en tavle. Bare den gnattende lyd, og synet af deres orange fingerspidser, giver mig kuldegysninger.
Men jeg elsker appelsiner. Hvis de bliver skrællet af nogen andre i et andet rum, hvor jeg hverken kan høre eller se dem. Og hvis jeg må spise dem med kniv og gaffel.
2 Comments, Comment or Ping
Julie
Uiiiii, jeg er én stor kuldegysning efter denne beskrivelse. Jeg kender det, mand!
Dec 11th, 2009
Charlotte
Kære Emme
Min erfaring med appelsiner er, at det overhovedet ikke er ligegyldigt med tyk/tynd skal.
Skallen skal være tyk og “navlen” skal være stor. Med navlen menes selvsagt den modsatte ende af der hvor stilken har siddet. Kan godt være at det kun er min norske fatter, som bruger ordet navle, men det burde klart udbredes. Det er da et godt ord for dimsen. Findes der ellers et dansk ord for det?
Jeg ved det ikke…..
Men stor navle er lig med sød og saftig appelsin. Igen ifølge fatter.
Iøvrigt stort tillykke med sønnen. Må han vokse op og blive ligeså kvik og skarp som sin moar.
Decemberknus fra Charlotte
(formerly known as lincp)
Dec 12th, 2009
Reply to “Appelsinernes hævn”