Hvis jeg skulle lave noget ganske andet, så ville jeg være i den del af politiet med alle hundene. De udfører en vigtig opgave, og de er ret ofte udenfor i den fri luft. Ikke så meget kontornusseri til dem.
Faktisk ville jeg foretrække af være en af hundene. Helst ikke en schæferhund – de har for små øjne,og det er også altid dem der bliver sat indtil at finde lig eller gå i flæsket på vilde autonome.
Jeg vil allerhelst være en at de der sorte labradorhunde, der snuser til alle kufferterne i lufthavnen. Eller pakkerne i pakkecentralen. På en måde leder de jo efter nålen i høstakken, men de gør det med logrende haler og de får også en godbid når de ikke har fundet noget.
4 Comments, Comment or Ping
Sara Redin
Den sejeste tjenstehund jeg nogensinde har mødt var en ældgammel beagle-dame i LAX. Den var specialiseret i at snuse efter frugt i turisters tasker og kunne lugte at der havde været en grapegrugt i min for 20 timer siden. Hver gang den havde “ret” fik den en godbid af sin hundefører som nærmest virkede lidt irriteret over dens præcision. Den havde en helt grå snude, var let overvægtig men ekstremt værdig og ikke-intimiderende. Desuden har vel beagle ikke samme tendens til hofte-problemer som labraborer… Jeg tænker også at trøffel eller kantarelhund kunne være et godt arbejde. Man kommer i skoven hele tiden.
Dec 10th, 2009
emme
Beagler har kun én fejl – de kan ikke holde op med at æde
Så måske ville jeg være en meget god beagle…
Dec 10th, 2009
Kåre K
Men du ved godt hvad man siger om de der hunde i lufthavnen ikk’? De får stoffer gør de… Og det her skal gerne lyde som en advarsel og ikke en anbefaling…
Dec 10th, 2009
Andreas
Okay……
@kåre k, jeg tror det er lidt for sent at advare om brugen af stoffer!
Dec 10th, 2009
Reply to “Hvis jeg skulle have et andet job”